144 / 290
— 133
ogsaa u d en at være p ræge t af Arbe jde ts Glæde. F o r u d e n i S ta tue r
h avd e K un s t n e r en i Relieffer sk ild re t A rbe jde ren s Bedrift. I den sidste
Del af sin Levetid v a r Meun ie r g rebe t af den Tank e at skabe et ko
lossalt »Arbejdets M indesmæ rke« , det sku lde have Relieffer med legems-
sto re F igu re r , paa T r in en e af dets F od s tykk e A rbe jde r sk ikke lse r fra
Havn og Sø, fra Værkstede r, Agerjord og Gruber. Meun ie r havde til
b u d t den belgiske Stat Monumen te t, men Rege ringen tøvede med at
svare; da tilbød Jacob s en K un s tn e r en at ville rejse det i København .
Den gam le Mester v a r glad ved T ilbude t, h an a rbe jdede v ide re paa
sine F igu re r , me n S taten havde stad ig F o r k ø b s r e t, og ved Meun iers
Død (1905) e rhv e rv ed e den Modellerne. K un s tn e r en gengav ofte sine
A rbe jde r i m i n d r e F o rm a t, og et s to rt Antal af disse Relieffer og Sta
tuetter, støbte af Meun ier selv i Bronze (ialt o. 50), fik Jacob sen ud-
laan t af h an s A rv inge r og uds tillede d em i N ov emb e r 1908 i Glyp to
teke t; sene re e rhv e rv ed e h a n af F am ilien 42 Arbejder, især S tatuetter
og Relieffer i Bronze. Med an d r e Væ rke r af Meun ier er vi b ievne
fortrolige g enn em de i An lægene ud en for Glyptoteket opstillede Bronze-
Gengivelser af dem, saaledes M inea rbe jde ren , Saam and en , S tøb e r ia rb e j
de ren , Havn e a rb e jd e r en og G rupp en Mod e rkæ r ligh ed18.
I Sam lingen af dan ske S ku lp tu r e r vil m a n finde flere af de ov en
for ang ivne P r in c i p e r ove rho ld te paa en tilsva rende Maade. Til G r u n d
s tamm e n i Glyptoteket hø rte jo Væ rk e r fra den e f te r -Tho rva ld sen ske
Pe riode , og m a n vil h e r finde Sale for Bissen og for J e r ich a u — lige
som ogsaa en Sal for Ca rs tens ; om Jacob sen s pietetsfulde Omso rg for
F r e u n d s Væ rk e r er talt foran, h e r vil m a n finde mange A rbe jde r af
h am og d e r im e llem B r ud s tykk e r af Ragna rok -F r isen .
Af de med J acob s en sam tid ige K un s tn e re er ingen saa rigt og
fyldigt r ep ræ s en te re t som S tephan Sinding . J acobsen h a r den Fo r tje
neste at have være t en af de første, som an e rk end te S tephan S ind ings
Betydn ing . Ved Køb af h an s Væ rke r — saaledes allerede tidligt af
»En Ba rba rkv inde , d e r bæ r e r sin d ræb te Søn b o r t fra S lage t«19— s ik
rede J acob s en Kun s tn e ren Ro til at udfo lde sig, ligesom h an va r den,
d e r b rag te den no rsk fød te Kun s tn e r til at e rhve rve sig d an sk Ind føds
re t (1890).