280 / 290
— 269 —
Med 8 zinkografiske Tavler, tegnede af Dr. J. Euting, og 18 Lystryktavler 1889. — lo Fr. Beckett,
Anlike Mesterværker i Ny C. GI., i Gads danske Magasin 1906—7 291 ff. — 44 Ny C. GI. Helbig
Museet. Fortegnelse over Genstandene ved C. Jacobsen, 1906. Jfr. Fr. Poulsen, De etruskiske
Gravmalerier, i Fra Ny Carlsberg Glyptoteks Samlinger, 1920, 121 ff. — 42 Ny C. Glyptotek,
Fortegnelse over de antike Kunstværker. Ved C. Jacobsen. 1906. — Billedtavler til Kataloget
over antike Kunstværker. 1907. Folio. — 43 Fr. Poulsen, Tillæg til Katalog over Ny C. Glyp
toteks antike Kunstværker. 1914. — 44 La Glyptothéque Ny Carlsberg. Les monuments an-
tiques. Choix et texte. Sous la direction de Paul Arndt. Munich 1896—1912. Folio. — 43 Fr.
Poulsen, De skønneste Kunstværker i Ny C. Glyptotek. 1911. (Grundrids ved Folkelig Uni
versitetsundervisning).
43 Videnskabelig Forskning var jo ikke Jacobsens Maal. Her kan dog nævnes en lille
Artikel i Revue Archéologique 1903 I. 121—23 Caracalla jeune, hvori han redegør for, at en
Buste i Vatikanet (Nr. 347 i Buste-Salen) forestiller den unge Caracalla og har samme Ansigts
træk som den paa et Basrelief paa Veksellerernes Æreport for Septimius Severus staaende
Figur, der forestiller Caracalla, medens Broderen Getas Figur er hugget bort.
47 Jacobsen har træffende skildret Chr. J. Thomsen som Foreviser i Ny C. Glyptoteks
Tilblivelse 50 f. — 48 C. Jacobsen, Constantin Meunier. Le Monument du travail. Illustr.
Tidende 22. Nov. 1908.
49 St. Sinding, En Billedhuggers Liv 78, 90 f., 92: Jacobsen fortalte mig senere, at han
egentlig næsten mod sin Vilje havde erhvervet Barbargruppen. Han havde helt siden sin
Barndom været vant til at betragte Thorvaldsens Museum som det eneste rette, og min
Gruppe var det stik modsatte i Stil og Udførelse.
20 En Række Udtalelser af tyske Museumsdirektører meddeles i Politiken 15. Juni
1913. — 21 Jfr. Carl G. Laurin, Nordens største Mæcen, i Juleroser 1909. Fra Ny C. Glyptoteks
Samlinger. 1920. Artikler i Ord och bild 1901, 1908, 1914.
XI. JESUSKIRKEN
S. 137— 148.
4 Drachmanns Digt i Ude og Hjemme, 27. Juni 1880. 3. Aarg. Nr. 143. — 2 E. Sehiødte,
Jesuskirken i Valby. Tidsskr. f. Kunstindustri. 8. Aarg. 1892 S. 1 ff. — C. Nyrop, Ny Carlsberg
115 ff. — J. V. Dahlerups Liv og Virksomhed 74 ff. — 3 V. Dahlerup fortæller dette i et In
terview i Politiken 27. Juni 1906. Jfr. J. V. Dahlerups Liv 76.
4 Om Jacobsens Gavmildhed overfor andre Kirker i København er der talt andensteds
i denne Bog. Her skal nævnes, at han skænkede St. Johannes Kirke paa Nørrebro to Bas
relieffer: Kristus og den bodfærdige Kvinde, af V. Bissen, og Kristus vasker Peters Fødder,
af Schmidt.
XII. MINDESMÆRKER I HOVEDSTADEN. LEGATET ALBERTINA
S. 149— 161.
4 Fædrelandet 7. Febr. 1879 Nr. 32 (Et Monument). P. F. Giødesen, Iver Huitfeldt, 1885.
64. Nyrop, Ny Carlsberg 12611'. J. V. Dahlerups Liv og Virksomhed 116. Illustreret Tidende
25. April, 9. Mai 1886 (Brygger Th. Schiøtz i Odense, der selv var virksom for Mindesmærket,
fremhæver, i hvor høj Grad Gennemførelsen skyldes Jacobsen). — 2 Borgerrepræsentationens
Forhandlinger 1880—81, 399 ff. 1240 ff. Nyrop, Ny Carlsberg 109 ff. — 3 Borgerrepræsent. Forh.
1908—09, 2955 ff. — Jfr. iøvrigt C. Jacobsen, Glyptoteks-Pladsens Omdannelse, Brev til »Po
litiken«, 2. April 1911. — 4 Nyrop, Ny Carlsberg, 130, 132. O. Borchsenius i »Dagbladet« 14.
Nov. 1920: Hauch og Sorø. — 3 Fundatsen for »Albertina« kgl. konf. 1. Dec. 1879. Ministerial
tidende A. 199 ff. — 3 Borgerrepr. Forh. 1879—80, 354 lf.
7 I Følge et Interview med C. J. i Stockholm i 1910 (Aftontidningen 7. Sept.) skal han
her have udtalt, at han, da han under den arkæologiske Kongres i 1874 saa Molins »Biilte-