BorchsKollegiums

Hans Olrik.

va r de omspændte a f love og underkastede et opsyn, som vore

dage må undres over, og mangen en overtrædelse h idrører vel

mere fra lovens strænghed end fra studenternes fordærvethed.

På mange måder kunde de ikke røre sig frit efter eget tykke, i

sammenligning med senere tiders forhold rummede deres studieår

megen u f r i h e d og t v a n g . Leges studiosorum band t enhver

ung akadem iker, han skulde høre en mængde forelæsninger, i

det mindste både de theologiske og sin privatp ræ cepto rs; og

selv cm den skik, at studenten skulde forevise sin lektiebog

(ko llegiehefte), så tem lig faldt b o r t1), var han dog stærkt

bundet a f sine læreres tilsyn. Studenterne blev nem lig alle for

delte mellem de ikke-theologiske professorer, der som p r i v a t -

p r æ c e p t o r e r skulde våge over deres flid og sædelighed;

ingen kunde rejse bort eller gøre gæld på over 10 rdl. uden

sin præceptors tilladelse, og hvert fjerd ingår måtte man aflægge

visit hos sin vejleder for at gøre rede for sine fo rh o ld 2).

Borchianerne delte selvfølgelig disse vilkå r med studenterne

i alm indelighed, men de var endnu mere bundne. Fø rst og

fremmest stod de tillige i afhængighedsforhold til kollegiets

e f o r u s; han havde opsyn med deres hele færd, særlig med deres

påbudte deklamationer og disputationer, og Konsistorium øvede

også sit tilsyn. Ingen kunde forlade byen uden eforus’ tilladelse,

og enhver der ikke havde bakkalaurgraden var under m u lkt for

p lig tet til at høre hans forelæsninger. Ifølge »artiklerne« skulde

man ikke alene forevise rektor og professorer lektiebøger til

disse forelæsninger, men også til theologernes og sin p rivatp ræ 

ceptors, men da forevisningen a f lektiebøger ellers fald t bort

snart efter kollegiets oprettelse, er det vel næppe b levet over

holdt. Derim od måtte alumnerne forevise deres private regn

skaber.

Tildels øvede eforus sit tilsyn ved i n s p e k t o r . A lum nerne

va r i flere henseender afhængige a f h am : ingen kunde jo få

Nyerup,

Univ. annal. 298 noten. 2)

Matzen

II 136 ff.