88 / 390
Borchs kollegiums historie.
77
sporedes i det idelige drikkeri, de hyppige indbyrdes slagsmål
og dueller og ligefremme kampe med officerer, soldater og
lakajer, i overfald på borgere og vægtere og i optøjer på uni
versitetet og spektakler på gaden *). Og dog er alt dette intet
mod det forargelige tyske studenterliv. »Studenten er ikke saa
vild og frek som i J e n a
Saa stor er fordervelsen langtfra
ikke i Kiøbenhavn som ved tydske universiteter«, således er
Pontoppidans dom2). Vel har de ældre studenter hos os kunnet
behandle »russerne« hensynsløst; men det oprørende slaven,
hvori den unge tyske student (i ældre tid »Pennal«, senere
»Fuchs« og »Brandfuchs«) trods forbud blev holdt af ældre
kammerater, det er uden sidestykke her til lands. De tyske
studenters drikkelag har været hyppigere og mere yderliggående,
råhederne modbydeligere; hvor meget end vore studenter kunde
skeje ud, så var de dog sjældent helt forfaldne svirebrodre og
vel aldrig ligefremme røvere som så ofte den ældre tyske
student (»Schorist«, senere »Altbursch«, »bemoostes Haupt«).
Sådanne vilde fyre havde endda ofte professorerne i lommen,
så de måtte gøre gode miner til slet spil!3). Som danske nu
tildags ikke kan forstå den ære, der skulde være i at gå med
ansigtet skamskændet af ar fra dueller, således følte vore studenter
sig vel også den gang ilde berørte ved det tyske studenterliv,
hvad i alt fald Pontoppidan har udtalt
f o r
Kiels vedkommende4).
En såre hyppig ytring af studenternes råhed var d r u k k e n
s k a b . Forbud på forbud var udstedt imod denne last, men
den havde rod i hele tidsånden og lod sig ikke udrydde ved
akademiske love og kundgørelser. Ganske vist havde de dansæ
studenter været langt værre inden den alvorlige tid 1658 60,
3) Jfr. navnlig
K . v. Raumer,
Seifart,
Altdeutscher Student
Deposits og pennalisme (Od
grafi, J. Møller, Tidsskr. f. i
man (Bang) 22.
f. kirke og theologi IV
74
i udgaven ved N. E. Hof-