S_POLITIKEN_MINDENUMER

1 . O k t b K

P O L I T I K E N

1 5

T — S

P O L I T I K E M

K ed akttun ag Ekspedition.

r O L IT lK G D S H u * — ttaadhuapladsea.

P O IilT IK R N S «æ rliCo C en tral.

8 5 1 1

S tatstelefo n SO.

Aabent Dag og Kat. Oinstilliug til samtlige

Medarbejdere t Kedaktiou og Afdelinger t

Ekspeditionen, Sætteri, Trykkeri og Ciichéaii-

stalt. Redaktør Cavling 8148.

Redaktion

LONDON.

W. C.

PARIS.

(IX E)

BERLIN

W. 8.

Aarhus. StatstelL 30. Jysk 3305

Odense ............................... 1761

Sentinel House. Extension 303.

Southampton Row.

leiet. Mu

seum 750(1.

33, Boulevard Haussmnnn.

Office Centrai du Tourisme fran

çais. Telcf. Gutenberg 2050. Tc-

Jegramadrcsse "Officent’ .

Französische Strasse 57/58.

Herr Arvid Johansen. Telef. Mer

kur 8890 og Rheingau 8845.

A U O N ft K M E A T

Kjøbenham

Kr. pr. Kvartal, Kr. 2,70 pr. Ma.

Provinsen

Kr. pr. Kvartal, Kr. 2.70 pr. Md.

i Korshaand til Udlandet 29 Kr. Kvartalet.

„Politiken* Ugeblad i'or Danske

Udlandet"

aendes portofrit over hele Jorden for 7 Kr,

50 Øre Kvartalet, 30 Kr. om AareL

Herriots Hilsen.

P a a

P o litik e n s

Minde- og Fest

dag er det os en sæ rlig Glæde at

b rin g e en H ilsen fra det rad ikale

F ra n k rig s F ø rer, Konseilspræ si

d en t H erriot.

Om en M aaneds T id sam les i

Boulogne rad ik a le Po litikere fra

m ange L ande for at drøfte fælles

Interesser, ved en sto r B anket vil

H errio t tale, og lian vil da blive

hy ld et som S e jrh e rren af 11. Maj

og — k a n vi m aaske tilføje — som

S e jrh e rre n fra Genève. T h i H er

rio ts T ale til Fo lk efo rbund et var

en S e jr. Den var det p aa G rund

af den A and fu ldh ed og F a sth ed ,

hvo rm ed det fran sk e S tan d p u n k t

h e r blev fo rsv aret. Den v a r det,

fo rd i H errio ts F o rm paa én Gang

v a r p ræ get af h an s robu ste Over

bev isn ing og af den Skønhed og

F in h ed , hvorm ed de store fran sk e

T a le re overgaar alle an d re Natio

n e r. Den var det endelig, fordi

D røm m en og H aabet ald rig tog

M agten fra R ealisten . H errio t ta l

te et Sted om „den guddomm elige

B lom st, F re d e n “. Den B lom st, h a n

b rag te til Genève, h avd e visselig

skønne F a rv e r, og den v ar ædelt

fo rm et, men. d en havde sam tid ig

sine R ødder dybt i F ra n k rig s Jo rd

Dfcn b lom strede ik k e rod lø st et

Sted i R umm et.

H e rrio t ta le r i sit Brev om de

a a rh u n d re d g am le Sym patier mel

lem F ra n k rig og D anm a rk . Vi k an

tilfø je , a t det D em ok rati, som det

te B lad i 40 A ar h a r søgt a t tjen e

m ed dobbelt V arm e fø ler denne

Sympati, n a a r R epub liken s Ledel

se er lagt i H a and en p a a det fra n

ske F risind s F ø rer.

