![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0150.jpg)
ARL JACOBSEN va r opd rage t i et k riste lig t Hjem. Hans
Moder var ikke alene en flittig Kirkegænger, b u n var
en v a rm religiøs N a tu r ; F ad e r en va r i alt, hvad han
foretog sig, p ræge t af kristelig Alvor, om h a n end i sit
stille S ind næ rede afvigende Men inger overfor K irkens
Læ resæ tn inge r. Det gik Carl J. næ r til Hjerte, da Stiftsprovst J. H.
Paulli, som h avde kon firm e re t h am , døde (1865), sene re søgte han
ofte til de Kirker, hv o r Rud . F r im o d t eller H. Stein p ræd ikede . Han
v a r en trofast Læser af Bibelen, h an havde den med sig paa sin Rejse
til Italien s amm e n med F ad e r en (1862) og s ikke rt ogsaa linde r det
fire Aars Opho ld i Ud landet. Den paa h an s Bryggeris T inde s taaende
F igu r (Adorante), d e r s t ræ kk e r sine A rme op mod en naad ig H immel,
e r et Ud tryk for den Bønfalden og Taksigelse, som efter han s Opfat
telse al vo r daglige Ge rn ing tyst sku lde r umm e , de rom kan da ogsaa
de paa Mu rene i h an s Bryggeri sk revne B ibe lsteder tale. Gennem hele
sit Liv va r h an en s træng P aa ta le r af enhv e r Bespottelse af det Hellige,
h an vilde, at selv den , de r ikke levede i Pagt med Gud, bu r d e ho lde
sig fjern fra le tsind ig Tale.
Da Ho lger D r a c hm a n n i et i »Ude og H jemme« (1880 )1 optaget
Digt om Hans Nicolai Hansens stemn ings fu lde Maleri »Paa K irkegaa rden« ,
som Jacob sen ejede, havde tillad t sig et tak tløst Udfald mod Kirken ,
trak J acob s en sig for nogle Aar tilbage fra dette Tidsskrift. Hans Op
ho ld i Sko tland havde vist ogsaa b id rage t til at sætte sit P ræg paa
h an s religiøse Retning. Det kan iøvrigt som et T ræk fra d enn e Tid
nævnes, at da d e r i den dan ske Men ighed de rov re va r T rang til Psa lme -
bøger, skænk ed e Carl J. den h u n d r e d e s aad ann e i Læ d e rb i nd ; hans
F a d e r ud ta lte sin Ros de rove r, ikke m i nd s t for, »at Du med den Be
skedenhed , de r k a r ak t e r is e r e r Dig, h a r g jo rt Dig Umage for, at Du
pe rson lig traad te saa lidt frem som muligt« .
18*