282 / 360
274
Kraks blaa Bog om hencles Virksomhed for Vestindien og slesvig
ske Børn.
Agnes Frederikke Johansen,
1908—1916, født i Kbh. 1884, D atter
af Tøjhusarbejder Jens Mathiasen Johansen og H u stru Oline, f.
Jensen. Indkom i Skolen som forældreløs 1891 og blev konfirmeret
herfra 1899, tog Præliminæreksamen ved U niversitetet 1900 med
112 Points, og efter a t have tag et Kursus i Bogholderi og Bog
føring ansat i Rønnings Forretning. 1908 ansat som K ontorassistent
hos Forstander Gandrup og overtog s. A. Skriveundervisningen i
første Drengeklasse; blev 1910 udnævnt til V i c e i n s p e k t r i c e og
fik Tilsynet med Vajserne overdraget; overtog 1911 Regneundervis
ningen i de øverste Pigeklasser og tillige 1913 det ny indførte Fag
Bogføring i øverste Klasse.
Gift 1916 med sin Fæ tter, Gaardejer Christian Larsen, Sigerslev
ved Storehedinge.
Harriet Glode-Olsen, f. Thomassen,
1913—1920, født 1889 i K bh.,
D atte r af R amm efabrikant P eter Jørgen Thomassen og H u stru
Jensine, f. Hansen, tog Almuelærerindeeksamen 1912 og Skole-
køkkenlærerindeeksamen 1913, overtog 1913 F rk. Petersens Timer
sam t Undervisningen i det s. A. oprettede S k o l e k ø k k e n og under
viste tillige de følgende V intre to Hold tidligere E lever paa Skole
køkkenet. Gift 1916 med Kommunelærer E jn ar Glode-Olsen i Van
løse, hvor hun efter i 1920 a t have tag e t Afsked fra Vajsenhuset
nu har o p rettet en lille Skole efter Montessoris Princip.
Charlotte Marie Mark,
1916—1918, født 1891 paa Strandbjerg-
gaard pr. Hum lum , D a tter af P roprietæ r Chr. Marius H illebart
Olesen og H u stru Dagmar Olesen, tog Skolelærerindeeksamen 1914
og fik Ansættelse ved Vajsenhuset 1916, blev 1919 gift med P ro
prietæ r M a r k til Svallinggaard.
LÆREMØDRE
I de nærmest følgende Aar efter 1727, oprettedes efterhaanden
foruden Syskolen, der straks begyndte ved Stiftelsens Oprettelse,
Spinde-, K ny tte-, Koge- og Vadskeskoler for Pigerne. Medens Kog
ningen og »Tvætten« foregik i Økonomens Køkken under hans
Hustrus Ledelse, blev Undervisningen i de øvrige »Kvindekønnet
nyttige Fag« overdraget
Læremoderen.
Læremoderembedet, der i hv ert Fald i Begyndelsen blev besat
ved kgl. Udnævnelse, var af største Betydning og gageredes til
Tider højere end Præceptorembederne, fordi Læremoderen foruden
a t undervise skulde have Opsynet med alt Pigebørnenes Tøj og
Beklædning og føre Tilsyn med Pigerne hele Døgnet igennem. Med
de paa Grund af Forholdene — 1771, 1795 og 1799 — nødtvungne
Afbrydelser vedvarede Em bedet indtil Skolens Ordning 1824.