S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

19 / 92

IS P O L I T IK E N I. OKtDr.
S te e n sb a lle g a a rd , som P ro c e s s e n s t a a r onu
L. A. Ring omsin
Kunst.
En Samtale om 40 Aars
Produktion«
L a r » A n d e rsen H in g .
Det er selvfølgelig et Tilfælde, at
L. A . Ring aabner sin store Udstilling,
Resultatet af 40 Aars Arbejde, samme
Dag, som Politiken bolder sin 40 Aars
Mindefest. Men der er noget beslæg­
tet mellem Frisindets Sejr og denne
vor mest demokratiske og ærligste
Kunstner. Dog, ligesom Frisindet er
L. A. Ring egentlig kun demokratisk
i Emnevalget; gennem Aarene udvik­
ler ban sig mere og mere til udpræget
kunstnerisk Aristokrat, kræsen og
streng.
Kunstforeningens Ring - Udstilling
rummer 300 Numre. Det bliver nød­
vendigt at tilføje: Indtil i Gaar For­
middags. For Maleren Viggo Madsen,
der forestaar Ophængningen, bliver
ved med at skaffe ny Billeder, og som
Kunsthandler Chr. Larsen siger: Man
vilde kunne afholde tre saadanne Ud­
stillinger, alle lige gode, af Ring. Den
70aarige Kunstner h ar malet godt
1000 Billeder. Det er muligt, at Ud­
stillingen, inden den aabnes for Pu ­
blikum i Dag, ©r vokset tåledet dob-
belte.
Lars Andersen Ring vandrer selv
rundt i Den frie Udstillings Sale, og
med sit skarptskaarne, furede Ansigt,
sit graasprængte Fuldskæg minder han
om en gammel Eg. I Holdning og
Udtryk ligner han en ærlig sjællandsk
Husmand. Rings Venner blandt de
yngre Kunstnere spørger: Kan disse
Øjne lyve? Dybt under de store, bu­
skede Øjenbryn lyser hans klare blaa,
ærlige og kloge Blik. I denne Mand
findes ikkø Svig!
Det ubevidste og det til­
stræbte.
Malerierne er ordnet kronologisk,
fra det første „Foraarslandskab ved
Landsbyen Ring“ fra 1880 til „Enø
Strand“ fra 1924.
— Er der ikke, spørger vi L. A. Ring,
i alle disse Malerier en bestemt Linje, en
bestemt Udvikling, som nu ligger klar for
Dem?
— Det er der vel nok, siger R ing paa
sin egen stilfæ rdige Maade, men det er
mest ubevidst. Skulde jeg sige noget, da
er det, at m in Malemaade er blevet baar-
dere og klarere med åarene. Jeg er kom­
met bort fra det stemningsfuldt udfly­
dende, lægger mere og m ere Vægt paa
Tegningen. Dog tror jeg, i Modsætning
til en udmærket Kunstkritiker, ikke paa,
at et Billedes Konstruktion er noget, som
en Kunstner gør sig fuldkommen klart.
Enhver kan trække Streger osr Linjer
gennem Rafael. Der er jo nu en bel
Retning indenfor Kunsten, der mener, at
man for at yde noget værdifuldt maa være
udlært Matematiker. For en Kunstner
kommer alt det ligesom af sig selv, han
tænker ikke derpaa. Jeg kan ikke for­
klare, hvorfor den Mand staar netop saa-
ledes i Billedet — jeg bar valgt mit Motiv
ubevidst, men det er jo nok muligt, at
Kunstneren ogsaa ubevidst vælger netop
det rigtige.
— Er det ikke underligt efter saa
mange Aars Forløb at gense alle sine
egne Billeder? Hvad føler De derved?
— Jeg tænker nærmest det samme
som Marstrand, da m an bragte ham et
af hans Billeder og spurgte, om han
havde malet det? Jo, sagde Marstrand,
jeg har malet saa meget Skidt! Det er
jo ikke altsammen lige godt, men de fle­
ste af m ine Malerier vil jeg nok staa ved
endnu, og nogle af de ældste fremkalder
paa en morsom Maade Erindringer fra
min Ungdom sammen med Christian
Krohg, Bindesbøll, Søren Lund . . .