S o c i a l d e m o k r a t i s k K i r k e k a m p

I en Artikel, der øjensynligt stam

mer fra bedste Kilde, forsvarer „So-

cial-Demokraten“ i Gaar Kirkemini

ster Dahis Optræden i Ryslingesagen

Tillige bebuder Bladet en Forhand

ling mellem Pastor Rørdams Menig

bed og Kirkeministeren, og det udta

ler Haabet om, at det vil lykkes at

bringe hele Sagen ud af Verden ved en

mindelig Ordning. Det er et Haab, som

vi kan dele. Men desværre forekom

mer det os, at Udsigterne ikke er de

bedste, og vi b a r den Opfattelse, at

Skylden derfor ligger bos den social

demokratiske Kirkeminister.

Hele det Grundsynspunkt, som Hr.

Dahl har anlagt paa

Ryslingefolken.es

Kamp for at faa Tilladelse til at be

nytte et nyt Daabsritual, er forkert.

Som Embedsmand bar Kirkeministe

ren kun én Pligt at drage Omsorg for,

at der ikke i en Menighed under Fol

kekirken benyttes et Ritual, der er i

Strid med samme Folkekirkes Karak

ter som grundlovsmæssigt evangelisk-

luthersk.

Som Socialdemokrat og

Redskab for en grundtvigsk Friheds-

Politik b a r ban den Opgave at sørge

for, at Folkekirkens historiske

Rum

melighed

ikke krænkes. E r det Rys-

linge-Ritual saaledes formuleret, at

H r. Dahl ikke finder det foreneligt

med Folkekirkens eVangelisk-lutherske

Karakter, nuvel, saa kan han ikke

godkende det. I modsat Fald h a r han

ingen Undskyldning for at forkaste

det. Det er ikke Meningen med Folke

kirken, at den skal være en uniforme

ret og dogmestivnet Politikirke. Naar

Qian hænger sig i Bogstaverne, kom

mer der sjældent Liv derudaf. Trods

ivrig Granskning i de i Forgaars ud

sendte kirkeministerielle Aktstykker

har vi ikke kunnet finde Antydning af,

at H r. Dahl anser Ryslingeritualet for

u-evangelisk, en Paastand, som og-

saa vilde være svær at opretholde.

Men naar dette ikke er Grunden til,

at Ritualet kasseres, er det ikke mu

ligt ud fra et Frihedssynspunkt at

finde nogen forsvarlig Begrundelse

for at kassere. Der er ingen anden Be

grundelse derfor end en bleg og san

delig ikke socialdemokratisk Bekym

ring for ved en rigtig og samvittig

hedsfuld Afgørelse til Fordel for de

Faa at komme til at krænke det Fler

tal i Folkekirken, der sagligt ikke er

enig med Ryslingefolkene, og det mis

sionske Mindretal, der desuden øn

sker saa vidt muligt at gøre Folkekir

ken til et aandéligt Mørkekammer,

hvor kun de allermest avtorisevede

Meninger er tilladt.

Hr. Dahl ønsker, om man skal tro

„Social-Demokraten“,

ikke at faa

rejst nogen Kirkekamp. Hvis han tror,

at han er paa den rette Vej til at und-

gaa det, har han efter vor Meuing

gjort fejl Bestik. Kirkekampen rejses

ikke ved, at man fastholder Menighe

dernes frie Ret til at leve deres reli

giøse Liv som de vil inden for en Fol

kekirke, der kun holdes sammen ved

slappe Baand. Først i det Øjeblik, da

Kirkens Myndigheder vil stramme

Baandene og erstatte Livet i Frihed

med Pligt til at tro paa Bogstaver, er

der Udsigt til, at Kirkekampen kom

mer. Det vilde være for meningsløst

om det just var en socialdemokratisk

Regering, der tog de første Skridt.

Den ny Direktør.

Der er en meget gammel Anek

dote om en ung Mediciner, som, da

han møblerede sig et P a r Væ relser

an sk affed e nogle alt for lange Gar

diner, og da h an blev spu rg t om,

h vo rfo r h a n vilde have dem saa

lange, svarede h a n : — Jeg kan ikke

have dem k o rte re ; de skal passe i

Overlæge-Lejligheden p a a F rede

rik s H ospital. Dér end te de ogsaa.

