POLITIKEN
A
Pris: 25 Øre
i Kjøbenhavn
og Provinsen.
41. Åargang Nr. 1*
Kjøbenhavn.
Onsdag den 1. Oktober 1924.
88 Sider.
O n sd ag .
Den franske Ministerpræsident Herriot
tykønsker „Politiken“ paa 40 Aars-Dagen.
¡(S. 15).
En Bedring i Situationen i Genève.
¡(S. I)-
Vore ledende Artikler handler om Her-
riots Hilsen til „Politiken“, om Ryslinge-
Sagen og om den ny Direktør for Zoolo
gisk Have. (S. 15).
1 Greverne F rijs’ Strid om „Stensballe-
gaard“s Successionsfond i Landsretten.
<S. 16).
Entrepriser under Statsbanerne til
kooperative Arbejderorganisationer. (S. 4).
Trafikminister Friis-Skotte om Entre
priserne. (S. 4).
L. A. Ring fortæller om sin Kunst.
¡^S. 16).
Kjøbenhavns ældste Gadehandler for
tæller om Bladsalgets Udvikling siden „Po-
Htiken‘“s Start for 40 Aar siden. (S. 3).
%
Vore Skolebørns Intelligens skal nu sy
stematisk prøves, foreløbig i Kjøbenhavn
og paa Frederiksberg. (S. 13).
„Politiken“s store Mindenumer i Dag.
¡(S. 5).
Præsten i Nyborg, som gav Læreren
Lussinger, har faaet 200 Kr. i Bøde.
L(S. 7 )/
To ukendte Mænd forøvede i Gaax Ef
termiddag et morderisk Overfald paa Ka
retmager, Husejer Simonsen i Grenaa-
gade 4. (S. 16).
^
! De fem Trænere, der deltog i det kri
minelle Løb i Fredags paa Amager, er
gaaet til Bekendelse og faar deres Dom i
Eftermid'dag. (S. 9).
Helge
Bangsted fortæller om
de ame
rikanske
Eskimoer, (S. 1),
Sterlingkurserne og Kulprisen. (S, 12).
Der er megen Rift om Billetterne til
den store Kirke-Koncert paa Søndag til
Fordel for fattige Syge. (S. 13).
Travløbene paa Amager havde i Gaar
godt Besøg med en Totalisator omsætndng
p aa 76,000 Kr. De to sidste Løb gav bøje
Odds. (S. 8).
1 D ag-s
Kl.
10: Matisse-Udstillingen i Glypto
teket.
Kl. 10: Avktion over Sognepræst P. Vi-
bæk’s Bogsamling, Niels Juelsgade 6,
Kl.
1—2: Koncert i Kastellet. -
Kl. 3: Væddeløb i Klainpenborg.
Kl. 4/^—6: Frimærke-Avktion, Løn
gangsstræde 20.
I Dag er der Adgang:
Gratis:
Nationalmuseet
(Prinsens
¡Palæ): Danske Samling 12—2. Kunst-
musets Samlinger 10—5, H irshsprungs
Museum 2—5, Generalkonsul Joban Han
sens Malerisamling, Kastelsvej 16, 11—3,
Glyptoteket 10—4, Thorvaldsens Museum
10—3, Zoologisk Museum 12—4, Mine
ralogisk Museum 7—9, Frue Kirke 9—11,
Runde Taarn 11—12, Øregaards Museum,
Hellerup, 10—3, Kommunebiblioteket i
Nikolaj Hus 12—6, Læsesalen 10—8, Bota
nisk Haves Palmehus og Væksthuse 1—5.
Mod Entré:
Amager Museet 10—5, Frel
sers Kirke og Taarn 10—5, Marmorkirken
og Taarnet 9—6, Frederiksborgmuseet
11—4, Roskilde Domkirke 10 til Solned
gang, Folkemuseet 11—3, Zoologisk Have.
Teatre og Forlystelsesanstalter.
Det kongelige Teater Kl. 7
Yt:
„Kad-
'dara“. Apolloteatret Kl. 7%: „Den frel
sende Engel“. Betty Nansen Teatret 8:
„Den sidste Rejse“. Bonbonnière
8A :
„Cocktail .
Casino
8:
„Gapriciosa“,
Dagmarteatret 8: „En Kvinde uden Be
tydning“,
Det ny Teat< r 8: „Filmens
Helte“. Folketeatret 8: „Bolettes Bryl
lupsfæ rd“. Fønix-Teatret 7/4: „Fønix-
Revyen 1924'“* Nørrebros Teater 7
A :
s Den sørgmuntre Barber“, Scala-Teatret
7K : „Regnbuen“. Sønderbro Teater 8:
„Olines Lyst“, Røde Kro Teater 8:
„Nyboder“. Vinterpalads-Teatret 8: „Kjø
benhavn
B“. Riddersalen 8: Gluntarne,
Svaabæk
m. m.
