111 / 390
100
Hans Olrik.
a f Sidelmann. M en havde man tilsigtet at undgå den hurtige
skiften inspektor, b lev man skuffet, da Sidelmann efter kun to
måneders forløb blev kapellan ved Helligåndskirken, og så tog
man O lu f Bornemann til inspektor, skønt man tidligere havde
vraget ham , fordi han havde for ko rt tid tilbage på kollegiet!
E fte r denne lille afbrydelse blev inspektor indsat efter den gængse
re g e l; dog fik mag. Peder B rinch og den næsten 5oårige mag.
N iels A agaard , en forhenværende rektor, inspektorpladsen straks
med det samme de blev alumner. 1724 foreslog Casp. Bartholin,
at inspektoratet ikke længer skulde gå efter senium, da inspek
tor i så fald ofte kun kunde blive et par måneder i kollegiet,
»og A lum n i ey heller kand bære den undseelse for ham , som
om det var een gamm el og a f A cadem ie t vel meriteret Acade-
micus«. H an holdt det rådeligst at vælge »saadant et subjectum,
som kunde have nogen myndighed og respect a f A lum n is, og
forbljve Inspector udj de fulde 5 aar, med m indre hand inden
den tjd til et andet embede kunde b ljve voceret« x). D o g holdt
den gam le praksis sig i den følgende tid. — D e fleste Borchianere
har vistnok tillige været kommunitetsalumner og som sådanne
ikke b lo t stået under eforus og inspektor, men også været under
kastede kommunitetslovene og provstens og dekanernes opsyn.
D e t var altså adskillige, alumnerne skyldte lydighed.
H e le studenterlivet og ikke mindst alumnernes færd var
altså under et tilsyn, der for nutidens betragtn ing ofte har været
meget næ rgående; m angt og meget, som v i nu vilde kalde rent
ppivate anliggender, skulde den gang forelægges de overordnede.
T ilsynet angik saledes også de r e l i g i ø s e forhold.
Leges
studiosorum pabød at frygte Gud, altid indfinde sig til guds
tjenesten og h ypp ig gå til alters, i det mindste to gange om
a re t2); ved Jul, Påske og Pinse udstedte Konsistorium opfordring
til studenterne om at holde fest med det rette sind. Foruden
*) A. C. 19. Juli 1724. 2)
Matzen
I, tillæg s. 51.