Det var de Aar, vi kom i den gam le Kafé
Helvede paa Købmagergade. De to fat-
tigklædte Pigebørn uden for Kafédøren er
én Erindring derfra. Der er ogsaa B ille­
der, som m inder om de bevægede politiske
Aar, da jeg fuldt og fast troede paa Re­
volutionen mod Estrup, da vi sejlede op
til H elsingør for at møde Chr. Berg og
sang den forbudte Vise «Ned med Estrup,
Scavenius og Ravn!“ Malerierne fra Sko­
m agerstrejken paa H eegaards Værksted,
„Politisk D iskussion“, er fra de Aar.
F r a 5 K r . t i l 50 0 0 .
Billedet af Kunstneren, der fortvivlet
over alle Nytaarsregningerne sidder med
Høvedet i Hænderne, genkalder m in fat­
tige Ungdom. Det er fra et Kvistværelse
i Vingaardsstræde. Ja, vi tjente ikke
meget den Gang, men det var dog en
morsom Tid . . . Mit første Billede blev
kasseret paa Udstillingen, og jeg solgte
det for 3 Kr. Det indbragte ved den
sidste Avktion 1500 Kr. Det ældste B il­
lede paa Udstillingen her fik jeg 5 Kr.
for. Det blev sidst solgt før 5000.
— Hvilket af Deres Billeder holder
De mest af?
— Jeg tror næsten, det er „Høstman­
den“. Det er det første Billede, jeg har
faaet ordentlig betalt. Godsejer Joban
Knudsen, som den Gang var Redaktør af
K øbenhavn, købte det for 1500 Kr. Jeg
skulde have Pengene m aanedsvis, men
Overretssagfører .Taos Petersen, der var
Joban Knudsen« K assem ester, var meget
skikkolig, naar jeg havde Brug for Kon­
tanter. Johan Knudsen solgte det under
K rigen for 8000 Kr., og paa Vejen fra
Mors til Kjøhanbnvø steg Billedet til
12,000. Chr. Larsen mener, at det nu
vilde staa i 25,000 . . .
— Hvordan blev De Maler?
— Fordi jeg skoldet .Teg gik i Ma­
lerlære, skulde være Malersvend, og jeg
har altid vidst, at jeg vildp male. Hvor­
dan det kom, véd ja o ikke. Det skulde
saa v ir e !
l>e a fk a p p e d e tf*rene.
— Hvad vilde De rn«d Deres Kunst?
— Male det danske Landskab, saa godt
jeg kunde. Helst har jeg malet fra Sjæ l­
land, for her er jeg født. Der ar mange
Kunstnere, som kan skildre fremmede
Landskaber. Jeg har egentlig aldrig for­
søgt det. Men selvfølgelig tror jeg. at
Rejser hjælper En til bedre at se det
ejendommelige ved Ens hjemlige Land­
skab. Ellers bliver det let saa ensfor­
migt, at man til sidst slet. ikke kan finde
noget mærkeligt ved det.
— Føler De Dem sæ rlig knyttet til
nogen af de ældre danske Kunstnere?
— Jeg er Elev af Vermehren. Men
skulde jeg nævne Nogen, m aatte det blive
gam le Dalsgaard. H an er saa ærlig.
— Føler De Dem meget bunden af
Deres Motiv?
L. A. R ing er standset foran et Billede
af Gadekæret i Baldersbrønde.
— Det var egentlig saadan et smukt
Motiv, siger ban, med Poppelgrenene, der
bang ud over Gadekæret, men saa kom
Vejmanden og ødelagde det for mig. Han
kappede Grene af, og nu staar Træerne
og stritter saa underlig nøgent . . .
— Men kunde De ikke have beholdt
Grenene i Deres Maleri, bevaret Motivet,
som De havde tænkt det?
— Nej, det kan jeg altsaa ikke. Jeg
maa male, hvad jeg ser.
