24 / 290
— 13
om h an selv sku lde blive bo r tk a ld t; v idenskabe lig Inds ig t va r i vo r
l i d et nødvend ig t G rund lag for al B rygge rv irksomhed . I sin In spek tø r
Kogsbølle havde Jacob sen en fortrin lig Hjælper, som vilde k u n n e lede
Bed rilten , indtil Carls S tud ie r v a r fuldførte. Carl J. s tude rede altsaa
disse Fag paa Po ly tekn isk Læ rean s ta lt — ban tr a f h e r for første Gang
s amm en med den jæ v n a ld r e n d e G. A. H ag em ann , de r sene re sku lde
blive Læ rean s ta lten s D ir ek tø r 5 — tillige børte b an Fo re læ sn ing e r over
o
o
Geologi og v a r saaledes med Professor
F o r c h h amm e r s øvrige S tude rende paa en
Rej se til Bo rnho lm . Der savnedes dog vist
en paa fastere Maade tilrettelagt O rdn ing
af lians Studier.
løv rig t deltog Carl J acobsen i Livet
i S tuden te r fo ren ingen — b an blev den
g enn em hele sit Liv en trofast V enG —
og for lians almindelige aandelige Udv ik
ling r umm e d e Fo ræ ld r e h j emm e t og den
Kreds af Venner, V id en sk ab smænd og
Kunstne re , som samledes paa Carlsberg,
de bedste Betingelser.
Det va r i øvrigt en af Husets skøn
neste Sider, at uagtet alt kun d e i aande lig
Henseende synes saa a ris tok ra tisk præget,
va r det efter Hjerte og Følelse, efter
mo ra lsk Værd og Vandel, ikke efter Be
gavelsens Omfang eller Navnets Be røm thed , at Valget af Omgangs
k red sen v a r sket og at Venskabe t bevaredes, hvo rfo r det ogsaa saa
ofte kom til at omfatte Venne rnes Venner.
Paa Carlsberg fand t d e suden Ungdommen en h jertelig Modtagelse.
Det v a r ejendomme lig t for Kaptein J. og lians Hustru , at de elskede
Ungdom og havde fuld Forstaaelse af den. De unge Venne r va r ikke
netop Sønnen s Fagfæller, de syntes i m i n d r e Grad at være b ievne
kny ttede til Huset efter h an s Tilskyndelse, hvo r kære de end kund e
være ham , end fordi Fo ræ ld ren e følte sig tiltalte af dem. Men Kap-