Den alm indelige S ym p ati vil uvil-

k a a rlig sam le sig om en Mand, der

n a a r d e t Maal i Livet, h å n tidlig

h a r sa t sig og energisk stræ b t efter

Og de O plysninger, der foreligger

om Zoologisk Haves ny D irek tø r

viser, at han med usædvanlig E n e r

gi h a r søgt a t dygtiggøre sig netop

til den Po st, til hv ilken h a n nu er

blevet den fo re tru k n e mellem et

meget sto rt A ntal Ansøgere.

Derfor vil Dir.

A lvin g ,

saa

u k end t h a n end er, a f O ffentlig

heden blive m od taget m ed Velvilje.

Man m æ rk er, det e r en Mand, der

vil noget. Og h a n h a r sik k e rt Ret i,

a t der i Zoologisk Have k a n være

meget a t refo rm ere. Det er sand t,

at der er P a rtie r derude, der gør et

sk um m elt In d try k . Saaledes det

P a rti ved F asanv ejen , som H r. Al

ving netop h a r frem hæ vet i e t In

terview , dér, hvor de store Rovfug

le holdes in d espæ rre t i a lt for sm aa

Bure. Der er ad skillige Steder, der

v irk er u rydd elig t og su rt, og hvor

selv den U sagkyndige fa a r et stæ rk t

In d try k , a t der med en bedre Ud

ny tte lse af P lad sen kun d e skabes

b ed re F o rh o ld fo r Dyrene. Utvivl

som t var Dir.

D re y e r

baade en in d

sig tsfu ld og en m eget n id kæ r Di

re k tø r; m a n kom sjæ ld en t d e rud

uden af træ ffe den aarvaagne, in

spicerende og selv tagende sig af

alt. H an skyede h eller ingen U lej

lighed ved Besøg i U dlandet a t hol

de sig u n d e rre tte t om Fo rho ldene

inden fo r a n d re zoologiske Haver.

Men svagelig v a r h a n jo i de sidste

Aar, og den alm indelige T ilbage

gang, d er u n d e r og efter K rigen h a r

ram t de fleste zoologiske Haver,

paa det evropæ iske F a stla n d , lod

h eller ikk e H aven i K jøbenhavn

ub e rø rt; den alm indelige S tan d a rd

blev nedsat. Nu komm er en ny

Mand til, med fris k t In itiativ og op

fyldt a f alt, hvad h a n h a r set og

læ rt p aa den anden Side A tla n te r

havet. N aa r h a n i sit In te rv iew til

P o litik e n

u d tale r, a t h a n vil skaffe

D yrene m ere Lys og L u ft, sa a vil

alle bifalde h am . I en m oderne zoo

logisk Have bø r ingen R est findes

af F o rtid s D y rp la g e n . B aade

S ch iø tt

og Dir.

D rey er

h a r i den

R etning u d re tte t meget, m en m an

bør ald rig slaa sig til T aa ls med,

a t m an ikke k an naa videre; og den,

d er er v a n t til a t se p a a de samme

T ing Dag ud og Dag ind, glemm er

und ertid en , a t de kund e væ re a n

derledes og bedre. Nu komm er et

P a r frisk e Ø jne til. Det k a n k u n

være godt. Zoologisk Have h a r, u n

der et p riv a t A ktieselskabs ydre

Form , ganske en offentlig In stitu

tions Karakterb og dens T rivsel spil

ler en overordentlig Rolle ikke blot

for Befolkningen i denne By, men

for hele L andet. E n vigtig Opgave

er lag t i Dir. Alvings H aand. Han

h a r selv villet det. Nu venter vi os

meget af ham .

D a g fi l D a g .

Vejret»

Jubilæum ssol.

Vor Tegner var allerede i Gaar i Ju-

biiæumsstemning. Det var umuligt at faa

ham til at give et Billede af Vejret. I Ste

det for tegnede han Jubilæum ssolen, saa

ledes som han mener, at den i Dag paa

den 40 Aars M indedag vil straale over

P olitiken.

Der kommer altsaa i Dag ifcjæ til at

staa noget om Vejret i Gaar. Vi nøjes med

at notere, at Varmemaaleren svingede mel

lem 9 og 13,5 Gr. C.

