277 / 360
269
den, der stadig var til Stede ved de tidligere Elevers Mandags- og
Torsdagsmøder, som en utræ ttelig S tøtte for Ungdomsforeningen
og de unge. 1897 blev han tillige Lærer ved Kommuneskolerne og
samme Aar Krigsassessor. 1883 var han blevet R. af St. A., 1888
Dbmd., fik 1897 Medaille for Druknedes Redning og som Medlem
af Livgardens D eputation ved Czar Alexander IIF s Bisættelse den
store russiske Sølvmedaille. E fter Direktionens Indstilling blev han
1911 udnævnt til Krigsraad.
1915 fejredes hans 25 Aars Jubilæum paa Vajsenhuset, og 1920
tog han sin Afsked med Pension. Han døde 25. November 1922.
Nekrolog i Beretningen for 1923.
S. N . Holch,
1920—1923, tillige Sløjdlærer og Lærer i alminde
lige Skolefag (se Lærerne).
SANG- OG MUSIKUNDERV ISN INGEN
Saa længe Vajsenhuskirken eksisterede, var der ansat saavel en
K an to r som en Organist til a t lede og indøve Kirkesangen. Først
1791 ansæ ttes en
Syngemester,
skønt der paa samme Tid var en
K an to r; den første, der saaledes var Sanglærer ved Vajsenhuset var
Hans Henning Jensen,
1791—1792, tillige Tegnemester, blev 1792
K an to r i Roskilde.
N iels N issen,
1792—1793, død som K antor ved Citadelskirken
1804, 44 Aar gammel.
Johan E lias Ludvig Luplau,
1793—1797, født i Brunsvig 1774,
Søn af Modelmester; S tudent 1792, cand. theol. 1797, Kapellan i
Kolding 1801, Sognepræst til Tostrup og Roum 1806; død 1819.
(Erslew, Wiberg).
Gert D idrich Buch,
1797—1799, S tatskan to r og Syngemester ved
Metropolitanskolen, »antaget for a t lære Vajsenhusbørnene Koral
sange og andre tækkelige, anstændige Sange«, opsagt sammen med
alle de andre Lærere 1799; død 1807 i en Alder af 87 Aar.
Ved Skolens Ordning 1824 indføres Faget igen.
Otterdahl,
1824—1831, efter Hoforganist Zinchs Anbefaling, der
udtaler, »at O tterdahl er Elev af Organist Krossing, har læ rt General
bas og uddanner sig til Organist«. Han ledede Sangen ved Vajsen
husets 100 Aars Fest, hvor hele Kongefamilien var til Stede.
Carl Joachim Borchorst,
1831—1844, tillige Sanglærer ved Sø
etatens Drengeskole, varm t anbefalet af Weyse, til hvem Borchorst
v ar k n y tte t nær ved Venskabs Baand.
»Dette Menneske«, sagde
Weyse
om Borchorst, »har virkelig
et eget T alent til a t faa Børnene i Gang, men han selv gaar til
Grunde derved, han h ar faaet B lodstyrtning . . .«
Og efter a t
Weyse
i 1837 og 1838 har komponeret Melodierne til
Ingemanns Morgen- og Aftensange, skriver han til
Ingemann,
at