— Ser De altid det danske Landskab
lidt graat og trist?
— Nej, ikke altid. For Resten, der
kan, siger Ring med et Smil, være meget
Lys i det graa. Men jeg har da ogsaa
malet Solskinsbilleder.
— Hvilke Aar regne De for Deres lyk­
keligste som Menneske og som Kunstner?
— Det m aa vel blive de første Aar ved
Karrebæksminde, da jeg var nygift. Jeg
vepder tilbage til den Egn hvert Aar, var
der sidst i Sommer. Men ogsaa i Roskilde,
hvor jeg nu bor, er jeg lykkelig. Jeg hol­
der af de gam le Huse paa St. Jørgens-
b je r g . .
S k a l d u i k k e m a le , F a r s ?
L. A. R ing-Udstillingen er Fortællingen
om en Kunstners Liv, én af vore betydelig­
ste til alle Tider, der ejer de bedste danske
Egenskaber. Der fortælles om L. A. Ring
et lille Træk, der viser ham som den vir­
kelige Kunstner. Han kan gaa i flere
Maaneder uden at male, morer sig med at
tømre i sit. Hus og med meget forskelligt.
H ans Kone kan blive helt utaalmodig over
dette elskværdige Driveri, indtil det bri­
ster en Dag:
— Saa, Lars, nu synes jeg ellers, du
snart skulde begynde og male!
Men Ring ser Tiden an endnu nogle
Dage, indtil han har listet sig ind paa sit
Motiv, — saa kaster ban sig pludselig over
det og maler af fuld Kraft.
Lad os paa Aabningsdagen sende en
venlig Tanke til Fru Ring! Lad os først
og fremmest, takke L. A. Ring for de 1000
Malerier, der alle er ærlige Værker, og
hvoraf ikke et eneste er os' ligegyldigt
Han har malet dem, som Træet gror. —
den gam le Eg i den danske Skov.
A. W.
der er en af de Sagsøgte). Lensgreve
Bernstorf'f-Gyldensfeen og hans 12-aarige
Myndling repræsenteres under Processen
af Højesteretssagfører S teglich-P etersen.
D e Sagsøgte er:
1) Kammerherre, Staldm ester J u liu s
B enedicte Grev K rag-Ju el-V in d-F rijs, søm
repræsenteres a f Højesteretssaøgfører
Vagn Aagesen ved Overretssagfører Arne
K em p.
2) Proprietær V. Bille-Hem sen, der er
Værge for den umynd'iggjorte Grev J u ­
lius Benedictus K rag-Ju el-V in d-F rijs, som
repræsenteres af Højesteretssagfører Vilh.
K ondrup ved Overretssagfører Em. C h r i- 1
stensen.
3) Hofjægermester, Grev F rederik
K rag-Ju el-V in d-F rijs til Juellinge (gift
med afd. Lensgreve Mogens F rijs DatteT,
Kom tesse Helle F rijs, og Fader til Saga-
amlæggeren, der repræsenteres ved Over­
retssagfører G. Helm s.
P a a s t a n d c u n d e r P r o c e d u re n .
Under Proceduren gøres gældende, at
det var med Urette, at Stensballegaard i
1867 blev overdraget Lensgreve Mogens
F rijs’ Fader (Konsejlspræsfidenten).
Staldmester. Grev Ju liu s K rag-Juel-
V ind-F rijs paastaar, at han og Slægten i
30 Aar bar haft den Opfattelse, at lum
var Sukoessor til Stensballegaard.
Der er afgivet Erklæringer om Strida-
spørgsm aalet af en Række Videmakaibs-
mænd.
Kongelig 0 rdensh isto riograf Louis
Bobé anser den 12-aarige Grev Erhard
for at være rette Arving.
P rofessor Fubricius udpeger den umyn-
diggjorte Grev J u liu s K rag-Ju el-V in d-
F rijs, og
Professor P oul Joks. Jørgensen er
kommen til det Resultat, at Hofjægerme­
ster, Grev F rederik K rag-Ju el-V in d-F rijs
til Juellinge er Arvtageren og efter ham
h an s Farbroder, Staldm ester, Grev Julius
F rijs.