I Dag bliver Temperaturen vel adskil

ligt højere.

Solen staar op i Dag Kl. 6,14 og gaar

ned Kl. 5,44

Tusmørket varer 42 Minuter.

Cyklelygten tændes Kl. 6.

Den islandske Falk:

Kommandør

E . R echnitzer

er blevet

Storridder og Orlogskaptajn

E . B. B arfod

og Grosserer

Jon Johannesson

Riddere af

den islandske Falk,

Den spanske M inister

A giiera

er rejst

paa Besøg hjem til Spanien.

Det er ikke som K irurg, at Professor

Rovsing den 12. ds. holder 25 Aars Jubi

læum, det er som Universitetsprofessor.

Sam tidig kan han ganske vist fejre et

Kirurgjubilæum , idet det er 35 Aar siden,

at han ansattes som Reservekirurg.

Geheimeraad

B arth

ved de bayerske

Jernbaner er ankommen hertil.

Maleren Prof.

Tuxen

er kommet paa

Besøg hertil fra Skagen.

80 A a r .

Fhv. Overlæge, P rofessor Carl Fejlberg.

Øresundshospitalet faar jævnlig Besøg

af en elskværdig gammel Herre, der altid

m odtages m ed Glæde og Veneration. Han

gaar hyggelig rundt og snakker med P a 

tienterne og Lægerne og er interesseret i

Hospitalets Liv og Udvikling.

Alle véd,

hvem han er, for han har set ens ud, lige

saa længe de længst ansatle kan huske

tilbage, det er H ospitalets fhv. Overlæge,

P rofessor

Fejlberg.

N aar lige undtages

de tre sm aa Bogstaver, er der intet for

henværende ved ham; han fylder i Dag

80 Aar og helt løber man vel ikke fra saa

m ange Aar, men den sejge Livskraft, der

præger hans Slægt — alle Fejlbergerne

bliver meget gam le — har forskaanet ham

for at blive Olding.

Og dog har Fejlberg ikke sparet paa

sig selv, han har oplevet meget, rejst me

get og arbejdet meget. Kun 20 Aar gam 

mel gik han som .frivillig Menig med i

Krigen, han blev taget til Fange af Ty

skerne, men undslap ved en dristig Flugt

og naaede efter m ange farefulde Eventyr

saa højt op i Jylland, at han kom i Sik

kerhed.

Senere foretog han botaniske

Ekspeditioner til Færøerne, Ostindien og

K ina, og p aa disse R ejser erhvervede han

sig gennem Selvsyn praktisk Erfaring i

en Mængde herhjemm e yderst sjældent

forekommende eksotiske Sygdomme, en

Erfaring, der senere skulde komme ham

il §A

Ssffi Chef ioi st lo m ta l

med en K arantæneafdeling fik Fejlberg jo

selv nu og da Patienter med Kopper, Pest,

Kolera og andre ondartet fremmed Djæ

velskab, og gennem en lang Aarrække be

tragtedes han som en Avtoritet af de Læ

ger, der stod over for en eller anden un

der vore Breddegrader ukendt Sygdom.

Ikke g en n em ' videnskabelige Undersøgel

ser, men af det rent kliniske Billede var

Fejlberg altid i Stand til at bestemme Syg

dommens Art. ‘

I 1876 blev Fejlberg ansat ved Øre-

sundshospitalet og fra 1899 til han trak

sig tilbage i 1916 var han Overlæge der

ude. Da han begyndte var Hospitalet gan

ske lille — det var ikke hvert Aar, at det

havde Patienter — men det voksede hur

tigt og Fejlberg voksede med sin Gerning.

