95 / 390
r
’'
,
synes det dog at have væ ret studenterne, der a f kådhed har
begået overfald. Således stævnede ringeren Joh. B a y studenten
Christen Andersen »for vold og overlast og at han berygtede
hans hus« ; studenten stævnede atter ringeren til at betale den
badskær, der havde forbundet ham efter slagsmålet, men han
b lev døm t til at give ringeren æreserklæring og love at holde
sig fra ham . E n alumnus fra Borchs kollegium , Anders W eg -
h o rs t, vidnede forgæves til gunst for A n d e rs en x).
E t par
måneder derefter blev fire studenter indstævnede for Konsisto
rium a f politimester E rn st og hans fuldmægtige; de b lev an
klagede for fra Regensen at have slået vinduer ud hos N iels
Sindeisen, en »themand« (værtshusholder) ligeoverfor. Sagen
trak meget længe ud, så en a f de indstævnede med hæ ftige ud
fald mod politimesteren forlangte skadeserstatning for tidsspilde.
Fø rst efter tre fjerdingårs forløb faldt der dom i sagen: de fire
studenter kunde ikke overbevises om at være skyldige, men i
det mindste havde de skyldige været deres gæster, og derfor
fik de tem lig stræng s traf-). D e r forekommer endog vold mod
kv ind er: student Jakob Skive blev stævnet a f Johanne Christian
Hendricks for vold og skældsord, men slap med at betale hende
de 2 |L, han skyldte, og love at lade hende og hendes mand
være »umolesterede« 3).
L an g t hyppigere va r dog sammenstød m e l l e m s t u d e n
t e r n e i n d b y r d e s , lige fra skænderier til voldsomme slagsmål
og ordnede dueller. Konsistoriums retsprotokoller vrim ler a f
den slags sager. H e r skal først mindes om den bekendte Povl
R y tte r, der tre gange m åtte gå »in carcerem« for voldeligt
overfald og udfordring og desuden to gange var anklaget for
skældsord4).
Selv på Regensen og Komm un itetet var der
84
Hans Olrik.
’ ) Kons. retspr. 7. Okt. 1 7 1 1 . 2) Kons. retspr. 2. og 9. Dec. 1 7 1 1 ,
16. Jan., 6. og 20. Febr., 12. Marts, 16. 23. 30. Apr., 28. Maj 17 12 . Jfr.
Mat
zen
I
333
note 5. 3) Kons. retspr. 12. Marts 1698. — Samme år blev Skive
præst, men gjorde sig snart i høj grad berygtet for vold (Kirkeh. saml. 3 r. IV
8 13 ff.). 4)
Werlauff
i Boyes Holbergiana III 173 ff.