55 / 390
4 4
Hans Olrik.
3. Kollegiets styrelse.
E fo r e r n e : Vinding. Caspar Bartholin. — V a lg a f a lu m n e r: Eforus’
indstilling, valget i Konsistorium. Rygter om nepotisme. Indblanding fra hoffet
og højtstående. Ekspektanter. Vakancer. Forholdet til Elers’ kollegium. —
D is c ip lin e n : »Artiklerne«. Tilladelse til på grund af observationer at blive
ude om natten. Varigheden af stipendiet. Ombytning af studium og forbud der
imod. Bortrejse og udelukkelse. — P e n g e væ se n e t: Fremlæggelsen af kol
legiets (og »appendixets«) regnskab. Pengene undertiden ikke anvendte til selve
kollegiet. Kapitalens anvendelse, renterne. Forsøg på at anbringe kapitalen i
jordegods. Midlernes tilstrækkelighed. Kollegiets frihed for grundskat. Lygte-
og gadeskat. Uddelingen og kapitalens fremvækst. Legaternes beregning i
kronemønt.
Borch kunde næppe have truffet et heldigere valg, da han
bad
lo v l Vinding
være efor, når kollegiets virksomhed begyndte.
Han var en lærd filolog, navnlig berømt for sine kundskaber i
græsk, der var hans universitetsfag, æret og agtet a f sine kol
leger og hædret med tillidshverv, som at være assessor i højeste
ret, prokurator for Frue kirke og eforus for det scheelske sti
pendium, han blev kancellirad, sa justitsråd og 1706 etatsråd.
Efter Ivonsistoriums forhandlinger at dømme synes han at have
været en dygtig forretningsmand, bestemt i sit væsen og klar
i sin opfattelse, for øvrigt var han elskværdig og jæ vn 1). I
') Rector magn.
Hans Bircherods
programma funebre 16. Juni 1712 . I
den oversvømmende stil kaldes han her: magnus Reipublicæ literatæ Atlas, con-
stantissimus Patronus, Arctous Demosthenes, Gratiarum filius, rarum pietatis,
prudentiæ & mansuetudinis exemplar o. s. v.