51 / 360
48
den 4de var St. P e d e r s t y s k e K ir k e og endelig den 5te den R e
fo rm e r t e K ir k e ! den 6te var den benævnte W a is e n h u u s K ir k e
som var kun liden og ey saa stor som den Nye nu er. NB. alle disse
Kirker har jeg med mine Øyne seet brende i lysseste og skrecke-
ligste Luer; Nu aller kiereste og høygunstigste Læsere! bliver vell
best at jeg paa dette Sted og fortæller og beretter den herrlige og
meget smucke Orden, som vor aller naadigste G lo r v æ r d ig s t e
M a je s tæ t og M on a rk , den meget stoere Landsens Fader, Den
Uforlignelige og mageløse K o n g e ! Kong F r ie d e r ik d en 4 d e be
falede hvorledes med de arme Kirkeløse afbrendte Menigheder, som
man med ald rette kunde kalde: De arme og forladte Faar! skulde
forholdes.«
E fter a t have fortalt, hvorledes det gik de andre Menig
heder efter Branden, fortsæ tter Reiser:
»hvad Waisenhuuset angik da fandt man snart goed Raad, nemlig
eftersom den halve-Part blev for Ilden forskaanet, saa blef et Ride-
huusz valgt til en Kirke, som var brugt tilforn for de adelige børn
at lære ride. Af samme Ride-Huusz blev der indrettet Een Kirke
til Waisenhuusets sanuntlige umyndige børn og andre fremmede
folk af Byen som vilde høre Guds-Ord i samme, saaledes: Der blev
oprejst Een stor Prædikestol af lige simple høvlede bræder, i samme
maatte Præsten stige op paa en liden dog temmelig stegl Trappe,
da man kunde see og høre ham overalt i Kirken. Dens Præst var
den gang HEr P r o f e s s o r E w a ld , som var den allerførste og for
sin store Lærdlied overmaade berømmet i sine Tider. I denne meget,
af bygning slette Kirke, haver jeg hørt mangen rahr og overmaade
Herrlige Prædikener og meget sød-Trøstende Guds-Ord! Thi saa
slet Bygningen, saa meget Herrliger derimod var dens lærere og
Sjælesørgere, den meget Dyrebare og deylige Prædikanter Hr.
Professor Ewald.«
I et lille Skrift »Et Par Blomster af den fromme Ung
doms Have« i pietistisk Aand, der udkom i Anledning af
»Waisenhusets Jubel-Fest den 11. Oktober 1777«, findes
følgende, skrevet rimeligvis af Informator, senere Præst i
Starup, S o l th a u :
»Medens Ildebranden varede, kunde man ikke uden Hjertets
Bevægelse se paa, hvorledes en stor Del af Børnene, ja næsten
alle, laa paa deres Ansigter og raabte hjertelig til GUd, om at af
vende den liaarde Straf, som hengte over os: hvilket de ogsaa fort
satte, da vi allerede maatte forlade Huuset, og vort Haab, at GUd
skulde skaane os, syntes ganske at være ude: Dog hørte GUd de
Umyndiges Suk og Raab, og skiænkede os en Deel af vort fattige