Professor Jørgensens Erklæring for­
anledigede, at Grev Frederik til Juellinge
meldte sig med Arvek? av, idet ban dog
sam tidig udtalte, at han ikke hidtil havde
anset sig for interesseret.
P r o c e d u r e n b e g yn d e r.
Høj esteretsisagfører S teglich-P etersen
krævede Succøssionsfonden tilkendt sin
Mandant, den 12-aarige Grev Erhard.
Højesteretssagføreren om talte meget
udførligt Stensballegaards H istorie, de
F rijs’ske Stam tavler øg to Testamenter,
oprettede i 1748 og 1759 af Griffenfeldts
Datterdatre, Kom tesserne Krag. P rin-
oipperne i disse Testamenter var, a ‘ B a­
roniet Juellinge og Stamhuset Stensballe-
g ca rd skal skilles, og at Successionsretten
til B aroniet i Virkeligheden er en H in­
dring for at komme i B esiddelse af S tam ­
huset!
— Spørgsm aalet drejer sig saaledes om,
fremhævede H øjesteretssagføreren, hvor­
vidt det gam le Testamente tillader, at
Sønnen ga a r foru d fo r Faderen.
Ifølge alm indelige Regler for Majo-
ratsarv vilde Grev Erhards F ader og æl­
dre Broder være mere berettiget end han
til Successionsfonden, m en i dette sæ rlige
Tilfælde har Grev Erhard Fortrin for sin
Fader og Broder, der henholdsvis er Ejer
og Successor a'f Baroniet Ju ellin ge. Det
tilkommer m ine Modparter, der repræ sen­
terer Faders, Broders og Bedstefaders
Broder, at føre B evis for, at deres Man­
danter har en bedre Ret. Det er den
næ stæ ldste Søn, der skal have Stensballe­
gaard, og ikke den, som tillige bliver Lens­
greve.
H øjesteretssagføreren anmodede Dom­
stolen om , i Tilfælde af, at den udpeger
Grov Frederik F rijs til Juellinge som rette
Successor, da sam tidig afgøre, hvem der
skal succedere ved hans Død.
Efter Testamentets Ord og Aand kan
der ikke være nogen Tvivl om Grev Er­
hard gaar forud for sin Fader. Han er
nærmeste Arving!
O v e rre t s s a g fø re r A rn e K em p
t a le r f o r S ta ldm e s te r, O re v
F r ij s .
Overretssagførere Arne Kemp hævdede,
at Staldm ester, Grev Ju liu s K rag-Ju el-
V in d -F rijs (der er Farbroder til Grev Fre­
derik F rijs, Juellinge) bestandig inden for
Slægten er blevet betragtet og anerkendt
som Successor til Stensballegaard. Som
saadan er han blevet offentlig anerkendt
saayel af afdøde Lensgreve Mogens F rijs
som af den nuværende Besidder af F rij­
senborg, Grev F red erik , F rijs, Medens
Lensgreve Mogens F rijs levede, blev der
ikke foretaget noget a f Betydning med
Stensballegaard, uden at Staldm esteren
blev taget med paa Raad. Slægten F rijs’
betroede Raadgiver gennem en lang Aar-
ræbke, afdøde K reditforeningsdirektør,
Grev Reventlorv, der var en højt anset J u ­
rist, omtaler i sine Breve Staldm esteren
som Arving til Stemsballegaard. Der er
i sin Ti'd optaget et Laan paa 100,000
Kr. i Stensballegaard til Fordel for
Grev Frijs. Grev Frederik F rijs har ved
Laanets Optagelse udstedt Erklæringer,
hvori ban giver Afkald paa sin mulige
IRet.
O v e rre ts s a g fø re r Km . C h r is t e n ­
sen t a le r f o r den um y n d ig -
g jo rt e G re v e .
