9 / 290
VI —
Side
KAPITEL VII. FORHOLDET TIL FUNKTIONÆRER OG ARREJDERE.
Carl Jacobsen som Arbejdsgiver. Det gode Forhold til Funktionærer
og Arbejdere. Den nye sociale Lovgivnings Indvirkning paa de ældre for
Rryggerierne gældende Bestemmelser. Jacobsen hædrer paa forskellig
Maade veltjente Hjæ lpere.................................................................
81—86
KAPITEL VIII. NY CARLSBERG OG SAMARBEJDET MED FAGFÆLLER I DAN
MARK OG UDLANDET.
Bryggerierne i Danmark organiserer sig, ligeledes deres Kunder. Loven
0111
Ølskat 1891. Bryggermøder og Stiftelsen af Bryggeriforeningen 1899.
Gamle og Ny Carlsberg indgaar under fælles Ledelse 1902. Overenskomsten
med de Forenede Bryggerier 1902. Jacobsens Samvirken med Fagfæller i
U d lan d et................................................................................................................................... 87—100
KAPITEL IX. GLYPTOTEKET PAA NY CARLSBERG SKÆNKES OFFENTLIG
HEDEN. DEN AF VILH. DAHLERUP OPFØRTE BYGNING.
Jacobsens Kunstsans. Hans Kærlighed til den under Tborvaldsens Ind
flydelse staaende Kunst. Den franske Kunstudstilling 1888. Nye Erhver
velser til Glyptoteket. Tilbud til Stat og Kommune om at overdrage Sam
lingen. Den af V. Dahlerup rejste Bygning............................................................. 101—115
KAPITEL X. NY GAVE AF KUNSTVÆRKER OG GLYPTOTEKETS UDVIDELSE
MED DEN AF H. KAMPMANN OPFØRTE BYGNING. SAMLINGERNE OG
STYRELSEN AF DEM.
Talrige nye Antiker erhverves. Tilbud om Gave af disse, imod at en
ny Bygning, med Tilknytning til den ældre, opføres. Dahlerups Bygning
faar Kuppelsal. Samlingens forskellige Afdelinger og disses Karakter.
Kataloger og Vejledning for S tud erend e................................................................... 117—135
KAPITEL XI. JESUSKIRKEN.
Religiøs Følelse hos Medlemmer af Jacobsens Familie. Ny Carlsberg
Legatet om Opførelse af en Jesuskirke. Hos Jacobsen en Forbindelse af
religiøs Følelse og Skønhedsfølelse. V. Dahlerups pragtfulde Kirkebygning
og Kampanile. Præsteembedet .................
137—148
KAPITEL XII. MINDESMÆRKER I HOVEDSTADEN. LEGATET ALBERTINA.
Nye Anskuelser om, for hvem Mindesmærker kan rejses og af hvem de
tør bekostes. Huitfeldt-Monumentet paa Langelinie. Statuen af A. J. Carstens.
Albertina-Legatet 1880. Den ved Legatet frembragte Forandring i Byens
Udsmykning. Kunstværkernes Art og deres Formaal........................................ 149—161
KAPITEL XIII. MUSEET FOR KUNSTINDUSTRI OG AFSTØBNINGSSAMLINGEN.
Værelset paa Rosenborg Slot i Empire-Stil. Ny Cai’lsberg Legatet. In
dustriforeningen beslutter Oprettelsen af et Museum for Kunstindustri.
Jacobsens Virken for at købe Afstøbninger og for at skabe en større of
fentlig Samling af saadanne. Han udnævnes til Direktør for Statens Sam
ling. Virksomheden ved d enn e..................................................................................... 163—172
KAPITEL XIV. KØBENHAVN SOM TAARNENES BY.
Stadens ejendommelige Taarne. Bestræbelser for at faa Nicolai Kirke
bygget. Tilbud om at genopføre Spiret paa Nicolai Taarn. Tilbud om at
rejse det i 1807 nedbrændte Spir paa Vor Frue Kirketaarn. Tilslutning til
Tanken og Kampen imod den. Ved Jacobsens Død Beslutningen udskudt 173—187