196 / 290
ud ta lt sig til Gunst for Spiret. Hvad de r gavdisseAd resse r Vægt
v a r det store Antal af ansete Navne,somfandtes u n d e r dem.
Ad res se rne naaede først at
blive indg ivne efter Jacob sen s
Død. Men h an havde mærke t,
hv o r h a a r d K ampen vilde blive
og hvo rlede s Udsigten til at sejre
dalede. Nylig havde h an sagt, i
en S tund , da alt syn tes at ly k
kes: »Sp ire t er m i n Livsopgave
— det e r m in Svanesang , som
jeg n u faar Lov til at synge«.
Men Svanen sku lde dø ud e n at
faa sunget. Paa Dødslejet udtalte
h a n i et Brev til sine Børn : Hvis
Mods tanden mod Sp ire t sku lde
blive saa stærk , at m a n ikke
øn s k e r at rejse det, skal den til
dette Ø jemed baand lag te Kapital
hen lægges som et G rund fond for
en even tuel Opførelse af Spiret.
Um idd e lb a r t efter Jacob sen s
Død f r emkom d e r i »Arkitekten«
en Undersøgelse a f Ark itek t Fr.
L. Levy, d e r r edeg jo rde for, at
Spiret, saaledes som V incen t Ler-
che h avd e tegnet det, ikke va r
h an s orig inale Værk, men k op i
e ret efter et af de af J am e s Gibbs
g jorte Udkas t til Sp ire t paa Mar
tins K irken i London . De Ark itek ter, som havde b edøm t Ambergs
Udkast (Borch, Jø rgensen , K am pm a n n — Ny rop va r bortrejst), e r
kend te , at V incen t Le rche temme lig sikke rt helt havde beny tte t et af
disse Udkast, m e n h an havde tilføjet H je lmen forneden , de r er af ud -
24
— 185 —
Vor Frue Kirke med det planlagte, genrejste Spir.