Overretssagfører Em. Christensen om­
talte som Repræsentant for Grev Julius
B enedictus K ra g -J u el-V in d -F rijs meget
udførligt de gam le Testamenter af 1748 og
1759, som ban mente burde opfattes som
et sam let Hele. Det sidste Testamente æn­
drede ikke det første, paa hvilket Hoved­
vægten maa lægges, idet det har til For-
maal at give Successionsregler for al
F rem tid. Stensballegaard skal efter dette
tilfalde Juellinge-Slæ g'ens næ stfw lte Søn,
og det er en Forudsætning, at der ikke
sker Forandringer, saa længe denne
Slægtsiinje eksisterer.
K onseilspræ sident Emil K rag-Juel-
V ind-Frijs’ Overtagelse af Stenaballe-
gaard i 1867 var en absolut og afgørende
Fejl, en skæbnesvanger F ejl, fordi Stam ­
huset burde være øvexgaaet til Grev Jen s
K rag-Ju el-V in d-F rijs, der var Fader til
den umyndiggjorte Grev Ju liu s B enedic­
tus, som maa være den retsmæssige Ejer.
af Stensballegaard.
O v e rre t s s a g fø re r H e lm s t a le r
f o r L e n s g re v e F r e d e r ik K r a g -
J u e l- V in d - F r ijs .
Overretssagfører H elm s der mødte for
Ju ellinges Ejer, Grev F rederik K rag-
J u el-V in d-F rijs, omtalte udførligt den
Række Erklæringer, der er givet af Pro­
fessorerne Poul Jehs. Jø rg em en og Fa-
bricius og hævdede, at Grev Frederik
maatte være den eneste retmæssige Arving
til Stamhuset. Det kunde man for den
Sags Skyld itese sig til i Testamentet! S a ­
gen har intet med historisk Forskning at
gøre, den er et rent juridisk SpørgsimaaJ
om Forstaaelse a f Testamentet. H isto­
rikerne er inkompetente til at udtale sig
om Sagen.
Ved en Stam husbesidders Død-maa, de
alm indelige Arveregler følges, hvis der
ikke findes sæ rlige Bestemm elser. Efter
de alm indelige Bestemm elser skulde Grev
F rijs’ ældste Datter have arvet S tensballe­
gaard, men det kunde hun ikke i Følge
Testamenterne af 1748 og 1759, og der er
da ingen Tvivl om, at den nærmeste Ar­
ving m aa blive m in Mandant.
Det, der skete i 1867, var fuldt ud lov­
ligt, og naar d et er konstateret, er der
heller ingen T v iv l. om Resultatet. Der
foreligger intet Grundlag for at gøre no­
get U rigtigt godt igen, thi der er ingen
Uret begaaet. F rijs’erne paa Frijsenborg
overtog som fuldt berettigede Arvinger
S tensballegaard, og i Konsekvens heraf
m aa den nuværende Lensgreve F rederik
F rijs være den rette Arving til S ten s­
ballegaard.
Laanet i „Stensballegaard“.
I 1904 lod Lensgreve Mogens F rijs et
Laan paa 100,000 Kr. optage i Stensballe­
gaard. Inden for Slægten traf man B e­
stemmelse om, at Baroniet Juellinge skal-
do betale en Del af Renterne, og i den
Anledning krævede Lenskontrollen, at den
daværende Successor til Juellinge, nuvæ­
rende Lensgreve Frederik Frijs, skulde
give sit Samtykke dertil med sin Under­
skrift. Grev Frederik F rijs var den Gang
22 Aar, og han har selvfølgelig ikke villet
nægte sin Medvirkning til, at hans F ar­
broder, Staldm esteren, kunde faa Laanet
paa de 100,000 Kr. i S tensballegaard, men
lige saa selvfølgeligt er det, at denne Un­
derskrift ikke kan betragtes som en Aner­
kendelse fra hans Side af, at hans F ar­
broder var den rette Arving til Stensballe­
gaard.
