Previous Page  113 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 390 Next Page
Page Background

102

Hans Olrik.

holdt op med komediespillet, da han havde hørt, det var pro­

fessorerne im o d 1). Sam tid ig skred Konsistorium ind mod en

alumnus på Valkendo rfs kollegium , Jens H øberg , og nogle andre

studenter, der havde »ladet sig bruge« ved den danske skue­

p lads2). — N a vn lig i den yng re slægt har sikkert flere været

grebne a f Pietismens virkninger, adskillige vel uden at ane det.

På Borchs kollegium har der ikke y tre t sig nogen pietistisk be­

vægelse, således at den er bleven mæ rket a f professorerne ;

men et par a f Pietismens hovedmænd har dog haft bolig her,

nem lig

Hans A dolf Brorson

og

Christian Langemach Leth.

Begge

har de sikkert allerede den gang haft uvilje mod den kunstige

dogmatiks tvangsherredømme; hos Brorson gav det sig blandt

andet u d tryk i hans iver for de ikke-theologiske fag på bekost­

ning a f de theologiske3), mens L e th i en disputats lovpriste

Luthers trosinderlige optræden uden at tilfø je nogen virak for

den lutherske orthodoksis læ rebygn ing4).

Også

Peder Brinch

har vistnok allerede i sin kollegietid tilhø rt den nye retning; men

Borchs kollegium har rig tignok også huset nogle a f Pietismens

ivrigste modstandere.

V i går dernæst til en meget væsenlig side af livet på

Borchs kollegium , nem lig alumnernes d i s p u t a t i o n e r og t a l e r

på auditoriet, i reglen kaldte »

exercitia

«. Fundatsen følger her

den herskende praksis på Valkendorfs ko lleg ium , der atter

stemmede med Komm unitetets reg lem en t5). D e a f alumnerne,

der var baccalau rei, skulde disputere og kunde selv vælge

æmnet indenfor deres fag; dog måtte theologerne i henhold til

en bestemmelse a f K ristian IV , som nu på ny blev indskærpet

’ ) A. C. 24. Apr. 1723, jfr.

Baden

, Univ. journ 1797 s. 150. 3)

Wer-

tuuff

343

f- 3)

el. D . Jørgensen

, Hans Adolf Brorson s. 8. 4) Når Leth i sin

disputats udtaler sig højst ufordelagtig om Gotfr. Arnold og hans tendentiøse

Kirchen- und Ketzer-Historie, er det slet ikke noget bevis for at han ikke

var pietist; også mådeholdne pietister måtte bryde staven over denne bog. 5)

Noget bestemt reglement for Valkendorfs kollegium findes ikke i fundatsen og

artiklerne.