Patienterne og P ersonalet elskede ham,

fordi han var saa usvigelig hjælpsom, og

saa m enneskelig og jævn i sin Fremtræ

den. Han var først og fremmest den dyg

tige

sam vittighedsfulde,

praktiske

Læge, hans videnskabelige Indsats ind

skrænker sig til en enkelt lille Afhand

ling, men han var alligevel, nnar det gæl

der Videnskaben, vaagen og lydhør. Det

tjener saaledes Prof. Fejlberg til den stør

ste Ære, at

Finsen,

der andre Steder havde

mødt Smil og Skuldertræk, hos ham blev

modtaget med aabne Arme, da han kom

med sin store Opdagelse: det røde Væ

relse. Prof. Fejlberg var ligeledes ivrig,

da hans yngre Medhjælpere foreslog ham

at indføre den saakaldte kunstige Pneu-

mothorax ved Behandlinger af Lungetu

berkulose. Han skrev straks ned til Be

handlingens Opfinder, den italienske Læge

Farnalini,, og det skyldtes udelukkende

den italienske Kollegas Smøleri med Sva

ret, at Vejlefjord kom før Øresundshospi

talet med Indførelsen af denne Metode.

Som saa mange af sine Kolleger har

Prof. Fejlberg Interesse for Kunst, han

holder af at færdes mellem Kunstnere og

Forfattere og fil det Fejlbergske Hjems

stadige Gæster hørte bl. a.

Erik (fkram

A lexander Kielland.

Af nulevende For

fattere er Oberst

R ist

en af hans nære

Venner.

Gamle Patienter, tidligere Medarbej

dere og trofaste Venner vil L Dag i Tak

nem lighed enes om at flette Lavrbærkran-

sen om den 80-aariges Pande.

Den Æ ldre.

Professor

E a ra ld Bohr

vender i Dag

hjem fra Innsbruck, hvor han har delta

get i en naturvidenskabelig Kongres.

Vor Presse-A ttaché i Berlin,

L auritz

Larsen,

kom i Gaar paa Besøg hertil og

tog ind paa Turisthotellet.

Efter at den

dansk-polske H andels

traktat for e{ P ar Uger giden er blevet

underskrevet, er Interessen for Danmark

i Stærk Vækst i Polen, navnlig i Industri-

og Handelskrese.

Et Vidnesbyrd . derom

er, at Redaktionen af det m est udbredte

illustrerede Ugeblad i Polen,

S w ia t

(„Ver

den“) har planlagt Udgivelsen af et spe

cielt

dan sk Num er,

hvis Forinaal er at

give den polske Læseverden fyldige Oplys

ninger om det moderne Danmark, dets

Kultur og dets økonomiske Liv. I dette

Numer, hvis R eklam estof ogsaa skal være

rent dansk, ønsker „Sw iat“ at faa Lejlig

hed til at bringe Artikler og Udtalelser af

fremtrædende danske Personligheder fra

Aandslivets og Erhvervslivets forskellige

Grene. En kendt polsk Journalist, Frk.

Z ofja Gulinska,

er i disse Dage kommet

hertil for at tilrettelægge det danske Pro-

pagandanum er af „Sw iat“.

Dr.

P etru s Beyer,

der nu befinder sig

vel efter en lang Rekonvalescens paa »Ær

tebjerg“ ved Holte, flytter i Dag til By em,

Publicistklubben i Stockholm, Sveriges

største og mest om fattende Presseorganisa

tion, fejrer paa Lørdag sit 50 A ars Jubi

læum. F ra Danmark er indbudt Jour

nalistforeningen og Provinsjournalistfor

eningen, der repræsenteres henholdsvis

ved Redaktør

W reschner

og Redaktør

E .

■

I. Blicher.

Den kendte Grosserer

E inar JacoSs,

Chefen for den store Korn- og Foderstof

forretning Jacob & Co., fylder i Dag 60

Aar.

Grosserer Jacobs var oprindelig ikke

bestemt for Handelen, men efter at have

studeret Statsvidenskab nogle Aar overtog

han den af Faderen stiftede Forretning,

der under hans Ledelse trivedes og navn

lig under K rigen fik forøget Opsving. Han

er nu Medlem af Børsens Voldgiftsudvalg

for Kornhandel.

P ræ s t e n

o g L æ r e r e m

Læ reren skreg: Jeg skal lære digi

Og et større Slag blev leveret,

da P ræ sten hvæ sed’: Ja, kom til m ig,

dig skal jeg nok faa konfirm eret!

