284 / 290
— 273
sit Land. Fem Billedtavler. — 3 Jfr. ogsaa Francis Beckett, Brygger Jacobsen og Kunsten, i
Illustr. Tidende 3. Marts 1912 Nr. 23, i Ugens Tilskuer IV 1914 Nr. 172.
4 En Bog, der maatte tiltale Jacobsen, var: O. Swett Marden, Jeg vil fremad. Med et
Forord af Admiral A. de Richelieu. 16. Opl. 1913. Han udsendte til Arbejdere og Funk
tionærer Eksemplarer af den med et facsimileret Brev: »Medfølgende Bog siges at være
særlig benvendt til »De Unge«; men den har i Virkeligheden Bud til os alle — jeg, som
ikke er ung, trænger ligesaa meget som nogen anden til den Spore, som Bogen giver. . . .
Det vil være mig en Fornøjelse, om De vil modtage et Eksemplar fra Carlsberg Bryggeri
ernes Bestyrelse« (18. Okt. 1913).
5 Jfr. Jacobsens foran (S. 72) omtalte Forsøg med »National«.
3 Man kan forstaa Jacobsens Følelse og vel endog billige den, naar han ved den arkæo
logiske Kongres i Athen skriver: »Igaar var det store Aabningsmøde paa Akropolis, og om
Aftenen var Parthenon og Erekteion oplyste med bengalsk Ild, og der afbrændtes et stort
Fyrværkeri paa Akropolis. Jeg linder det yderst smagløst. Det er det vi gør paa Tivoli,
hvor det hører hjemme. Men Folk var henrykte«. (8. April 1905).
7 Til Erindring om Kongefamiliens Besøg er paa det Gamle Glyptotek indsat en smuk
Mindetavle, se Forskønnelsen 1916 102 f.
8 Jacobsen maatte, som alle, føle sig tiltrukket af Prins Valdemars energiske, hjerte
varme, kunstelskende Hustru Prinsesse Marie — foruden at Prinsessens Valgsprog, som nu
staar paa Statuen af hende paa Langelinie: »Qui qu’ en grogne, je m’en moque«, faldt sammen
med hans eget (S. 259). Der findes en Række Biæve, hvori Prinsessen paakalder (aldrig
forgæves) Jacobsens Hjælpsomhed overfor hendes velgørende Foretagender ved Køb af
hendes Akvareller eller paa anden Maade.
9 Jacobsen var taknemlig for de Ordener og Hæderstegn, han modtog, men ingen vil
kunne tillægge ham Bestræbelser for at opnaa saadanne. Da han var paa Rejsen i Tunis
1913, havde Beyen bestemt at tildele ham Nishan-el-Iftikhars Berømmelsesorden, men Ja
cobsen vægrede sig ved at faa den tildelt, han var kommen til Landet i andet Øjemed.
10 Det kejserlig tyske arkæologiske Institut i Rom optog ham 1899 til ordentligt Medlem.
11 13. Jan. 1908 blev der af Fællesrepræsentationen for Ilaandværk og Industri overrakt
Jacobsen den af Justitsraad Bauer stiftede Medaille som Udtryk for 300 Haandværks- og
Industriforeningers Paaskønnelse af hans Virksomhed som Industridrivende, som Mæcen og
som den gode Borger. — 12 Sophus C. A. Th. Møller f. 1840, Student 1859, cand. med. 1867,
praktiserende Læge i Broust (Øster Han Herred), gift 1869 med Anna Heibroch, 1878 Distrikts
læge i Nørre Sundby, d. 1899. Med H. R. Magnus udgav han »Haandbog for Distriktslæger«
og »Haandbog for Læger«. Jfr. Magnus, En gammel Læges Liv og Optegnelser 185. — 43 Job.
Steenstrup, C. Jacobsen og hans Fader 98, 99 ff. — 44 Jfr. Stephan Sinding, En Billedhuggers
Liv 91, 153, 158, 200 f. — 45 Ved Borgernes Mindefest i Raadhusliallen den 4. Febr. 1914, hvor
2000 var tilstede, blev Beethovens Sørgemarsch af den 3. Symfoni spillet og Mozarts Ave
verum sunget, medens hele Forsamlingen sang Grundtvigs »Udrundne er de gamle Dage«.
Taler blev holdte af Direktør Harald Bing og Professor Vilh. Andersen; de er offentliggjorte
i Forskønnelsen 1914, Nr. 1.