120 / 390
Borchs kollegiums historie.
IO
9
af Sidelmann, re ttet mod Coccejanernes fo rtolkningsprinciper1).
D o g m a t i k har man i det hele måttet undgå at vælge til
æmne, da det var fo rb u d t2), og det samme gælder e t h i k e n ,
så meget mere som man ikke udskilte den fra dogmatiken;
mærkes kan dog P. N yebo rg , D isp. in ethicam christianam
(1692) og Chr. W illic h , D e malorum omnium fonte philautia
(1698). — D e rim od er der et meget betydeligt antal disputatser,
hvis æmner er tagne fra k i r k e h i s t o r i e n , et vidnesbyrd om
den vågnende interesse for dette fag. H e r g ik de studerende
hovedsagelig på egen hånd, da kirkehistorie ikke doceredes
ved universitetet eller, hvis det fandt sted, i det højeste som
et yderst m agert tillæg til enkelte bibelske forelæsninger3) og
så det lidet, der b lev taget med under dogmatik. L an g t ud
vovede man sig ganske vist ikke på det nye område; de
alumner, der har va lg t kirkehistoriske æmner, har mest holdt
sig til oldkirkens første århundreder og for en del opsøgt sig
kirkelig arkæologiske spørsmål, som var noget a f det mest
bearbejdede. Eksem pler: Gothard B raém , 2 disputatser De
Carpocratianorum hæresi (1696— 98).
B u llich , D e martyrum
constantia (1695). Enevald Dalhuus, Schediasma de primario
primæ persecutionis instrumento túnica molesta4) (1695). N . P.
H y g om , D e baptismo Constantini M agn i (1696) og Introitus
in examen historiæ de s. Th e c la (1697). Nørholm , Diss. hist.
I I in qvæstionem an Simon Magus primus fuerit hæreticus, og
D e m artyrio Ioannis Evangelistæ (begge 1700)^ H en rik H ierild,
De locis conventuum Christianorum tribus post Christum sæ-
culis (1700). Clemens Jessen, D e ritibus convocandi ad publica
sacra prioribus post Christum sæculis (1700), D e salariis cleri-
corum sex prioribus post Christum sæculis (1701), D e notariis
sive t
u/vyQ(iffoie
(1701). M ath . No rup , D e Origene (1709), De
') Joh. Sidelmanni Diss. philol. crit. de maxilla Samsonitica etc. (1707).
jfr.
N . Af, Peterseti,
Bidrag til den danske litteraturs historie IV 158.
) Se
ovenf. s. 102 f., jfr.
Reinhardt
123. 3)
ff, F . Rørdam
i Khist. saml. 3 r. VI 206
f. 4) En klædning, hvori martyrerne blev brændte.