22 / 360
19
Ønske blev Missionskollegiets Livssag. Skønt, som det føl
gende vil vise, Vaj senhusets oprindelige Forslag til en In
struks ogsaa gik ud paa at antage Hittebørnene, blev disse
efter Missionskollegiets Raad dog snart udskilte.*)
Missionskollegiet var blevet oprettet 1710 og bestod af
følgende Medlemmer: Gehejmeraad J o h a n G eo rg H o l-
s te in , Overhofmester v. M un ich , Professor theol. H a n s
S te e n b u c h og Stiftsprovst Lo db e r g. Sekretæren var
C h r i s t i a n W e n d t, der tillige var Pagehovmester hos
Kongens Broder, Prins Carl. Missionskollegiet, eller som det
ogsaa hed:
Collegium de cursu evangelii promovendo,
havde,
som Navnet antyder, faaet den Opgave at sørge for Evan
geliets Udbredelse blandt Hedningerne, men i Aaret 1715
overdrog Kongen tillige Kollegiet a t varetage Udgivelsen
af Bibelen, Salmebøgerne og andre opbyggelige Skrifter.
Da nu hverken Politi- og Kommercekollegiets eller Direk
tionen for de fattiges Væsen, under hvem Børnehuset sor
terede, havde udrettet noget virkeligt for et Vajsenhus’
Oprettelse, overdrog Kongen ogsaa denne Opgave til Mis
sionskollegiet, og det for Vaj senhusets Oprettelse saa vig
tige kgl. Brev til Missionskollegiet af 8. April 1720, der er
anført foran, fremkom.
Dette Brev, som danner Hovedgrundlaget til Vaj sen
husets Stiftelse og indleder den lange Række af kgl. Skri
velser, adskiller sig fra alle tidligere Skrivelser og Resolu
tioner derved* a t det giver en positiv Anvisning paa, hvor
ledes og ved hvilke Midler Vaj senhuset skulde rejses, og en
bestemt Angivelse af, paa hvilket Sted Vaj senhuset skulde
ligge, samt en udtrykkelig Angivelse af, at Stiftelsen ikke
skal være en Fattiganstalt, men tværtimod Fattigvæsenets
Direktion ganske uvedkommende. Vaj senhusets Historie
maa derfor dateres fra dette vigtige Aktstykke, der om
handler saavel Pengemidlerne som den tilkommende Byg
ning.
Hvad Pengemidlerne, Post-Revenuerne, angaar, havde
*) I Aaret 1750 blev der truffet Foranstaltninger til at modtage 24 H itte
børn i Børnehuset.
2*