Previous Page  368 / 980 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 368 / 980 Next Page
Page Background

1 9 4 6 .

1 3 1 0

Bkg. af Lov om offentlig Forsorg.

31

Aug.

4) Indenrigsministeren fastsætter efter Forhandling

Nr. 475. mej

Arbejds- og Socialministeren Mindstebetalingen for

Jordemoderhjælp ydet i Henhold til nærværende Paragraf.

§ 232

x) Saafremt en Jordemoder har truffet Aftale

om at betjene en Barselpatient, som ikke er Medlem af en

anerkendt Sygekasse, men ikke inden 4 Uger efter Fødselen

trods bevisligt Paakrav har modtaget sit Tilgodehavende

fra den, hvem Betalingspligten paahviler, er hun berettiget

til ved Henvendelse til det sociale Udvalg i den Kommune,

hvor Fødselshjælpen blev ydet, at faa Beløbet udbetalt,

dog at Kravet maa være rejst inden 3 Maaneder efter Fød­

selen. Kommunen skal dog kun tilsvare den i Henhold

til § 231 fastsatte Mindstebetaling for Jordemoderhjælp.

2) Har en Kommune i Henhold til Stk. 1 udredet

Betaling til en Jordemoder, skal den straks ved anbefalet

Brev underrette den betalingspligtige derom og samtidig

meddele ham, at Beløbet vil blive betragtet som en ham

ydet Kommunehjælp, saafremt det ikke er tilbagebetalt

i Løbet af 1 Maaned fra Brevets Afsendelsesdato.

3) Saafremt den betalingspligtige straks efter Mod­

tagelsen af det i Stk. 2 omhandlede Brev sandsynliggør,

at hans Undladen af at betale Jordemoderen skyldes sær­

lige Forhold, saasom at Fødselen kom tidligere end ventet,

at der blev paadraget ham større Udgifter end beregneligt

eller lign., er det sociale Udvalg berettiget til at give ham

Henstand eller helt eller delvis eftergive ham det skyldige

Beløb og betragte dette som en ham tilstaaet Jordemoder­

hjælp, jfr. § 231.

§ 233.

Den Hjælp fra det offentlige, som en frugt­

sommelig eller fødende Kvinde modtager til sig eller Barnet

gennem Indlæggelse paa Rigshospitalets Fødeafdelinger

(Fødselsstiftelsen) eller Fødselsanstalten i Jylland, med­

fører ingen Art af Retsvirkninger og vedrører ikke den of­

fentlige Forsorg.

§ 234.

i) I Tilfælde, hvor Indlæggelse paa en af de

i

§ 233 nævnte Anstalter ikke kan ske, enten fordi Ind­

læggelsen støder paa praktiske Vanskeligheder, eller fordi