C.
F. Tietgen som bygherre
dringer eller arkivoptegnelser. I denne sammenhæng er det en vigtig
side af Tietgens aktiviteter.
Tietgens to medindbydere til Foreningen af
1 8 6 5
var ligeledes med
lemmer af borgerrepræsentationen, og det har måske været medbe
stemmende for bestemmelsen om, at kommunen skulle overtage fore
ningens bygninger. Foreningen blev startet samme år som Tietgen
stiftede det første selskab, det år han forlod borgerrepræsentationen,
og Ehlers og Kaysers navne ses ikke i fremtiden i forbindelse med Tiet
gen og hans selskabsdannelser.
I løbet af Tietgens fire år i borgerrepræsentationen stødte han givet
adskillige gange på sager, der viste, hvor elendig boligsituationen var
for de dårligst stillede i København. Det kan tænkes, at han, da han i
1 8 6 5
forlod borgerrepræsentationen, har ønsket at hjælpe lidt på
denne situation ved at stifte Foreningen af
1 8 6 5
. Han kan have til
skyndet sine venner og forretningsforbindelser til at give en hånd med,
for navne som O. B. Suhr, I. C. Jacobsen, N. Fugl, C. A. Broberg og
familien Heyman dukker jævnligt op i forbindelse med Tietgen både
før og senere.
Foreningens aktionærer fik deres indskud forrentet ganske pænt -
5
% - og selv om Foreningen af
1 8 6 5
ikke kan kaldes filantropisk, hjalp
foreningen dog en smule på boligmangelen blandt de dårligst stillede.
Foreningens lejligheder var sunde og gode, og huslejen absolut rime
lig-
De laveste huslejer fandtes i Arbejderforeningen af
1 8 6 0
’s boliger.
De havde til gengæld også kostet mindst at opføre. Men forenin
gen var en god forretning, da der årligt blev udbetalt syv procent
i udbytte.72 Foreningen kan derfor ikke henregnes blandt de filan
tropiske.
De højeste huslejer fandtes i de to foreninger, der havde bygget bo
liger på Christianshavn. Den ældste af de to gav aktionærerne fire
procent i udbytte,73 og den yngste gav omtrent det samme som Fore
ningen af
1 8 6 5 ,74
altså fem procent i udbytte. Et udbytte på fire-fem
procent er ikke særlig meget i dag, men med datidens målestok var det
ikke dårligt.
Foreningerne bidrog til at hjælpe arbejderklassen til bedre og billi
gere boliger, end de ellers var henvist til, men få af dem kan kaldes
egentlig filantropiske. Det kan man kun kalde de institutioner, der
99