— Jo, mere — fortsatte Overretssag­
føreren — jeg er trængt ind i denne Sag,
desto mere er det blevet m in Overbevisning,
at Testamentet af 1759 er oprettet af den
sidstlevende af K om tesserne K rag udtryk­
kelig for at træde i Stedet for Testamentet
| af 1748. M en — har jeg Ret heri, sa a
har jeg ogsaa Ret i den P aastand , at Kom ­
tesse K rag ved Testamentet a f 1759 ikke
har villet fastslaa Successionsretten til
S ten sballegaard fo r alle T ider, m en k u a
for den nærmeste Generation, ligesom h u a
heller ikke i sit Testament har sat som
Betingelse, at JueUinge og S ten sballegaard
aldrig m aatte forenes paa samm e H aand.
Hun har tværtimod forudset den Mulig­
hed, at den m andlige Linje paa Juellin ge
kunde uddø og B aroniet gaa over Fil en
Datter, der saa ogsaa vilde komme til at’
overtage S ten sballegaard. Med andre Ord:
Testamentet a f 1759 forudsætter, at den.
Dag kan komme, da Successionsretten til
S ten sballegaard kammer in d under de al­
m indelige Arveregler. D et er dette, der er
sket, og dermed er m in Mandant, Lens­
greve Frederik F rijs, og ikke hans
12-aarige Søn, Erhard F rijs, den retti
Arving. ,
Proceduren fortsættes
i Dag«
En Bestemmelse, der kosten
4000 Kr.
Retsformanden, Landsdommer Bæ-
rentsen, standsede paa dette Tidspunkt
Proceduren og foreslog at fortsætte
Onsdag Formiddag.
Da en Fortsættelse medfører et nyt
Inkamminationsgøbyr — i dette Til­
fælde 4000 Kr. — søgte Højesterets­
sagfører Steglich-Petersen at faa sin©
Kolleger til at tilendebringe Procedu­
ren paa en Times Tid, men Retsfor­
manden huggede Diskussionen heromal
over ved kort og godt at sige:
— Vi fortsætter i Morgeni
Og med denne Afgørelse blev ¿fed
12-aarige Sagsanlægger Grev E rh ard
Frijs 4000 K r. fattigere.
Argus.
— -------------------— * --------------------------------
E t m o r d e r i s k O v e r f a l d
i Grenaagade.
T o u k e n d te l æ n d t r u e r l i a «
re tm a g e r C b r. S im o n s e n p a a
L iv e t og s l a a r h am i H o v e d e t
med en P is t o l.
Husejer, K aretmager Chr. Simonsen^
der bor Grenaagade 4, var i Gaar Efter­
m iddags Genstand for et m orderisk Over­
fald, og det er en ren Tilfældighed, at
han slap derfra m ed Livet.
Overfaldet blev forøvet ved højlys Dag
— KL 3 y3.
K aretm ager S im onsen kom paa dattø
Tidspunkt hjem . H an v riste, at hans Hu­
stru var ude for at foretage Indkøb, og
han blev derfor højlig forbavset ved at
finde Døren til Entréen aaben og tilsyne­
ladende brudt op med Vold.
M ød e t m ed In d b ru d s t y v e n e .
Hr. Simonsen er en velvoksen, kraftig
bygget Mand, og ban tog derfor ikke i
Betænkning at gaa ind i Lejligheden for
at se, hvem det var, der paa en saa vold­
som Maade havde skaffet sig Adgang til
denne.
I Dagligstuen fandt ban to,svæ re Fyre,
der saå meget fortørnet ud.
— Hvad vil De? raabte den ene og
pegede i det samm e p aa Sim opsen med!
en Pistol, der paa det nærm este var ea
halv Alen lang.
— Hånds up! fortsatte han med Tor­
denrøst.
— Aa, Sludder, svarede Karetmageren,
jeg lader m ig ikke skræmme af et P ar
Banditer!
Og med disse Ord slyngede han ea
Stol i Hovedet paa Manden med P istolen
og gik løs paa den anden med de barr"
Næver.
T y v e n e s l a a r K a r e tm a g e r e n
t i l G u lv e t.
Selv en stærk og modig Mand som
Hr. Sim onsen kunde im idlertid ikke klarø
sig i Kamp med de to Indbrudstyve.
