S_POLITIKEN_MINDENUMER

POLITIKEN

Pris: 25 Øre

i Kjøbenhavn

og Provinsen.

41. Åargang Nr. 1*

Kjøbenhavn.

Onsdag den 1. Oktober 1924.

88 Sider.

O n sd ag .

Den franske Ministerpræsident Herriot

tykønsker „Politiken“ paa 40 Aars-Dagen.

¡(S. 15).

En Bedring i Situationen i Genève.

¡(S. I)-

Vore ledende Artikler handler om Her-

riots Hilsen til „Politiken“, om Ryslinge-

Sagen og om den ny Direktør for Zoolo

gisk Have. (S. 15).

1 Greverne F rijs’ Strid om „Stensballe-

gaard“s Successionsfond i Landsretten.

<S. 16).

Entrepriser under Statsbanerne til

kooperative Arbejderorganisationer. (S. 4).

Trafikminister Friis-Skotte om Entre

priserne. (S. 4).

L. A. Ring fortæller om sin Kunst.

¡^S. 16).

Kjøbenhavns ældste Gadehandler for

tæller om Bladsalgets Udvikling siden „Po-

Htiken‘“s Start for 40 Aar siden. (S. 3).

Vore Skolebørns Intelligens skal nu sy

stematisk prøves, foreløbig i Kjøbenhavn

og paa Frederiksberg. (S. 13).

„Politiken“s store Mindenumer i Dag.

¡(S. 5).

Præsten i Nyborg, som gav Læreren

Lussinger, har faaet 200 Kr. i Bøde.

L(S. 7 )/

To ukendte Mænd forøvede i Gaax Ef

termiddag et morderisk Overfald paa Ka

retmager, Husejer Simonsen i Grenaa-

gade 4. (S. 16).

! De fem Trænere, der deltog i det kri

minelle Løb i Fredags paa Amager, er

gaaet til Bekendelse og faar deres Dom i

Eftermid'dag. (S. 9).

Helge

Bangsted fortæller om

de ame

rikanske

Eskimoer, (S. 1),

Sterlingkurserne og Kulprisen. (S, 12).

Der er megen Rift om Billetterne til

den store Kirke-Koncert paa Søndag til

Fordel for fattige Syge. (S. 13).

Travløbene paa Amager havde i Gaar

godt Besøg med en Totalisator omsætndng

p aa 76,000 Kr. De to sidste Løb gav bøje

Odds. (S. 8).

1 D ag-s

Kl.

10: Matisse-Udstillingen i Glypto

teket.

Kl. 10: Avktion over Sognepræst P. Vi-

bæk’s Bogsamling, Niels Juelsgade 6,

Kl.

1—2: Koncert i Kastellet. -

Kl. 3: Væddeløb i Klainpenborg.

Kl. 4/^—6: Frimærke-Avktion, Løn

gangsstræde 20.

I Dag er der Adgang:

Gratis:

Nationalmuseet

(Prinsens

¡Palæ): Danske Samling 12—2. Kunst-

musets Samlinger 10—5, H irshsprungs

Museum 2—5, Generalkonsul Joban Han

sens Malerisamling, Kastelsvej 16, 11—3,

Glyptoteket 10—4, Thorvaldsens Museum

10—3, Zoologisk Museum 12—4, Mine

ralogisk Museum 7—9, Frue Kirke 9—11,

Runde Taarn 11—12, Øregaards Museum,

Hellerup, 10—3, Kommunebiblioteket i

Nikolaj Hus 12—6, Læsesalen 10—8, Bota

nisk Haves Palmehus og Væksthuse 1—5.

Mod Entré:

Amager Museet 10—5, Frel

sers Kirke og Taarn 10—5, Marmorkirken

og Taarnet 9—6, Frederiksborgmuseet

11—4, Roskilde Domkirke 10 til Solned

gang, Folkemuseet 11—3, Zoologisk Have.

Teatre og Forlystelsesanstalter.

Det kongelige Teater Kl. 7

Yt:

„Kad-

'dara“. Apolloteatret Kl. 7%: „Den frel

sende Engel“. Betty Nansen Teatret 8:

„Den sidste Rejse“. Bonbonnière

8A :

„Cocktail .

Casino

„Gapriciosa“,

Dagmarteatret 8: „En Kvinde uden Be

tydning“,

Det ny Teat< r 8: „Filmens

Helte“. Folketeatret 8: „Bolettes Bryl

lupsfæ rd“. Fønix-Teatret 7/4: „Fønix-

Revyen 1924'“* Nørrebros Teater 7

A :

s Den sørgmuntre Barber“, Scala-Teatret

7K : „Regnbuen“. Sønderbro Teater 8:

„Olines Lyst“, Røde Kro Teater 8:

„Nyboder“. Vinterpalads-Teatret 8: „Kjø

benhavn

B“. Riddersalen 8: Gluntarne,

Svaabæk

m. m.

