124 / 390
Borchs kollegiums historie.
113
vises, at denne »monoceros piscis« o: narhvalen foruden sin
store stødtand har en lille ved siden af, men trods denne rig
tige opdagelse er der ikke nogen større værdi ved dette ar
bejde, der gør hvalen til en fisk og indblander en mængde for
fatteres helt uvedkommende udtalelser. —
Medicinske
dispu
tatser er der ikke mangel p å ; bland t disse kan nævnes: E rik
Møinichen (senere L in trup s anden eftermand som rektor i Ber
gen), D e venæ-sectionis usu et abusu (1698), D e homine nascente,
crescente et decrescente (1699), D e febre maligna petechiali (1700),
D e vom itu et vom itoriis (1700). Søren W in the r, Consideratio
philos. morborum anim i (1701). Joh. Gerh. Grube, D e legitimo usu
repellentium (1705), D e theoria e x p ra x i (1706). Thom . Jacobæus,
De distingvendis cadaveribus per crania (1709). W insløws, Jens
Bings, Chr. Ramus’, de to Buchw ald ’ers, A . Anchersens og flere
andres disputatser v il blive nævnte ved deres forfattere. — Endelig
er der nogle disputatser og taler, der falder udenfor de her op
regnede fag, således W ie land ts foredrag om Tho r, Holbergs
taler om rejser i udlandet og om den daværende musiks for
trinlighed, Kaasbøls om måderne at hilse på og om at vise
noget ved at pege med fingeren og O le Frandsen Thestrups
to dissertationer D e hædo non coqvendo in lacte matris (1701 f.).
I det hele var der vistnok meget stille på Borchs kolle
gium. M ange alumner har udfoldet en ihærdig flid, så man
næsten altid kunde træffe dem hængende over bøgerne. Kun
disputatserne b rag te mere liv i flokken, så meget, at det vel
nu og da kunde udarte til råben og skrigen, og indbyrdes
skænderier kunde også en gang imellem afb ryde freden. K o l
legialt samliv har der derimod ikke været, et fornøjeligt lille
gilde med latter og munterhed kunde ikke finde sted på kolle
giet; lovene anviste enhver at holde sig rolig på sit kammer,
og hvad der g ik udenfor studeringerne så man skævt til. D e t
8