119 / 390
io
8
Hans Olrik.
dæmoniorum i K o r. 10, 21 (170x3) og D e stigmatibus Christi
in corpore Pauli Gal. 6, 17 (1701). Chr. Sommerfeld, D e Hero-
dianis M t. 22, 16 (1713), D e M arco Euangelista (1715), Disser-
tatio theol. crit. de verbis beatæ V irg in is
nws é'aiai
tovto
; L u k .
L
34
( I
7
I
4
)- L in trup s og Mathias Blochs dyg tige arbejder skal
nævnes senere. — B land t disse bibelske disputatser er der ad
skillige, som er langtrukken, åndløs væven om ting, hvor man
enten slet intet kan vide eller i alt fald kun såre lidt. Således
har én som ovenfor sagt hold t foredrag om de ræve, Samson
fangede; Esaias I Telt har (1702— 3) holdt to dissertationer om
den fortabte søns føde (!) og én om Pilatus’ hustrus drøm (1701).
Chr. Sommerfeld skrev om de gæster, E lias modtog ved bækken
K rith (o: ravnene) og om de retter, de bragte ham ( 1712) ;
han undersøger, om gæsterne va r virkelige ravne eller engle i
ravneskikkelse eller A ra b e re , og overvejer sådanne spørsmål
som det, om de kun bragte brød om morgenen og kød om
aftenen eller både kød og brød to gange om dagen, om kødet
var kog t eller råt, og hvorfra ravnene fik disse fødem idler. Jørg.
F og h holdt en tale om Herrens usyede kjo rtel ( 1713 ); Gøns
ager fremkom med hele fire lærde afhand linger om K ris ti
tornekrone (1713— 16), hvor han hovedsagelig drøfter, om torne
kronen var a f strandsiv eller a f brombærranker, afviser ved den
latterligste k ritik disse to muligheder, men ikke den mulighed,
at den h a r væ ret a f vrietorn, og undersøger til slut, hvo rvid t
Kristus endnu havde tornekronen på under korsfæstelsen. E ile r
Garboe brugte to disputatser til betragtninger over den sal i
Jerusalem, hvor apostlene ifølge A p . gærn. 1, 13 var forsamlede
(1719) ; Peder M un the udviklede i tre vidtløftige, sprænglærde,
men grundpedantiske afhandlinger, hvorledes kong Nebukad-
nezar blev forvandlet (1724— 2 6 ); Johannes Treschow skrev tre
disputatser om at Am e rik a var kendt i oldtiden og at evan
geliet var fo rkynd t dér på apostlenes tid ! (1719— 21 k H e r er
de gode kræfter unægtelig bievne spildte. E n ejendommelig
særstilling blandt de theologiske arbejder indtager en disputats