A lexandra Teatret:

nWienerbarnet'^ Boulevard-Teatret: „Go-

sta

Berlings Saga“.

Gentralteatret:

„Mænd, Kvinder og Ægteskab“, Det lille

Teater: „Bange for P iger“. Grand Teater:

„Dr, Radio“. Højbro-Teatret: „Apacher

nes Dronning“. Kino-Palæet 8: „Kvin

dehaderne“. Metropolteatret:

„Sheikens

Slavinde“.

Nørrebros Biografteater: „Dan

serinden

fra Moulin Rouge“. Palads Tea

tret 8:

„Havørnen“. World Cinema 8:

^Karavanen“,

Hvad man taler om i Dag:

R e v e r n e ¡Frijs i ¡Landsretten,

< o .

/ S

/ t .

TH „ P o l i t ik e n “.5* , ^

|I holder vort Blad og vi haaner vort Blad;

vi siger døt aldrig Tak.

Det sukrer saa rart ved et surt Maaltid Mad,

at — : „Bladene, det er no’ Rak!“

Men Bladet er jo vort Hjertes Slagf

den Strømning, der gaar i vort Sind,

er Døgnets rallende Aandedrag

som Nattens sagteste Vind.

De hoppende Hjul i Torvets Larm,

de tusinde Lygter paa Stang,

de Skrig af Jubel, af Vold, af Harm

tilsammen er Bladets Sang

Naar selv du efter en munter Rus

paa Bolster og Blaar har dig strakt,

da gaar dit Blad til sit vaagende Hus

og tager

din

Hundevagt.

Der lyttes i Sønder, der kaldes fra Nord,

alt grifles i Skyndingen ned,

mens Rummet mættes fra Loft til Jord

af „Pressen“« olj'ede Sved/

Det ringer. Du vaagner. Den Ringen har lydt

de tusinde Morg’ner før;

Nu ligger Alverdens ¡blanke Nyt

paa Maatten for ved din Dør!

,— __ ,— ø u selv kan sløves i Døgnets Kamp

og te dig alt andet end ungt;

Gud naade dit Blad, om det savner Damp

og synes utidigt og tungt!

Saa skal ikke haanes, men hædres vort Blad

.— ej for sine firti Aar —

men for at det trodser det lyssky Hac^

der oftest blev Rydnings mænds Kaar,

Du gjorde din Gerning med Haan om Mund,

du skaaned ej Rang eller Stand,

Mon det burde være Anklagegrund

i Brandes’ og Holbergs Land?

Lad Goldhedem skælde dig Huden fuld

og slænge med spidige Ord —

harved og brakked den Aandens Muldt

hvor

F rem tidens

Brødkorn gror.

Jeppe

Aalcjær.

'.X»

PoUttkesa private Telegrammer.

{¥orkmé

Eftertryk).

Situationen tegner atter lysere i Genève.

*Dcr opnaaetles i Gaar ¡Enighed om det japanske Ændringsforslag , som satte

helt nyt Prob lem under Debat. — Herriot bemyndiger den franske

¡Delegation

til

at godkende Protokollen vedrorende Sikkerhed og

Vo ldg if t

Et tysk Memorandum tii

Frankrig.

Tyskland ansla ar en maa-

deholden Tone og stiller

ikke Betingelser for sin

Optagelse i Forbundet.

Paris,

Tirsdag.

P riva t fo r P o litiken .

Den tyske Ambassadør i Paris,

Hoesch,

har overrakt

Herriot

et langt

Memorandum fra sin Regering angaa-

ende Tysklands Indtræden i Folkenes

Forbund. Det offentliggøres først om

nogle Dage, men det vides, at det er

holdt i en langt mere maadeholden

Tone, end man af de tyske Statsmænds

Taler

deres Bladeg Artikler i den

senere Tid har kunnet haabe. Tysk

land opstiller ikke en Række Betin

gelser for sin Indtræden i Folkefor

bundet, dets Memorandum er snarere

en Drøftelse af forskellige Punkter,

som man ønsker Klarhed over, før en

Anmodning om Optagelse fremsættes.

I det tyske Memorandum udtales end

videre Ønske om, a t B u s l a n d

s n a r e s t b l i v e r

Medlem

a f

F o r b u n d e t .