E r.

En af De danske Statsbaners dygtigste

Stationsforstandere, Hr.

Møller

i Tølløse,

har i Dag været 50 Aar i Statsbanernes

Tjenste. H ans Station er altid i en møn

sterværdig Orden,

den er næsten som

blæst ren. H an er præcis som“et Urværk,

hurtig til at tage sin Beslutning, altsaa

som en Jernbanemand' bør være. N aar

han ikke for længst har faaet en større

Station, er Grunden ene den, at h an aldrig

har søgt bort. H an har befundet sig vel

paa E gnen, hvor han igen er vellidt, og

da han har et Privatbane ind til sin Sta

tion, kan det ogsaa daarligt

betalg jig før

hiffl åt tage s&det Esj?ed&.^

* j.

Forlagsboghandler

Chr. Erichsen

rejser

i Dag til Berlin som Repræsentant for

„Dansk F redsforenings K jøbenhavns K res“

ved Verdensfreds-Kongressen, der afholdes

fra 2. til 7. Oktober.

En inden for Telegrafvæsnet meget a f

holdt Embedsmand, Telegrafkontrolør

J. R asm ussen,

kan i Dag fejre sit 40 Aars

Jubilæum . Jubilaren, som i mange Aar

har gjort Tjeneste paa Hoffets Telegraf

stationer, er nu Chef for Hovedtelegrafsta-

tionens Morseafdeling og har tillige Tilsyn

med det store Linjenet.

Det sidste Studenterhold fra Set. Jør

gens Gymnasium (H enrik Madsens Skole)

har besluttet at danne en Elevforening. 1

Morgen Aften KL 8 afholdes konstitueren

de Møde paa Skolen, Fiiippavej 1.

F o re d ra g s s a le n .

P aa Torsdag Aften indledes Begynder-

Kursus i Tysk og Fransk efter Eibes Sy

stem. Hvert Kursus strækker sig over 15

Uger, en Aftentime om Ugen. P risen for

Deltagelse i det tyske K ursus er 8 Kr., for

det franske 10 Kr.

P aa Fredag foreviser Forfatteren

A n

dreas W in din g

for sidste Gang den store

Marokko-Filtn.

P aa Lørdag opfører Det Intim e Teater

Fru Thit Jensens Problemdrama „Den

erotiske H am ster“.

Med hver P ost i Gaar strømmede det

ind til os med Breve og H ilsner fra

fjerne Venner, fra Hamborg til Milano, fra

London til N ew York (og lad os ikke glem 

me Wamberg i P aris). Der er vist ikke

mange Blade, der Aaret rundt modtager

saa mange Breve fra sine Læsere som

Politiken,

og hvorfor nægte det, ogsaa man

ge Breve med Peber og Kanel. Men næp

pe forekommer der en lille Anledning, saa

vender Bladet sig aldeles, og nti er det

— som i Gaar — søde Sager, vi faar til

sendt. Det gør godt, og saa meget des

bedre, som det i Morgen igen er graa Hver

dag.

En Efteraarsudstilling:

Bing & Grønd&hi aabner i Dag sin store

Saigsudstilling, der én Gang om Aaret

lokker en tæt Strøm af skønhedsinteresse

rede K jøbenhavnere ud til den gam le Fa

brik paa Vesterbrogade. Udstillingen om

fatter baade Porcelæn og Stentøj lige fra

de ældste F onner fra Fabrikens første Tid]

og til de mange moderne Faconer af Va

ser, Krukker, Skaale o. s. v. Alle Fabri-J

kens bedsle Kunstnere er repræsenteret:]

E lias P etersen, Achton F riis, K n u d K y lm

og Frøknerne

E egcrm ann-L indencrone, Fj

Garde, C. Olsen

og mange flere.

Selv om man ikke har R aad til at købe

— og hvem har for Resten ikke det til dø

meget billige Udsalgspriser? — er det en

Fornøjelse at bese Udstillingen. Man er ad-j

skillige Skønhedsindtryk rigere, naar

caarj

gaar derfra.