F ra Dagligstuen trak ban sig ind i
Soveværelset, men her kom Tyvene ham
saa nær paa Livet, at den ene fik Lej­
lighed til at slaa ham oven i Hovedet
med Pistolen.
Sim onsen segnede om paa Gulvet, og
Tyvene snørede hans Ben sammen med
en Rejserem , som de havde fundet i En­
tréen.
Det varede kun ganske kort, inden S i­
m onsen igen kom til fuld Bevidsthed. H an
fik Remmen klippet over og var paa ny
parat til at tage en Dyst med Tyvene, der
opholdt sig i Dagligstuen.
Da de to Mænd hørte ham bevæge sig i
Soveværelset, flygtede de im idlertid ud
gennem Entréen. Simonsen fik tilkaldt
H jælp, og P olitiet blev alarmeret, men det
P olitiinspektør V ollquarts satte strakø
efter at Anmeldelsen om det F orefaldne
var naaet frem til Politigaarden, 52 Op­
dagere i Arbejde med at eftersøge de to
Flygtninge.
Under Kampen har Sim onsen revet
den ene Røvers Jakke i Stykker. Lom­
m eklappen og selve Lommen er i P olitiets
Besiddelse tilligem ed m ange Brevkort fra
Esbjerg, som Tyven opbevarede, i Lommen.
Tyven har sandsynligvis forhandlet Brey««
kort ved Dørenfc
Breverne Frijs’ Strid om „Stensbalie
yaard“s Successionsfond.
Proceduren strakte sig i Gaar over 6 Timer og fort­
sættes i Dag, kvad der medfører en Udgift paa 4000 Kr.
Tre Historikere har afgivet Erklæringer i Sagen og er
grunduenige om, hvem der er den rette Sukeessor.
¿st**?“” —
L e n sg re v e F r e d e r ik K r a g - J u e l- V in d - F r ij s ly tte n d e t il H ø je ­
s t e re t s s a g fø re r S te g lic h -P e te rs e n s T a le .
Det var ventet, at den danske Adel
i stort Antal vilde bave overværet Pro­
cessen om, hvem der skal have Stam­
huset Stensballegaards Sukcessions-
fond, og Landsdommer Bærentsen hav­
de derfor opnaaet Tilladelse til, at Rets­
handlingen skulde foregaa i 5. Afde­
lings noget rummeligere Sal.
Men det viste sig, at Hr. Bærentsen
og hans Meddommere, Landsdom­
merne Krabbe og Piirschel, særdeles
godt kunde være forblevet i 4. Afde­
ling, thi Adelen kom ikke. Jagten er
gaaet ind, og hvem ofrer det tidlige
Morgenstrejf ovér de dugvaade Stub­
marker for et Ophold i en lummer
Retssal, naar man oven i Købet har
en Godsforvalter eller en Jurist, som
bagefter paa en halv Time kan sætte
En ind i det, der foregaar foran Ret­
tens Skranke i Løbet af 5— 6 Timer?
Nej, Adelen blev borte, og det P a r
Luksus-Biler, der holdt uden for
Landsrettens Port i Fredericiagade,
tilhørte den F rijs’ske Slægt, der paa
Tilhørerpladserne var repræsenteret af
Greve Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs,
Staldmester Grev Julius Frijs, Grev­
inde Frijs-Juellinge og Grevinde
Wedell-Wedellsborg,
S te n s b a lle g a a rd , Sagsanlaegge-
r e n og de Sagsøgte.
Da Lenagrev Mogens F rijs døde i
Fjor, overgik Stam huset S tensballegaard
til fri Ejendom. En Suikeessioasifond blev
oprettet, og den, der vinder Processen,
faar Halvdelen a f Fonden til fri Benyttel­
se og Renterne alf den anden Halvdel, saa
længe han lever.
Processen er anlagt a f Hofjægermester
E rik A dolph E rn st Lensgreve B crn siorff-
Gylde.nstecn som Værge for den 12-aarige
Grev E rh ard F rijs (Sø<n alf H ofjæger­
mester, Grev Frederik Krag-Vind-Frijs,