118 / 390
Borchs kollegiums historie.
107
måske også tilbø je lig e til at dømme dem noget tor hårdt.
I den følgende tid viser talernes æmner en broget mangfoldig
hed, og den pågældende alumnes eget ønske har vel i reglen
været det afgørende, således ved Holbergs sma udarbejdelser.
Forholdsvis ofte er det historiske betragtninger og lovtaler,
nogle angår ko llegiet og Borch (således H en rik H ierild , Oratio
de merito et morte celeberr. Borrichii
257
12 1701), og det var
ikke b lo t i prosa, også latinske digte kunde udarbejdes som
»exercitia«.
H v a d
disputatserne
angår, er æmnerne højst forskellige,
som det ses a f de efterfølgende prøver, hentede fra forskellige
f a g 1)-
Theologi:
G a m m e l t e s t a m e n t l i g f o r t o l k n i n g er
ikke ret h y p p ig , den tilhørende j ø d i s k e a r k æ o l o g i , al
m indeligere. E ksem p ler: Lovson, D e idolo Dagon (1694). H en
rik H ie rild , D e v ita aurea in templo Hierosolym itano (1701).
Peder Brinch, D e LX .X . hebdomadibus Danielis (1702). Chr.
Rømer A agaard , D e ritu Nazireatus I — I I (1708)- Joh- Høyer,
De vulpeculis Simsonis Jud. 15 , 4— 5 (!) og D e Idolo Maachæ
(1705 f.). Chr. Christoffer Reenberg, Ten tam en problematicum
historicum qvo antiqvo Parenti Japheto asseritur Dignitas Melchi-
sedici (1708). M . Hosum , D e Aschmodæo Tob . 3, 9 ( I
7
°
9
)- Barth -
Schytte, D e 'Am o s 2 ,1 I — I I (1714— 15)- Ursins, Frølunds, E ilertz’
og flere andres disputatser skal blive nævnte seneie undei »be
kendte alumner«. ’ N y t e s t a m e n t l i g f o r t o l k n i n g er ret
fyldig repræsenteret; mange afhandlinger omhandler dog mere
tilgrænsende arkæologiske spørsmal end egenlig fortolkning
til enkelte steder. Eksem pler: Chr. Lange, D e ara Deo ignoto
A c ta 17, 23 (1692). N . P. H ygom , D e
dygtofw/i?
Paulina 1
Ko r. 15, 32 (1695). M art. Braém , 4 disputatser D e Libertim s
A c ta 6, 9 (1698— 1701). Jessenius Hann ibal Jessen, D e Helle-
nistis (1700) og Onom atologia Pauli seu de duobus Pauli nomi-
nibus (1701). Joh. M a tth . Hamm erich , D e mensa et poculo
») I det hele undgår jeg her at nævne de arbejder, som senere skal
nævnes under de enkelte mere bekendte alumner.