122 / 290
hed a abnede Øjet for mange nye Skønh ed s fo rm e r og viste os nye
Kun s tn e rp e r son ligh ed e r , hvad en ten man n u vilde følge i det anviste
Spo r eller undg a a det, den udv idede Synet og lærte at væ lg e10. Ogsaa
i den Maade, livorpaa Kun s tvæ rk e rn e frem traad te paa Udstillingen,
v a r d e r noget ny t og vejledende. Man lærte at vise K un s tvæ rk e r Æ r e
— 111 —
Den franske Kunstudstilling (1888).
og at lette Nydelsen a f dem ved tilta lende Omgivelser, disse store
Sale med det gunstige Ovenlys og med de festlige, tung t foldede Dra
pe rie r me llem ko rin tiske Søjler.
He r v a r et F o r b u d om , hvo rd an
Kunstens Væ rke r senere sku lde sættes til Høj bo rd s i Glyptoteket.
Nogle Ud talelser
0111
Udstillingen fra en senere Tid fo rtjene r at
hidsættes. Maleren W i llum s en h a r sagt: denne franske Udstilling greb
mig stærk t, og jeg saa, at nu
maa tte
jeg til Paris, selv om jeg vidste
det tid lige re11. Den b ekend te Kun s tdomm e r , D irek tø r for Kunsthalle
i H ambo rg Alfred L ich twa rk s k r iv e r : Paa Jacob sen s be røm te Udstilling