23 / 290
»Du b ad mig sk rive et Brev, hvo ri jeg lagde m i n hele Sjæl for
Dagen. Dette e r vanskelig t, og jeg ma a b egynd e k lassisk med det Ord,
d e r stod sk reve t ove r Apollos Tempe l i Delfi og som v a r kosteligere
end alle Temp le ts Skatte, det s amm e Ord, som Sok ra tes daglig ind -
p ræ n te d e sine T ilhø re re , det Ord, som jeg i S omm e r sk rev m i n d an sk e
Exam en s s til til »mg« om :
Kend Dig selu!
. . . Spøg tilside. Jeg kan
ikke i noget Brev give en
sand
Beskrivelse a f mig selv — de rtil er
jeg for ung og ue r fa ren , og dertil h a r jeg tæ n k t for lidet og k e n d e r
mig selv for lidet, men om Du vil, skal jeg i m in e Breve til Dig, og
vel b ed re i Samta le med Dig, n a a r jeg til S omm e r k omm e r h jem ,
give Dig saamege t tilkende , som det e r mig muligt. Men da h a r den
ø jeb likkelige S tem n ing og m a a sk e O p b r u sn i n g meget at sige.
Man
skal spise mang e Skæpp e r Salt, ind en man læ r e r en a n d e n at kende .
— Jeg e r k omm e t ind paa et Gebet, hv o r jeg bevæge r mig kejtet, me n
de t e r Dig selv, d e r h a r b rag t mig de r ind« .
Man faar saaledes det Ind tryk , at d e r v a r a rbe jde t for meget med
S ønn en fra begge F o ræ ld r e s Side, og at h an ikke havde faaet F r ih ed
nok til at ud fo lde sig. Noget s tæ rk t ind iv idu e lt va r afgjort ikke k omm e n
frem hos h am , — h an h a r til Eks. vist a ld rig hav t den hos h a lvvok sne
saa ka rak te r is tiske Lyst til at samle paa et eller and e t — ikke he lle r
mæ r k e r m a n noget s tæ rk t Sæ rp ræg hos den unge S tuden t.
Carl J.
v a r ogsaa b leven altfor fyldt med Kunstin te resse , og i d enn e Re tn ing
b esad h a n jo f r em r ag end e K und sk ab e r . I Ru s aa re ts S lu tn ing rejste
h a n s amm e n med sin F ad e r til Italien , de opho ld t sig i 7 Uger i Rom.
Mange Aar sene re (1902), da Carl J. v a r paa Rejse i Ita lien m e d sin
20aa rige Søn Helge, ud ta le r han , at vel v a r h an paa Rejsen i 1862
lang t me re fo rbe red t, m e n Helge b a r et friere og friskere Syn.
Da Krigen b rød ud i 1864, syn tes det h en ad F o r a a r e t som om
ogsaa Aa rgangen 1842 sku lde blive indka ld t, men saa kom Vaabens til-
s tand en og F reden .
P lan e n for Carl J.s A rbe jde i disse Aar v a r i øvrigt, at han , ind en
h an gav sig i Lag med p r a k ti s k B rygge rge rn ing , sku lde e rhv e rv e sig
gode K u n d sk a b e r i Fy s ik og Kemi, særlig den o rgan iske Kemi. Kap tein
Ja cob s en paa lagde sin Søn at fortsætte disse S tud ie r til Ende , u an s e t
— 12 —