123 / 390
112
Hans Olrik.
( 1 715 f.). —
Mathematiken
optræder mest i forbindelse med
astronomi
, en sjælden gang anvendt i
geografien.
Eksem pler på
disse 3 fag : D a v id F o g , D e arcanis fontium (1693), D e fati-
dicis planetarum causis (1694), D e fluxu et refluxu maris (1696).
Søren K ierulf, Diss. astron. geogr. exh. elevationes poli A lb u rg i,
A rh u s ii, R ip is (16 97 ), Introitus ad adyta astronomiæ (1698),
Excursus solaris s. de m axim a solis declinatione (1700). Joh.
Hansen, D e maculosa eademqve inhab itab ile lunæ superficie
(1705), Terræ facies, seu diss. phys. de exterioris crustæ ter-
renæ mutationibus (1706), Agerho lm s astronomiske og geome
triske disputatser. A rbe jd erne a f bekendte alumner som Schive
og J. F . Ramus skal blive nævnte senere. — Som prøver på
disputatser vedrørende
kemi
og
fysik
kan nævnes: Søren W in
ther, E x e rc it. phys. de glacie artificali (16 97 ); Peder Clausen,
D e aere I — I I (1712— 14); Joh. Gerh. G rube, D e natura et usu
salis I — I I (1703 f.). —
Botanik
har kun meget få va lg t til
æm ne ; denne videnskab var jo forenet med medicinen, og langt
flere har foretrukket opgaver a f det sidste fag. D o g skal her
mindes om Poscholans afhand ling (1691), hvorvel den over
vejende må betragtes som medicinsk disputats1), tremdeles om
W insløws Spicileg. anat. botan. generale de machinæ plantani-
malis oeconom ia analogica (1694) og sadanne bibelsk-botaniske
undersøgelser som en af W in sløw og en a f Fleischer (om plan
ten D udaim , som Ruben fandt på marken; angaende disse se
nedenfor). D e rim od har flere b rug t z o o l o g i s k e æmner:
D avid Fog , D e ciconiarum hibernaculis (1692), D e loqvela bru-
torum (1 6 9 6 )2). Søren W in th e r, D e oculo bovis (1698). E r.
Møinichen, D e generatione et vita concharum anatiferarum (1697).
Thom . Jacobæus, D e oculis insectorum (1708). Gønsager, D e
bombycibus (1712) o. s. v. Særlig fremhævelse fo rtjener to
sammenhørende disputatser a f T y g e Lassen Tychonius, Mono-
ceros piscis haud monoceros
(23/i2
1706 og 29/e 1707); det på') Se ovenf. s. 39.'
2) A. Tliura
omtaler Fogs arbejder som disputationes
rari argumenti (Idea hist. litt.
3
°
5
)-