198 / 290
T ank e dukk ed e frem, om ikke Byen b u r d e hæ d r e sin enes taaende
Velgører og Ven ved at gøre h am til Æ re sbo rg e r . Da T ank en blev
fremsa t offentlig, gav den Jacob sen An ledn ing til paa F o r h a a n d at u d
tale et Afslag, da saadan Æ r e vilde gøre h am ufri i Ud talelser om
Byens Anliggender.
Nogle Aar sene re — da han s 70 Aars Fødse lsdag næ rm e d e sig —
re ttede Bo rg e r rep ræ s en ta tion en s F o rm a n d Ove rretssagfører Carl Becker
u n d e r H a and en en Fo respø rgse l til h am om hvo r d an h a n vilde stille
sig til et Fo rslag om en s aad an Æ resbev isn ing . Jacob sen s Svar lød,
at han , saa længe h a n havde Kræfter dertil, ikke vilde hø re op med
at a rbe jde for sit Land og sin By, men h a n ku n d e ikke op træde og
h and l e med den U fo rbeho ldenhed og Iver, som v a r nødvend ig , n a a r
m a n vilde føre en Sag igennem , hvis h a n stod som »Æresborger« lige
overfor sine Medborgere. Derfor h aab ed e han , at al Tale
0111
en hvil-
k en somh e ls t Æ r e sb ev isn ing mod h am vilde bortfalde.
— 187 —