197 / 360
189
forøvrigt m ente Mahling,
»at det vilde give Vajsenhuset ej liden Ziirliglied,
0111
Pælene
blev afløst af grønne Træer, hvorom Hs. Majestæt selv vilde
kunne skønne, n aar han forhaabentligt snart glædede Vajsen
huset med sin Høje og Naadige Nærværelse«.
Hvorledes Striden endte, kan ikke ses af A rkivet, men den lille
Beretning giver jo for det første Meddelelse om, a t Frederik IV’s
Besøg paa Stiftelsen kunde ventes, og andre Skrivelser tyd er paa,
a t han ofte kom derind og tilsaa Forberedelserne og senere den
færdige Stiftelse, men for det andet vidner Skrivelsen om, a t Vaj-
senhusbørnene foruden Synet af det uhyggelige Skafot m idt paa
Torvet fra deres V induer kunde have en fornøjeligere Udsigt til
Torvebønderne og »den stærke Mand«.
Angaaende Mahlings Virksomhed ved Stiftelsens Aabning 1727
og B randen 1728 er der redegjort foran, ligesom om A rbejdet for
Opførelsen af den nye Bygning efter Branden, der blev indviet i
April 1734.
A aret før v ar Mahling im idlertid bleven Toldinspektør i Køben
havn, senere blev han Stempelpapirforvalter og døde som E tatsraad .
(Nyerup 371).
1734—1739.
Andreas Hoier,
Professor juris, E ta tsra ad , tillige D irektør (se
disse).
1739—1771.
Johan Finckenhagen.
P aa Grund af de mange forskellige Embeder,
Hoier havde p a atag e t sig, blev Johan Finckenhagen, der da var
Landsdommer paa Sjælland, allerede 1738 adjungeret Hoier i For
standerem bedet og tiltraad te dette fuldt ud ved Hoiers Død 1739.
I henved 40 Aar havde han og hans H u stru Marie, f. Riegelsen,
Bolig paa Stiftelsen, og med en sjælden Nidkærhed varetog han
dennes Interesser.
Det v ar ikke uden Grund, a t de ældste Forstandere havde juri
disk Uddannelse, th i Vajsenhuset havde efter Fundatsen sin egen
Jurisdiction, hvor al Uorden og Urigtighed først skulde paatales
a f Forstanderen, hvorimod Undervisningen hørte til Præstens Om-
raade. Til disse Forstanderens juridiske Opgaver hørte a t foretage
Skifterne over afdøde Betjente, Embedsmænd og Børn saavel som
Bestyrelsen af Børnenes Arvemidler. Alle disse Virksomheder faldt
bort, da Hof- og S tadsretten oprettedes 1771, men var altsaa i
fuld Flor i Finckenhagens Tid. Ikke blot paa dette Omraade ud
foldede han en trav l og for Stiftelsen saare indbringende og ny ttig
Virksomhed, men han v a r tillige en ivrig Forsvarer af Vajsenhusets
Skattefrihed og »Fritagelse for Byrder, af hvad A rt nævnes kan«
efter Instruksens § 5.