A lexandra Teatret:
nWienerbarnet'^ Boulevard-Teatret: „Go-
sta
Berlings Saga“.
Gentralteatret:
„Mænd, Kvinder og Ægteskab“, Det lille
Teater: „Bange for P iger“. Grand Teater:
„Dr, Radio“. Højbro-Teatret: „Apacher
nes Dronning“. Kino-Palæet 8: „Kvin
dehaderne“. Metropolteatret:
„Sheikens
Slavinde“.
Nørrebros Biografteater: „Dan
serinden
fra Moulin Rouge“. Palads Tea
tret 8:
„Havørnen“. World Cinema 8:
^Karavanen“,
Hvad man taler om i Dag:
R e v e r n e ¡Frijs i ¡Landsretten,
< o .
/ S
/ t .
TH „ P o l i t ik e n “.5* , ^
|I holder vort Blad og vi haaner vort Blad;
vi siger døt aldrig Tak.
Det sukrer saa rart ved et surt Maaltid Mad,
at — : „Bladene, det er no’ Rak!“
Men Bladet er jo vort Hjertes Slagf
den Strømning, der gaar i vort Sind,
er Døgnets rallende Aandedrag
som Nattens sagteste Vind.
De hoppende Hjul i Torvets Larm,
de tusinde Lygter paa Stang,
de Skrig af Jubel, af Vold, af Harm
tilsammen er Bladets Sang
Naar selv du efter en munter Rus
paa Bolster og Blaar har dig strakt,
da gaar dit Blad til sit vaagende Hus
og tager
din
Hundevagt.
Der lyttes i Sønder, der kaldes fra Nord,
alt grifles i Skyndingen ned,
mens Rummet mættes fra Loft til Jord
af „Pressen“« olj'ede Sved/
Det ringer. Du vaagner. Den Ringen har lydt
de tusinde Morg’ner før;
Nu ligger Alverdens ¡blanke Nyt
paa Maatten for ved din Dør!
,— __ ,— ø u selv kan sløves i Døgnets Kamp
og te dig alt andet end ungt;
Gud naade dit Blad, om det savner Damp
og synes utidigt og tungt!
Saa skal ikke haanes, men hædres vort Blad
.— ej for sine firti Aar —
men for at det trodser det lyssky Hac^
der oftest blev Rydnings mænds Kaar,
Du gjorde din Gerning med Haan om Mund,
du skaaned ej Rang eller Stand,
Mon det burde være Anklagegrund
i Brandes’ og Holbergs Land?
Lad Goldhedem skælde dig Huden fuld
og slænge med spidige Ord —
du
harved og brakked den Aandens Muldt
hvor
F rem tidens
Brødkorn gror.
Jeppe
Aalcjær.
'.X»
PoUttkesa private Telegrammer.
{¥orkmé
Eftertryk).
\
Situationen tegner atter lysere i Genève.
*Dcr opnaaetles i Gaar ¡Enighed om det japanske Ændringsforslag , som satte
et
helt nyt Prob lem under Debat. — Herriot bemyndiger den franske
¡Delegation
til
at godkende Protokollen vedrorende Sikkerhed og
Vo ldg if t
Et tysk Memorandum tii
Frankrig.
Tyskland ansla ar en maa-
deholden Tone og stiller
ikke Betingelser for sin
Optagelse i Forbundet.
Paris,
Tirsdag.
P riva t fo r P o litiken .
Den tyske Ambassadør i Paris,
Hoesch,
har overrakt
Herriot
et langt
Memorandum fra sin Regering angaa-
ende Tysklands Indtræden i Folkenes
Forbund. Det offentliggøres først om
nogle Dage, men det vides, at det er
holdt i en langt mere maadeholden
Tone, end man af de tyske Statsmænds
Taler
os
deres Bladeg Artikler i den
senere Tid har kunnet haabe. Tysk
land opstiller ikke en Række Betin
gelser for sin Indtræden i Folkefor
bundet, dets Memorandum er snarere
en Drøftelse af forskellige Punkter,
som man ønsker Klarhed over, før en
Anmodning om Optagelse fremsættes.
I det tyske Memorandum udtales end
videre Ønske om, a t B u s l a n d
s n a r e s t b l i v e r
Medlem
a f
F o r b u n d e t .
