114 / 290
DGANGSPUNKTET for Jacob sen s Syn paa al Kunst maa
m a n søge i Tho rv a ld sen s Værker. Saa tidligt som ABC-
Bogen havde de væ re t Læ res to f for ham , ved sine F o r
æ ld res Haand va r h an v and r e t de faa Sk rid t til det b eu n
d rede Museum ovre paa Slotsøen. Naa r Skolen havde
Maanedslov — h a r Jacob s en fortalt — kun d e han faa Bogho lde r Bulff
til at lukke Kon to re t og følge med sig paa Museet, idet denne paa
Dø rens Tavle bad mu lig k omm e n d e K und e r om dé r at skrive deres Be
stillinger. Carl havde af sin F ad e r eller d enne s Venn e r hø r t om hve rt
enkelt Kunstvæ rks Historie, eller h an havde selv læst d e rom i Bøger.
H jemme paa Ca rlsbe rg stod Tho rva ld sen s Hebe i N ichen i Spisestuen ,
og u n d e r Loftet fortalte F r is en A leksande rs v idunde rlige Ind tog i Baby
lon. Carl J. blev ald rig Sam le r af Relikvier, men han va r dog glad
ved at have e rhve rve t sig Tho rv a ld sen s Ring, som han b a r ved særlig
højtidelige Lejligheder.
Men som h an elskede Tho rva ldsen , va r h an ogsaa optaget af den
B illedhugge rkuns t, som i D anm a r k va r udgaae t fra Mesteren eller som,
paa en lignende Maade som han, havde især søgt Fo rb illede r i Old
tidens Kun s t; h an va r fuldt fortrolig med og havde paa rede Haand
hve rt enke lt af F r eund s , IJ. V. Bissens eller J e r ich a u s Værker. S ku lp
tu r e r fra selve den klassiske Oldtid gav vo r By den Gang liden Lej
lighed til at s tudere, hv e rk en ved orig inale A rbe jde r eller g enn em Af
støbn inge r.
Den unge Mands Sind v a r endv ide re tidlig optaget af,
hvo rd an A. J. Carstens havde aabne t Øjet for den rette Forstaaelse af
An tiken og havde øvet stor I ndv irkn i ng paa Tho rva ldsen , h an havde
Æ re fryg t for, hvad Zoega havde ud re tte t for at trænge ind i Forstaaelse
af Old tidens Væ rke r og tolke dem paa rette Maade.
Hvo r kæ r Ma le rkuns ten end va r Carl J., d rog den h am ikke til
sig med s amm e S tyrke som en plastisk F rems tilling af den m e nn e sk e