BorchsKollegiums

Hans Olrik.

at hans efterladenskaber på Borchs kollegium i den anledning

måtte undersøges, men de lånte bøger fandtes ikke, og det g ik

ud over F riis, der måtte erstatte dem [).

E t m eget stort tal a f konsistoriumssager angår studenternes

g æ l d s forhold. D e t var intetsigende, når de akadem iske love

påbød ikke uden nødvendighed at stifte gæ ld; nødvendigheden

indfandt sig jo bestandig, da studenterne gennemgående var så

fattige. A llerede tidligere havde regeringen søgt at begrænse

det ved at forbyde kræmmere, øl- og vintappere at give nogen

student eller skolediscipel højere kred it end 10 rd l.2) ; men der

b lev g jo rt gæld nok endda. Povl R y tte r er atter her et godt

eksempel, tre gange var han stævnet for gæ ld 3). D e t kan ikke

undre, a tThom as v. W esten, der led så hårdt a f fattigdom , også

er bland t de mange gældstævnede; han b lev døm t til inden 15

dage at betale sine 27 rdl. 2

for bøger, han havde fået på

a u k tio n 4). A f Borchianerne er også et par bievne stævnede

for gæld. D en om talte

Lysholm

skyldte således sin skrædder,

Joh. A d o lf B eckm ann , en ret betydelig sum (50

HRzf

6 /

) ;

skrædderen fik lov at tage værdien i Lysholms efterladenskaber5).

D e n megen gæld hørte sammen med den store f a t t i g d o m ,

hvorunder så mange studenter led, og selv om Borchianerne

har været forholdsvis godt stillede, har de fleste dog kend t savn

og nød. M en ved siden deraf har vi dog tegn nok på f l o t h e d ;

dels blev der d rukket meget, dels havde studenterne lyst til at

klæde sig elegant. A llerede tidligere havde Konsistorium m åttet

træffe bestemmelser mod studenternes verdslige d ragt og p yn t;

‘ ) A. C. 1. Febr. og 17. Okt. 17 16 . — Hvad der i

Badens

univ. journ. 1797

s. 15 1 fortælles om en Borchianer, der blev extruderet, fordi han havde udsat

og solgt en del af kollegiets bøger, gælder ikke denne tid. 2) Frdng. 29. Sept.

1685, Kbhvns dipi. V II 116 . Jfr. Åb. brev 17. Maj 16 4 1

(Matzen

II 154).

h Holbergiana a. s

4) Kons. retspr. 9. Dec. 1702. 5) Kons. retspr. 2 1. Sept.

> .Kr- Domkopibogen 1702— 16. —

Esaias Helt

, der havde været alumnus,

blev derimod kendt fri for sin skrædders fordringer (Kons. retspr. 20. Okt., 17.

og 24 Nov. 1708).