90 / 390
Borchs kollegiums historie.
79
forekommer i Konsistoriums retsprotokol, k o r Borchianernes
vedkommende har jeg ikke fundet sager, hvor der udtrykkelig
nævnes drukkenskab; det skulde da være, at Søren L in trup , der
blev overbevist om at have talt hånlig og grovt om flere pro
fessorer, undskyldte sig med ikke at have været ædru, men det
var inden han kom på Borchs ko lleg ium 1). D e t vilde dog være
forhastet at tænke sig alle alumner frie for den almindelige la s t;
kun er det ikke drevet til sådanne yderligheder, at det har ført
til retssager.
V i. går dernæst til en anden hyppig råhedsytring, s la g s
m å l e n e . F o r en del va r de en følge af studenternes iver i
at bære k å r d e , og den dragne klinge gav naturligvis sammen
stødene en voldsommere karakter. D a studenterne undei K ø
benhavns belejring havde b rugt deres våben med ære, fik de
efter F red rik IIIs v ilje stiltiende lov til at beholde deres kårder.
A llerede 1661 blev det dog
igen forbudtde theologiske stu
derende, og senere udvidedes forbudet også til de andre. Men
det blev ikke overholdt, og nye påbud var også kraftesløse, sa
meget mere som det b lev alm indeligt, at alle klasser, selv hånd
værkssvendene, anlagde kårde. D e t hjalp ikke, at man i leges
studiosorum 1693 gentog det gamle påbud:G ladia aliave tela
ne gestanto, da kården dog ved reskr a f 16 Sept. 1681 var
tillad t alle ikke-theologer, og theologerne, hovedmassen a f stu
denterne, naturligvis ikke vilde sta tilbage. Ja i året 1694 sa
biskoppen sig foranlediget til at forespørge Konsistorium, om
man ikke kunde finde på råd for at hindre theologiske stu
derende »helst når de ere occuperede in functionibus sacns«,^ 1
at møde med kårde, og 1696 måtte Konsistorium udtrykkelig
forbyde studenterne at møde væbnede i Komm un itetet, me
der for øvrig t ikke blev g ivet forbud mod at bære kårde. D a
det var blevet alm indeligt, måtte studenterne i året 1700 døje
hvasse ord om, at de ikke turde bruge deres våben mod virke
9 Kirkehist. saml.
3
r. VI
786
ff.