105 / 390
94
Hans Olrik.
D - L . i
13 21 søgte at hindre hans fordums kamm erater på
ko llegiet i at aflægge vidnesbyrd. Inspektor, N iels A agaard , og
H o lb e rg kunde vidne, at de ald rig havde hørt H v id udtale noget
»ærrørigt« ord om K irstine Svarszkop, O lu f Borch ligeledes, og
med den tilføjelse, at H v id havde sagt, at hun var hans kæreste,
og at han var vel fornøjet med hende og fandt hende smuk.
M en nu kom der slemme vidner mod H v id : Stud theol. Cas-
paisen havde a f ham selv hørt, at han havde haft omgang med
K irstine Svarszkop, endog i hendes søsters nærværelse. Stud.
med. Povl Dons havde hørt noget om det samme, men var uvis,
om det var a f H v id selv eller a n d re ; derimod kunde han huske,
at H v id havde udtalt sin glæde over at han med et skønt kald
havde faet en pige, han va r fornøjet med. D a Dons b lev spurt,
om H v id ikke havde vist ham eller andre breve om at »præste
kaldet var foræret K irstine Svarszkop« og at han ad den vej
havde faet det, svarede han, at han vel havde sét kaldsbrevet,
men kunde ikke huske det; om H v id havde fået kaldet for
pigens skyld, kunde han ikke sige, »saasom hr. P. H . ej uden
skam kunde fortælle, at hand var bunden til saa skiden en
condition«. E t par a f de næste vidner havde im idlertid sét
H v id i besiddelse a f en blanket, hvorved patronen overlod det
første ledige kald til K irstine Svarszkop, og et kaldsbrev med
Rantzaus navn under og aben plads til den vordende præsts
n a v n , H v id havde også tilstået, at han skulde have kaldet for
hendes skyld, og røbet sit intime forhold til h en d e 1). Skønt
ingen havde vidnet om ærekrænkende udtalelser, var der dog
fremkommet oplysninger, som matte blive farlige for P iv id ; for
ø vrig t havde Konsistorium ikke mere med sagen at g ø re , den
g ik til højestel et. D a hans hustru »var kommen for tidlig«, var
dette allerede tilstrækkeligt til at han ved dommen d. 11. Dec.
171
4
mistede sit k a ld , men tillige blev han døm t til at miste
sin ære og måtte bøde til K irstine Svarszkop 300 rdl. og trende
*) kons. retspr. 27. Jan. 17 14 , jfr. Domkopibogen. Sagen er kort om
talt i Hist. tidsskr. 3 r. I 12 3 f.