Den franske Regering har straks

paa et langt Møde drøftet det tyske

Memorandum, ligesom Situationen i

Genève har været Genstand for en

lang Debat, der resulterede i, at

Her

riot sendte den franske Lelegation

Meddelelse, am, at Frankrig

godkender

Protokollen vedrørende Sikkerhed og

Voldgift

Moos.

Atter Enighed.

G e n é t e , Tirsdag.

Det lykkedes i Formiddags den

særlige Kommission, bestaaende af Sir

Cecil Hurct

(England),

Loucheur

(Frankrig),

Scialoja

(Italien),

Fer-

nadez

(Brasilien) og Baron

Adatchi

(Japan) at naa til Enighed med Hen

syn til det japanske Ændringsforslag

til Voldgifts- og Afrustningsprotokol

len. Der mangler endnu Tilslutning

fra Repræsentanterne for de britiske

Kronlande, men der vil næppe opstaa

alvorlige Vanskeligheder derved,^

Endvidere skal den juridiske Kom

missions Voldgiftsudvalg og den juri

diske Kommission selv i Eftermiddag

tage definitiv Stilling til Spørgsmaalet.

Forhandlingerne om en

fransk-tysk Handelsoverens

komst.

Paris,

Tirsdag.

P riva t for P olitiken.

De meget betydningsfulde For

handlinger mellem Tyskland og Frank

rig om en Handelsoverenskomst be

gynder i Morgen paa Quai d’Orsay.

Man er efter de Erfaringer, som Eng

lænderne og Belgierne i den senere

Tid har gjort forberedt paa, at det

bliver meget vanskeligt at komme til

Enighed med Tyskerne. Paa den an

den Side har Frankrig betydelig bed

re Kort paa Haanden end England, og

Interessemodsætningerne

over

for

Tyskland er heller ikke saa store.

Moos.

Den tyske Regerings

udvidelse.

Berlin ,

Tiradag.

P rivat for P olitiken.

Det tysk-nationale Delegeretmøde

besluttede i Dag efter en længere Dis

kussion med stort Flertal, at Partiet

skulde indtræde i Rigsregeringen. Om

en Spaltning af Partiet som Følge af

Dawes-Afstemningen i Rigsdagen vil

der ikke blive Tale. Man antager, at

Forhandlingerne med Rigskansleren

vil blive paabegyndt allerede i Morgen.

De Tysk-Nationale ser helst, at det

nuværende Kabinet formelt træder til

bage. Det maa udtrykkeligt betones,

at Rigskausleren ikke ensidigt vil hen

vende sig til de Tysk-Nationale, men

ogsaa vil' sætte sig i Forbindelse med

Socialdemokraterne. Imidlertid maa

det paa Forhaand betragtes som ude

lukket, at Socialdemokraterne skulde

gaa ind i en Regering, i hvilken det

tyske Folkeparti i den Skikkelse, det

nu har, har Sæde.

Blad

„ Z .R .I i i “ s Åmerikafart

E t s j æ l d e n t P o s t f l y v e m æ r k e .

Berlin ,

Tirsdag.

P rival fo r P olitiken.

Z. R. III. bar erklæret sig villig til at tage

800 Kilogram Post med til Amerika. Det

lille Posthus i Friedrichshafen er allerede

oversvømmet af Breve. De faar et særligt

Stempel: Første Zeppelin Luftpost Evropa

—Amerika.

En Mængde Mennesker har adresseret

Brevene til sig selv for at komme i Be

siddelse af dette sjældne Flyvepostfri-

mærke.

Blad.

Jaekie

Coogan

Avdiens hos

Paven.

B e r l i n , Tirsdag.

Privat for Politiken

I Følge

Telegram fra

Rom er Jackie

Googan ankommet til den italienske Ho

vedstad.

Han

begav sig straks til Vati

kanet, hvor han blev modtaget af Paven.

Blad.

De amerikanske Eskimoer.

Forfatteren Helge Bangsted, som i Gaar vendte hjem

fra den femte Thule-Fkspedition, fortæller om sine

Togter og Naturfolkenes Fiv.

Sikisani — den altid uheldige.

I Gaar vendte den unge Grønlands

forsker, Forfatteren

Helge Bangsted,

hjem fra Amerika med

Hellig Olav.

Han bar nu været borte i fire et halvt

Aar. Paa Kajen stod hans Moder og

Søskende og ventede utaalmodigt. Og

saa Formanden for Thule-Ekspeditio-

nens Komité, Ingeniør

Nyeboe,

var

kommet for at byde velkommen. Og

Peter Freuchen,

som selv vendte hjem

i Lørdags, Magistrene

Birket-Smith

Terkel Mathiassen,

som kom i Fjor,

mødte for at hilse paa deres gamle

Rejsefælle.

