102 / 390
Borchs kollegiums historie.
91
Møinichen
a f provsten stævnet for Konsistorium på grund a f
ulydighed. M ø in ichen havde nem lig fået tilhold om at »holde
op med exercitiis, da preces skulde begynde«, men havde givet
ondt a f sig, og siden, da man var gået fra bordet, havde han
rykket provsten i ærmet og »expostuleret imod ham, hvad det
va r for en O bedien tia hand skulde præstere ham«. F o r K o n
sistorium svarede han, at han kun havde »resolvered argumen
tum under preces og der de vare gaaede ud a f K lostret hafde
hand spurt Præpositum hvorfor hand reprimenderede ham mere
end andre som hafde g io rt lige det samme som h a n d « ; men
han blev dog døm t til at miste Komm un itetet og til i de
kanernes nærværelse at gøre provsten undskyldn ing1). K n ap to
år efter var der en endnu hæftigere strid mellem en Borchianer
og provsten. R eitzer stævnede medicineren
Peder Frednksen
Kragelund
»for m o tvillige og rebelliske ord paa Comm un itetet«;
han havde tilta lt ham uhøflig og ophidset de andre kommuni
tetsalumner. D e t lader til, at K ragelund ved sine »modvillige«
ord har tilv e jeb rag t et helt oprør mod provsten; flere andre
blev nem lig også stævnede, og mens de selv påstod, at de ikke
havde »leed eller hvisled ad Præpositum«, var der mange, der
vidnede imod dem, ja én havde endog set »et been komme i
Præpositi h a a r« , men hvorfra det kom vidste han ikke.
K fter
at K ragelunds sag var bleven udsat og han selv suspenderet
fra alle beneficier, b lev to a f de andre relegerede pa to ar,
og to blev døm te til at gå in carcerem og miste et fjerdingårs
beneficier. V e d næste konsistoriumsmøde blev der aflagt nye
vidnesbyrd mod K ragelund , blandt andre af en anden Borchianer,
Søren K ie ru lf. E t vidne havde hørt Kragelund ophidse de
andre; »da præpositus corrigerede studiosos som hvislede paa
Communitetet«, havde han sagt, at »det var skade og ønck at
Studenterne skulde cujoneres og at Studiosi var aldfor tim id«.
K ragelund indrømmede at have sagt det, men kun fordi provsten
havde skældt én ud for en bengel. Domm en lød da pa, at
') Kons. retspr.
3
. Juli
1697
.