108 / 390
Borchs kollegiums historie.
97
man vilde tvinge dem til at gå sortklædte, hvad de også som
oftest har g jo rt, og med den forhadte studenterkappe, der
sammenlignedes med en hale (cauda) og skaffede studenterne
øgenavnet Pércaudi. M en bestandig sporede man flothed og
ødselhed i klædedragt, og det står i forbindelse med den da
værende borgerstands hele levevis. N å r en jævn spækhøker
kunde efterlade sig en hel sort dragt, en hel hvid dragt, en grøn
kjole, en kallemankes brystdug med seks sølvknapper o. s. v.,
og nar noget mere velhavende borgere kunde efterlade sig en
mængde hele d rag ter og klædningsstykker a f kostbart stof med
guldbrokade, guldgalloner, fo rgyldte knapper og sø lvknapper1),
så kan det ikke undre os, at der blandt skrædderens fordringer
til
Lysholm
også forekommer i lod drejet sølv til i rdl. 4
1
dusin sølvvesteknapper 4 $ , 2 Vs alen fint blåt damask, blå silke
o. s. v. — A t mange studenter viste luksus i klædedragt, hid
rører fra deres higen efter at gøre sig bemærkede. Studenterne
i København va r ikke ansete for noget ualm indeligt således som
i småbyerne og i det hele ikke regnede for m eg e t2); des mere
måtte akadem iske spradebasser derfor ved flot optræden søge
at imponere folk og gøre ind tryk på det smukke køn. Man
må nem lig ikke tænke sig alle studenter idelig hængende over
bogen uden at bekym re sig om livet udenfor deres vinduer.
Selv om selskabslivet ikke lagde videre beslag på dem i sammen
ligning med nutildags, færdedes de dog meget ude; der er
netop udtalt klage over, at de såre let lod sig forstyrre a f hoved
stadens adspredelser og løb efter mønstringer, henrettelser, karu-
seller »og andre spectacula ved hoffet eller i b yen «3).
A f studenternes hyppige optøjer må man ikke slutte, at
de fik lov at føre et ubundet liv, som de selv vilde; tværtimod
!)
0
. Åielsen
102 ff. 3)
Pontoppida7is
skrevne udkast til fortsættelse af
Annal, eccles. Dan. på d. st. kgl. bibliothek, N ykgi. saml. 737 (s. 2). 3) Smstds.
7