117 / 390
io6
Hans Olrik.
andre kun en sam ling a f de kedsommeligste trivia litete r og
mangler endog den ringeste gnist a f selvstændig tænkning.
V i vil se lid t nærmere på Borchianernes exercitia. H v ad
deklamationer
eller orationer angår, må det huskes, at themaet
skulde opgives alumnerne a f eforus, så forfatterne bærer ikke
ansvaret, om æmnet er uheldig valgt. Borch selv havde an
g iv et prøver på sådanne æmner, han ønskede an ven d te ; de er
meget kunstlede og alle a f én støbning, nem lig hvad forskellige
vel kendte personer »passende« kunde sige i den og den situa
tion x). Disse opgaver tildelte V in d in g de alumner, der ikke var
baccalaurei og derfor skulde holde deklamationer. D e n første
tale (af Jens Jakobsen Jersinus) var efter Borchs forslag: H v a d
E v a passende kunde sige, da hun var bleven bedragen a f
slangen, og snart etter hold t Peder Mossin, der fra mathematisk
student blev fæ nd rik, en tale om hvad Sofonisbe passende
kunde sige, da hun havde modtaget giften fra Massinissa. D e
næste taler blev holdte a f berøm theder som Jakob W in sløw og
A rn e Magnussen; W in sløw måtte lade den fortabte søn holde
en tale til sin fader efter modtagelsen-), mens den lærde Is
lænder blev sat til at udvikle »hvad H ann iba l passende kunde
sige, da han i A lp ern e havde mistet sit øje«. D e næste op
gaver er V ind ings egne påfund og står endog under B o rch s ;
det er i virkeligheden meget lid t passende at lade studenter
holde taler om hvad de ordknappe Lakon iere »passende« kunde
sige til X erxes og hvad
Pausani.askunde sige, da hans forræderi
v a r overbevist h a m 3). D e r findes endnu nogle a f den slags
taler, således B o rc h a rd t: Q v id opportune potuerit dicere Cræsus
rogo jam destinatus ( 25/n 1692), og B redal: Q vid potuerit dicere
Socrates, injuste jam a populo condemnatus (V2 1693). Snart
hørte man dog op med sådanne o p g a v e r; os forekommer de
sa ufrugtbare, de ligger vo r tid så tjærnt, men derfor er vi
') Jfr- ovenf. s. 12. 2) Samme opgave blev givet i Valkendorfs kolle
gium 1693
(Rothe
149). 3) Taler af Bagge Castensen y0/, 1692 og Niels Bor
chardt 25/s 1692 (Thottske saml. a. s.).