Den franske Regering har straks
paa et langt Møde drøftet det tyske
Memorandum, ligesom Situationen i
Genève har været Genstand for en
lang Debat, der resulterede i, at
Her
riot sendte den franske Lelegation
Meddelelse, am, at Frankrig
godkender
Protokollen vedrørende Sikkerhed og
Voldgift
Moos.
Atter Enighed.
G e n é t e , Tirsdag.
Det lykkedes i Formiddags den
særlige Kommission, bestaaende af Sir
Cecil Hurct
(England),
Loucheur
(Frankrig),
Scialoja
(Italien),
Fer-
nadez
(Brasilien) og Baron
Adatchi
(Japan) at naa til Enighed med Hen
syn til det japanske Ændringsforslag
til Voldgifts- og Afrustningsprotokol
len. Der mangler endnu Tilslutning
fra Repræsentanterne for de britiske
Kronlande, men der vil næppe opstaa
alvorlige Vanskeligheder derved,^
Endvidere skal den juridiske Kom
missions Voldgiftsudvalg og den juri
diske Kommission selv i Eftermiddag
tage definitiv Stilling til Spørgsmaalet.
Forhandlingerne om en
fransk-tysk Handelsoverens
komst.
Paris,
Tirsdag.
P riva t for P olitiken.
De meget betydningsfulde For
handlinger mellem Tyskland og Frank
rig om en Handelsoverenskomst be
gynder i Morgen paa Quai d’Orsay.
Man er efter de Erfaringer, som Eng
lænderne og Belgierne i den senere
Tid har gjort forberedt paa, at det
bliver meget vanskeligt at komme til
Enighed med Tyskerne. Paa den an
den Side har Frankrig betydelig bed
re Kort paa Haanden end England, og
Interessemodsætningerne
over
for
Tyskland er heller ikke saa store.
Moos.
Den tyske Regerings
udvidelse.
Berlin ,
Tiradag.
P rivat for P olitiken.
Det tysk-nationale Delegeretmøde
besluttede i Dag efter en længere Dis
kussion med stort Flertal, at Partiet
skulde indtræde i Rigsregeringen. Om
en Spaltning af Partiet som Følge af
Dawes-Afstemningen i Rigsdagen vil
der ikke blive Tale. Man antager, at
Forhandlingerne med Rigskansleren
vil blive paabegyndt allerede i Morgen.
De Tysk-Nationale ser helst, at det
nuværende Kabinet formelt træder til
bage. Det maa udtrykkeligt betones,
at Rigskausleren ikke ensidigt vil hen
vende sig til de Tysk-Nationale, men
ogsaa vil' sætte sig i Forbindelse med
Socialdemokraterne. Imidlertid maa
det paa Forhaand betragtes som ude
lukket, at Socialdemokraterne skulde
gaa ind i en Regering, i hvilken det
tyske Folkeparti i den Skikkelse, det
nu har, har Sæde.
Blad
i
4
--
„ Z .R .I i i “ s Åmerikafart
E t s j æ l d e n t P o s t f l y v e m æ r k e .
Berlin ,
Tirsdag.
P rival fo r P olitiken.
Z. R. III. bar erklæret sig villig til at tage
800 Kilogram Post med til Amerika. Det
lille Posthus i Friedrichshafen er allerede
oversvømmet af Breve. De faar et særligt
Stempel: Første Zeppelin Luftpost Evropa
—Amerika.
En Mængde Mennesker har adresseret
Brevene til sig selv for at komme i Be
siddelse af dette sjældne Flyvepostfri-
mærke.
Blad.
Jaekie
Coogan
i
Avdiens hos
Paven.
B e r l i n , Tirsdag.
Privat for Politiken
I Følge
et
Telegram fra
Rom er Jackie
Googan ankommet til den italienske Ho
vedstad.
Han
begav sig straks til Vati
kanet, hvor han blev modtaget af Paven.
Blad.
De amerikanske Eskimoer.
Forfatteren Helge Bangsted, som i Gaar vendte hjem
fra den femte Thule-Fkspedition, fortæller om sine
Togter og Naturfolkenes Fiv.
Sikisani — den altid uheldige.
I Gaar vendte den unge Grønlands
forsker, Forfatteren
Helge Bangsted,
hjem fra Amerika med
Hellig Olav.
Han bar nu været borte i fire et halvt
Aar. Paa Kajen stod hans Moder og
Søskende og ventede utaalmodigt. Og
saa Formanden for Thule-Ekspeditio-
nens Komité, Ingeniør
Ib
Nyeboe,
var
kommet for at byde velkommen. Og
Peter Freuchen,
som selv vendte hjem
i Lørdags, Magistrene
Birket-Smith
og
Terkel Mathiassen,
som kom i Fjor,
mødte for at hilse paa deres gamle
Rejsefælle.
