— 107 —
og saa meste rlig udført, at den ligesom Aleksandertoget ma a regnes
til ikke b lo t D anma rk s , men E u rop a s yppe r s te Relieffer. Nu ligger de
4 af de 5 i Grus. Det saa sm u k t b e sk revne Blad e r b rænd t, og vi
have netop k u n saa meget tilbage, at vi kun n e se, hvo r meget vi
have tabt«.
J acobsen redegø r for, hvad de r findes af Reliefferne i F ragmen te r ,
eller om a nd r e Gengivelser eller Tegn inge r a f dem foreligger, og h an
hævde r, at vore B illedhugge re b ø r forsøge at skabe d em paany . »Den,
d e r i T ank e rn e h a r forestillet sig et ny t S ta t sm u s e um , h a r næppe
k u n n e t undg a a at tænke sig Salene smykk ed e med disse F rise r, som
paa en saa fo runde r lig Maade adle et Rum , og som, ligesom Tho r-
va ldsens Arbejder, vilde være noget e jendomme lig t for D anma rk , som
ikke findes i noget ande t Land« . Til disse Ord h a r Jacobsens senere
Gern ing svaret, h an s u fo r trødne Arbejde paa at faa Reliefferne gen
fremstillede og at give dem en Hædersp lads.
Slottets B r and kald te hos Jacob sen og h an s H u s tru T ank en frem
om at skænke Staten deres Sam ling og de rved skabe Begyndelsen til
et »Glyptotek«. Saaledes hed jo den b e røm te S ku lp tu r s am ling i München ,
som J acob s en havde set som 9aarig Dreng og som h an havde levet i
fortro lig t Samliv med u n d e r sin lange S tud ie tid i den ba ie rske By.
Som d enn e Bygn ing ved et sjæ lden t m o n um en ta l t P ræg fæster sig i
Beskue rens E r i nd r i ng , r um m e r dens Sam ling en e jendomme lig S tem
ning, de r maa tte v irke ikke m i nd s t paa en yng re Mand, som kom med
de fra Fæ d r eh jemm e t mod tagne Fo rud sæ tn ing e r . Faa Uger efter B r an
den , endnu i Ok tobe r Maaned, havde J acobsen g jort et Udkast til en
Bygn ing a f lignende Art og Størrelse som den i München , bes taaende
af fire Fløje, kun sku lde Gaarden i dens Midte beny ttes paa and en
Maade end til at skaffe L}^s ind i Salene, den sku lde selv være en
Sal, k ron e t af en Kuppel. Jacob sen fremsatte sin Tanke for Bo rge r
me s te r H. N. Hansen , men hvo r meget end d enn e in te res se rede sig
for P lanen , ansaa h an ikke T iden for gunstig til at faa hos Stat og
K omm un e Midler til Opførelsen.
Vi h a r set, hvorledes Jacobsen fo ruden sin pietetsfnlde Bestræ
belse for at e rhve rve de æ ld re d an ske Mestres Værker, især havde søgt
14
*