Han stod paa det øverste Dæk og

vinkede med sin Sportshue — let ken

delig paa sine brune Øjne og sit mørke

Haar, næppe forandret i den lange Tid,

der er gaaet, siden han tog mod Nord.

Helge Bangsted fortæller.

Jo, dog.

kommer paa nært

Hold

ser

vi, at

den

lidt vege KjøbenJhav-

nergut

blevet

voksen Mand, senet,

mager og med et bestemt, burtigt beslut

tende Træk under Hagen. Det primitive

Liv blandt Hunde og Naturfolk

evig

Kamp med Kulde og Sult giver Karakter

og Raadsnarhed. Stemmen er fyldig og

gennemtrængende, styrket af Raabene i de

endeløse Ismarker.

Skade at Grønland ligger saa langt

borte. Vi kunde alle have god't af at lære

Hundekørsel!

— Velkommen. Hvordan gik det saa,

Sikisani?

Peter Freuchen ryster Bangsted i “1sin

vældige Favn. De har ikke .set hinan

den siden de skiltes i Fjor paa Dan-

skeøen, og der er jo et og andet at for

tælle. Bangsted mistede Fotografiappa

ratet, ganske som Freuchen, den lumske

Havis tog en Del af hans Bagage. Og se

nere — men hvad betyder egentlig

Sikisani?

—■Den, der altid gaar paa, men bar

Uheld med sig, svarer Freuohen. Saa-

dan døbte vi Bangsted en Aften ved en

Fest — og saadan er han.

— H ar Uheldene været saa slemme,

spørger vi Bangsted.

— Vist ikke værre end de Andres, og

jeg

her jo. Jeg har 37 Kasser med

hjem, fyldt med Indsamlinger, dela af

Dyrelivet dels etnografiske Sages,

Hvad; yar værst?

— Værst var Sulten, n aar Jagten slog

fejl, og vi intet spiseligt kunde skaffe.

Jeg husker en Tid, hvor vi absolut intet

Vildt fandt. En Dag deponerede vi alle

vore Sager og gik ud med Riflerne paa

Jagt. Vi skød kun en eneste Sneppe paa

fem Dage, og den var vi fire Mand om

at dele.. Men vi havde det dog langt

bedre end Eskimoerne, vore Hjælpemidler

var bedre. Den kanadiske Regering fore

tog sig intet, saa Eskimoerne var ved

at dø ai Sult. De fik Lov til at passe sig

selv.

— E r det ikke mærkeligt, at man i disse

kolde Egne driver Flerkoneri? Det bar

vi altid ment hørte hedere Himmel

strøg til.

— Jam en Eskimoerne gifter sig vir

kelig kun for at faa Børn. Det er en Pen

sionering — slet og ret. N aar Børnene

bliver voksne, og Forældrene ældes, maa

Børnene sørge for Familien. Lykkes det

da ikke at faa Børn med den første Kone,

tager man en ny, det er ganske lige

frem!

— Var disse Folk mere overtroiske

end Grønlænderne?

—

— Langt mere. De havde saa niangfc.

tabu,

at man knapt kunde røre sig. En

Gang sprang Linningen paa mine Bjørne

skindsbukser. Den var syet af Sælskind,

og da jeg vilde have min Ledsagers Kone

til at sy Linningen, sagde hun nej! Sæl

skind maa ikke sys paa Landjorden, saa

faar man daarlig Renjagt. De kunde og

saa være pudsige i deres Naivetet. En

Eskimokvinde mistede en Fortand, hvilket

er meget uheldigt, n aar man skal tygge

Skind. Hun havde nu set, at saa mange

hvide Mænd havde Guldtænder eller hele

Sæt forlorne Tænder, saa hun forstod, at

man kunde gøre noget ved Tandsættet.

Og saa rykkede hun selv en Kindtand ud

med et Stykke Staaltraad og prøvede paa

at plante den om til en Fortand. Des

værre lykkedes det ikke.

Med Bue

o g

Pil omkring den mag

netiske Pol.

De mest primitive Folk var dog

Netsjelikerne, som jeg traf sammen med

Knud Rasmussen omkring den magnetiske

Nordpol. De skød endnu med Bue og Fil

og havde ikke Brændsel til Tilberedning

af deres Mad. De spiste Kødet raat.

Mærkeligt er det, at alle eskimoiske

Stammer taler samme Sprog lige fra Øst-

grønland til det yderste Alaska*