C. F. Tietgen som bygherre
I
1 8 8 6
var gælden til Finansministeriet betalt og i
1 8 9 2
var hele
aktiekapitalen indløst. Tidspunktet, hvor kommunen ifølge forenin
gens love skulle anmodes om at overtage bygningerne, var kommet.
Anmodningen blev da også foretaget i en skrivelse til kommunen den
1 2
. april
1 8 9 2
.
Foreningens forretningsudvalg bestod da ligesom ved stiftelsen af
foreningen
2 7
år før af Ehlers, Kayser og Tietgen. Ehlers var i mellem
tiden blevet konferensråd, Tietgen geheimeetatsråd, mens Kayser sta
dig kaldte sig tømmermester.
Skrivelsen til kommunen tilbød kommunen foreningens ejen
domme. Men i brevet gøres der også opmærksom på foreningens nyt
tige indsats for at hjælpe den ubemidlede del af arbejderklassen. Det
var foreningens hensigt at tilvejebringe billige boliger for den del af
arbejderklassen, der havde vanskeligst ved at skaffe sig et hjem. Både
fordi de ikke havde råd til en nogenlunde god bolig, og fordi de ofte
havde mange børn. Mange udlejere ville også dengang helst leje ud til
familier med få eller ingen børn. Foreningen havde derfor lagt vægt
på at imødegå denne vanskelighed, og da bygningerne var blevet taget
i brug, gav man ofte familier med et stort antal børn fortrin frem for
andre med et mindre antal børn, hed det i skrivelsen.591 slutningen af
skrivelsen foreslog foreningens bestyrelse, at der af det fremtidige
overskud kunne oprettes et legat, der kunne betale huslejen for et antal
»værdige og trængende« familier.60Hvis foreningen ikke havde været
egentlig filantropisk før, mente bestyrelsen i hvert fald, at tiden nu var
inde, men man overlod afgørelsen til kommunen.
Kommunen var imidlertid ikke interesseret i at overtage bygnin
gerne, men så hellere, at Foreningen af
1 8 6 5
fortsatte sin virksomhed
og bevarede sin selvstændige stilling, dog på forskellige punkter knyt
tet til kommunalbestyrelsen. Magistraten havde et møde med besty
relsen, som erklærede sig villig til at fortsætte i samarbejde med kom
munen.61
Herefter blev der udarbejdet en ny fundats for foreningen. Den
fastslog, at foreningen var en selvejende institution, hvis formål stadig
var: »mod en rimelig og lempelig lejeafgift at skaffe familier og perso
ner, der hører til den ubemidlede samfundsklasse, gode boliger«. Et
eventuelt salg af ejendommene skulle ifølge den ny fundats kunne ske,
hvis Københavns kommune gav sit samtykke, og hvis den indkomne
93