Han stod paa det øverste Dæk og
vinkede med sin Sportshue — let ken
delig paa sine brune Øjne og sit mørke
Haar, næppe forandret i den lange Tid,
der er gaaet, siden han tog mod Nord.
Helge Bangsted fortæller.
Jo, dog.
Da
vi
kommer paa nært
Hold
ser
vi, at
den
lidt vege KjøbenJhav-
nergut
er
blevet
en
voksen Mand, senet,
mager og med et bestemt, burtigt beslut
tende Træk under Hagen. Det primitive
Liv blandt Hunde og Naturfolk
i
evig
Kamp med Kulde og Sult giver Karakter
og Raadsnarhed. Stemmen er fyldig og
gennemtrængende, styrket af Raabene i de
endeløse Ismarker.
Skade at Grønland ligger saa langt
borte. Vi kunde alle have god't af at lære
Hundekørsel!
— Velkommen. Hvordan gik det saa,
Sikisani?
Peter Freuchen ryster Bangsted i “1sin
vældige Favn. De har ikke .set hinan
den siden de skiltes i Fjor paa Dan-
skeøen, og der er jo et og andet at for
tælle. Bangsted mistede Fotografiappa
ratet, ganske som Freuchen, den lumske
Havis tog en Del af hans Bagage. Og se
nere — men hvad betyder egentlig
Sikisani?
—■Den, der altid gaar paa, men bar
Uheld med sig, svarer Freuohen. Saa-
dan døbte vi Bangsted en Aften ved en
Fest — og saadan er han.
— H ar Uheldene været saa slemme,
spørger vi Bangsted.
— Vist ikke værre end de Andres, og
jeg
er
her jo. Jeg har 37 Kasser med
hjem, fyldt med Indsamlinger, dela af
Dyrelivet dels etnografiske Sages,
Hvad; yar værst?
.
m
— Værst var Sulten, n aar Jagten slog
fejl, og vi intet spiseligt kunde skaffe.
Jeg husker en Tid, hvor vi absolut intet
Vildt fandt. En Dag deponerede vi alle
vore Sager og gik ud med Riflerne paa
Jagt. Vi skød kun en eneste Sneppe paa
fem Dage, og den var vi fire Mand om
at dele.. Men vi havde det dog langt
bedre end Eskimoerne, vore Hjælpemidler
var bedre. Den kanadiske Regering fore
tog sig intet, saa Eskimoerne var ved
at dø ai Sult. De fik Lov til at passe sig
selv.
— E r det ikke mærkeligt, at man i disse
kolde Egne driver Flerkoneri? Det bar
vi altid ment hørte hedere Himmel
strøg til.
— Jam en Eskimoerne gifter sig vir
kelig kun for at faa Børn. Det er en Pen
sionering — slet og ret. N aar Børnene
bliver voksne, og Forældrene ældes, maa
Børnene sørge for Familien. Lykkes det
da ikke at faa Børn med den første Kone,
tager man en ny, det er ganske lige
frem!
— Var disse Folk mere overtroiske
end Grønlænderne?
—
— Langt mere. De havde saa niangfc.
tabu,
at man knapt kunde røre sig. En
Gang sprang Linningen paa mine Bjørne
skindsbukser. Den var syet af Sælskind,
og da jeg vilde have min Ledsagers Kone
til at sy Linningen, sagde hun nej! Sæl
skind maa ikke sys paa Landjorden, saa
faar man daarlig Renjagt. De kunde og
saa være pudsige i deres Naivetet. En
Eskimokvinde mistede en Fortand, hvilket
er meget uheldigt, n aar man skal tygge
Skind. Hun havde nu set, at saa mange
hvide Mænd havde Guldtænder eller hele
Sæt forlorne Tænder, saa hun forstod, at
man kunde gøre noget ved Tandsættet.
Og saa rykkede hun selv en Kindtand ud
med et Stykke Staaltraad og prøvede paa
at plante den om til en Fortand. Des
værre lykkedes det ikke.
Med Bue
o g
Pil omkring den mag
netiske Pol.
De mest primitive Folk var dog
Netsjelikerne, som jeg traf sammen med
Knud Rasmussen omkring den magnetiske
Nordpol. De skød endnu med Bue og Fil
og havde ikke Brændsel til Tilberedning
af deres Mad. De spiste Kødet raat.
Mærkeligt er det, at alle eskimoiske
Stammer taler samme Sprog lige fra Øst-
grønland til det yderste Alaska*
vA