100 / 390
Borchs kollegiums historie.
89
stillet for professorernes domstol, fordi han havde villet tvinge
en nybag t student »til at spendere på ham paa vinkelleren,
hvortil han saa got som ville drage ham , idet hand hafde
taget ham om hovedet med sin arm, da hand dog icke tilforn
haver haft nogen kundskab med ham«. F o r dette måtte F loo r
gå in carcerem pro arbitrio recto ris1). D e t kunde im idlertid
også gå så vid t, at ældre studenter fik russerne døddrukne og
så tøm te deres lommer for de penge, de lige havde fa e t-).
A f de mange forsyndelser ser man, at det ofte har skortet
på æ refrygt for de akademiske love, og professorerne kunde
også opleve trods og optø jer; således måtte Caspar Bartholin
jo engang døje studenternes hujen og skældsord. Endnu meget
mere måtte provsten og dekanerne ved Komm un itetet udstå a f
opsætsighed og optøjer hos deres undergivne. I midten a f 17de
årh. skal en kommunitetsprovst have udtalt, at han ikke kunde
ønske sin argeste fjende noget værre end at være i hans sted3),
og hvor pin lig stillingen kunde være også i denne tid, det viser
adskillige konsistoriumssager. Povl R y tte r havde blandt sine
mange forsyndelser opsætsighed mod provsten, hvorfor han blev
døm t til at gå in carcerem 4). Kunde præpositus Communitatis
ikke skaffe sig lydighed, så måtte dekanerne være endnu mere
ilde farne, så meget mere som de vel ofte var langt yngre
end flere a f dem, der stod under deres tilsyn. D e t er derfor
ikke noget enestående, når der læses, at studenterne Håbet dorf
og Schinkel blev relegerede på 2 år for opsætsighed mod deres
dekan, og at en Chr. Bagger gav sin dekan, mag. Morten Reen-
berg, to ørefigen, men dog på grund af den forurettedes forbøn
slap med at bede Reenberg om forladelse og bøde 12 rdl. til
fattige studenter6).
•) Kons. retspr. 24. Juli 17 16
2) Se
Chr. Nolds
selvbiografi på vers,
Personalhist. tidsskr. 2 r. I 87. 3)
Reinhardt
146. 4)
Werlauff
1 Holbergiana
III 173 ff. 5) Kons. retspr. 17. Dec. 1718 . 29. Juli 1719-