142 / 290
h in d r e n d e til og lade r en Hind træde i P igens Sted; B rud s tykk e r af
H inden , saaledes den s yppe rlige Hoved , e r sene re fundne .
K ommun a lb e s ty r e lse n havde i sin Tid betinget, at Adgangen til
Sam lingen sku lde nogle Dage om Ugen væ re gratis tilgængelig, og J a
cobsen ikke b lo t ove rho ld t dette, m e n havde en fo rho ldsv is lang Aab-
n ing s ti d ; et Aa rsko rt til Besøg paa alle T id e r kun d e faas for 1 Krone.
E t Museum, d e r ikke k u n d e v inde et P u b l i k um , v a r for J acobsen en
Gru. Derfor sku lde Sam lingen søge at skaffe sig et saadan t, den maa tte
ikke være død eller s tum . J acob s en havde som ung t Menneske set,
hv ilken Bet}rdn ing »gamle« Thom sen havde hav t som Vejleder og F o r
k l a r e r 17. Man maa tte faa den Besøgende til at lytte, til at iagttage og
spørge, saa at h a n v a nd t en varig Interesse. Derfor ønskede Jacobsen ,
at de r gaves Ve jledn ing for de besøgende af Glyptotekets E i nb ed smæ nd ,
eller at disse eller and r e V id en sk ab smæ nd ho ld t F o r ed r ag over Dele
af Samlingen . Saaledes h a r Dr. Fr. Pou lsen ofte genn emg aae t Dele
a f An tiksam lingen , Prof. V. Schm id t den ægyp tiske eller assy riske Kunst.
J acob s en lod Dr. Pou lsen u d d a n n e S tude rende , de r paa bes tem te Dage
0111
Ugen k u n d e ledsage de besøgende g enn em Dele af Sam lingen og
fork lare den for dem. Obe rs tinde V. B runckho r s t, de r fra Glyptotekets
første Tid viste In te resse for det, h a r ligeledes u fo r trød en t vejledet Be
søgende. Endv id e r e h a r efter Jacob sen s Indbyde lse u d en l and sk e Vi
d e n s k ab smæ n d h e r ho ld t offentlige Fo red rag , saaledes P ro fesso r Oscar
Montelius over e tru sk isk Kunst (1911), Prof. S tudn ic zka over Artemis
og Ifigene ia-Gruppen (1912), Prof. W. Ame lung fra Bom over F r em
stillingen af Kv inde lighed i den g ræske Kunst.
Ind en fo r den nye re T ids B illedhugge rkun s t fra Ud lande t er det
særlig den franske Kunst i det 19. A a rhund r ed e , d e r er rep ræsen te re t,
saavel ved Væ rk e r fra den b o u r b o n s k e og o rleanske Kongetid som
fra det and e t Ke jse rdømme og fra Repub likken . J acob s en h a r søgt
at faa den enkelte Billedhugge rs Kun s t belyst i sin E jendomm e ligh e d
g enn em mange Væ rke r a f ham , og han h a r s træb t efter at samle dem
i en enke lt Sal (saaledes e r de r Sale eller særlige Afdelinger for Carpeaux,
Dubois, Falgu iéres, Barrias, Rodin). I righo ld ig Rep ræ sen ta tion af mo-
17*
— 131 —