Madame

Cahier

er i Gaar rejst t i

Tyskland.

Lærerinderne,

Kommunalbestyrelses^

medlem Frk.

A ugusta G jerding,

Skolen p aa

Nyelandsvej, Fru

N ora Sabroe,

Skolen paa

Fuglevangsvej, Frk.

Christence Løvg-reen\

Skolen paa Duevej, og Fru

Julie W in din g j

Frk.

Elna P anduro,

Frk.

C hristine E a u -

sen

og F ik .

M arie Jørgensen,

Skolen paa

Godthaabsvej, kan i Dag fejre 25 Aars Ju

bilæum ved Frederiksberg Skolevæsen.

Fhv. Overtelegrafbestyrer

O. E en rich

sen

begraves i Dag Kl. 2 fra Vestre K irke-

gaards store Kapel.

I Dag fylder:

Fhv. Overlæge, Profe34

sor

C arl Feilberg

80, Godsejer Georg SassJ

„Leerbæk“, 73, Redaktør Hans Jen senj

Slagelse, 72, Tobaksfabrikant H. J. B rau d

68, fhv. Landstingsm and, Ingeniør Alex.l

Foss 66, Driftsbestyrer, Kaptajn

C. F

K jæ r

65, Sparekassedirektør, Overretssag*]

fører V. M. Amdrup 64, Toldkontrolør||

cand. pelit H. J. Løye 62, Overtoldinspek-j

tør T. de Fine Bunkeflod 61, Redaktør^

Raadmand J. M. Welsch, H elsingør

5Sj

Fuldmægtig F. L. B ang (Firm a Bergk od

Owen) 56, Kontrolør ved Statsbanerne Cj

F. Schumacher, Roskilde. 56, Gesandt i

Paris, Kammerherre H. A. Bernhoft 55,

K irkem inister

P eter Dahl

55, Bogtrykkeri

Poul H ertz 54, Overretssagfører C. V. S,-|

Ostenfeld 49 og Politim ester i Randers E. j

Thune Jacobsen 44 Aar.

T ik - T a k .

— Borgerrepræsentanternes

Prager*,

rejse er nok blevet en Sukces.

— Ja, sikken en Modtagelse af Pila*

nerne.

— Ja, og de skulde ikke først træk*

kes op.

E t L y k ø n s k n i n g s b r e v

f r a H e r r i o t .

R e p u b l i k e n ? M i n i s t e r p r æ s i d e n t s e n d e r e n H ils e n til

„ P o l i t i k e n ” .

H e r r io t .

AA denne Dag, da Deres B lad fe jre r sin 40 A ars Fødselsdag, e r

jeg lykkelig ved at frem k ald e i E rin d rin g en de h je rte lig e Fø lelser

over for vort L and , som det p aa ny lagde fo r D agen u n d e r den sid

ste fran sk e Udstilling i K jøbenhavn. I disse venskabelige T ilkende

givelser ser jeg et nyt Bevis for den d an sk e P resses Deltagelse i df!|

F red en s og R etfæ rd ighedens A rbejde, som ud fø res af Republikens.

Regering. Ved at følge denne Bane fo rtsæ tte r

P o litik e n

de bed ste

h isto risk e T rad itio n e r i D anm ark , som ved saa m ange B aand e r for

enet med F ra n k rig , og hvis ædle Forsøg p a a a t sik re den m ellem fol

kelige F o rsta ae lse k u n k an befæ ste de a a rh u n d red g am le Sym patier

mellem de to Folk.

Jeg griber gerne den Lejlighed, som tilbyder sig fo r m ig, til a t

give U d tryk fo r m ine Følelser overfor Deres L and sm æ nd , hv is h je r

telige Modtagelse b a r fo rskønn e t det Minde, jeg fo r ik k e længe siden

h a r h jem b ra g t fra Deres Hovedstad. Jeg øn sker D a nm a rk den L yk

ke, som F o lk ets skønne E g en sk ab er gør det fo rtje n t til. ^

P a ris,

28. September 1924,