Previous Page  132 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 132 / 390 Next Page
Page Background

Borchs kollegiums historie.

121

Søren Lintrup

(th. u /2 1693— n /e 96) hører ubestridelig til

førsterangs-alumnerne.

V e d sin videnskabelige dygtighed, sin

lærdom og sin disputerekunst rager han op blandt sine sam­

tidige ; Pontoppidan kalder ham universitetets daværende største

lys. Inden han fik Borchs kollegium , var han im idlertid nær

bleven a fb ru d t i sin akadem iske løbebane. H an havde nemlig

om talt kommunitetsprovsten og flere a f professorerne yderst

nedsættende som »Bier-Eseler«, pedanter og folk, der forstod at

gøre sig fordel, og til sin undskyldning havde han kun at sige,

at han ikke havde været ædru. I Konsistorium vilde man først

relegere ham for stedse, men på nogle a f de fornærmede pro­

fessorers forbøn blev dommen dog mildere, så han kun skulde

relegeres på 3 år. H e lle r ikke dette blev udført; relegationen

blev ham eftergivet, men han måtte gå i carcer (1 6 9 1 )l). Snart

glemte man dog hans brøde for hans fremragende dygtighed;

saledes blev hankommunitetsdekan og fik samme år Borchs

kollegium . E fte r at han allerede tidligere havde g jo rt sig be­

rømt ved en række disputatser, holdt han her de tre første a f

sine fire afhand linger: Polym athia scriptorum sacrorum 13/i2 93»

5/i2 94,

13¡3

95. D en første a f disse disputatser er på ikke

1720; hans disputatser er omtalte ovenfor s. 112 . ■— Blandt de første 16

alumner var også

pens Jakobsen Jersin ,

søn af dr. theol. Jakob Jersin, præst i

Kallundborg, senere biskop i Stavanger, og sønnesøn af den berømte Jens Dinesen

Jersin. I sin korte kollegietid (indtil Okt. 1691) holdt han en tale (se ovenf. s.

10 6 . Jersin døde 1708 som stiftprovst i Kristianssand

(Faye,

Kristianssand bispe-

og stiftshist 1867 s. 2 7 1.

A. Hatting,

Fræstehist. for Bergen 1775 s. 166 f.

S. AI. Gjellerup,

Jens Dinesen Jersin 234). — Også

Christian Lange

(th. 29/s 91 —

11 /9 94) fortjener at nævnes; han blev hører ved Frue skole, rejste udenlands,

blev kommunitetsprovst, men døde allerede 1704. Hans disputatser er nævnede

ovenf. s. 107. x10. (

Thura

126, 276.

Wortn

I.

Beckmann

, Hist. Communitatis.

Hundmp,

Hørere og adjunkter v. Metropolitansk., skoleprogr. 1873 s 112 f).

’) Konsistoriumsforhandlingerne angående denne sag er meddelte af mig i

Kirkehist. saml. 3. r. V I 786 ff. Et supplement hertil har pastor dr. phil. H. F.

Rørdam senere gjort mig opmærksom på, nemlig kommunitetsprovsten Søren

Gluds formaning til kommunitetsalumnerne om at sky Lintrups fordærvelige om-

gang, nu da han er udstødt af Kommunitetet, et blad i Ny kgl. saml. 1221

4

to (Kgl. bibl.).