19 / 382
N
r
. 1
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
C. Ferslev &Co. fot.
(Christiansborg Slot under Opførelsen 1910).
ved Slotskirken lykkedes det denne Ganer
at redde denne. 2 Soldater af Rednings
mandskabet omkom ved Branden.
Da Slottet næste Morgen var en rygende
Ruin, sluttede Folketingsmand C. Bergs
„Morgenbladet“ sin Beretning om Kata
strofen med følgende Ord: „Paa denne Tomt
opføres intet Christiansborg for tred.jeGang.“
Det tredje Christiansborg.
I over 20 Aar laa Christiansborg som Ruin.
Grunden var denne Gang ikke saa meget
Pengemangel som indre politiske Forhold. Vel
havde ikke Oppositionens Fører C. Bergs oven
for citerede Ord saa meget at betyde — hans
Partifæ ller fortolkede sig senere fra dem —
men, som bekendt, vilde Folketingets Ven
stre principmæssig ikke bevilge nogetsom-
helst til en Regering, der ikke var „parla
mentarisk“, og Konsejlspræsident og Finans
minister Estrup kunde nok, trods Tingets
Modstand, bygge et Par Jernbanestationer,
som den lille Klampenborgstation og Nørre
bros, paa et „Provisorium ', men Kongeborgen
var jo ikke nogen paatrængende Nødvendig
hed. Kong Christian IX havde jo ogsaa i
det nedbrændte Slots Tid boet paa Amalien
borg. Men Rigsdagen, der efter Branden
maatte indrette sig som den bedst kunde i det
gamle Landkadetakademi i Fiedericiagade,
savnede Lokaler, ligeledes Højesteret, som
lejede Rum i Kong Georgs Palæ i Bredgade.
En Række Projekter fremkom i Løbet af
de 20 Aar. Det første straks efter Branden
fra den berømte W iener Arkitekt Theophilus
Hansen, der allerede i Forvejen havde gjort
Udkast til en ny Rigsdagsbygning. Han ud
arbejdede i Hast en Række Tegninger til et
nyt Slot og en særskilt Rigsdagsbygning, og
paa Grundlag af disse blev der i 1887 ud
skrevet en Konkurrence med det Resultat,
at der indkom 32 Forslag,
hvoraf.de7 blev
præmierede. Men intet af dem fandtes fuldt
ud h e ld ig e ; man foreslog en ny Konkur
rence, men Rigsdagen satte ikke Forslaget
igennem — heller ikke et fra det socialde
mokratiske Parti fremsat Forslag om at
sløjfe hele Ruinen og Ridebanens Bygnin
ger og udstykke Slotsholmen til Byggegrunde.
Endelig, efter at Venstre havde dannet
Ministerium, blev Sagen taget op i Anled
ning af Christian IX’s 40-Aars Regerings
jubilæum 1903. Den 15. November — selve
Jubilæumsdagen — blev den Lov vedtaget,
hvorefter der skulde udskrives en ny Arki
tekt-Konkurrence om Slottets Genopførelse,
og saa godt som alle vore kendte Arkitek
ter gik løs paa den store Opgave. — Re
su ltatet blev denne Gang, at de tre Arki
tekter, hvis Forslag fik 1ste Præmie, A.
Clemmensen, Martin Nyrop og Thorvald
Jørgensen, blev opfordrede til at udarbejde
nye Tegninger til nærmere Vedtagelse. Det
blev Thorvald Jørgensen, der gik af med
Sejren, og ved Lov af 5. April 1906 blev en
delig Beslutningen taget om Slottets Genop
førelse med ham som Bygmester. — Aaret
efter, i Maj 1907, tog man fat paa Nedbry
delsen af de Mure, der ikke efter Planen
skulde gaa ind i det nye Slot, og i Februar
1908 var man klar til at bygge. Kong Fre
derik VIII havde i Mellemtiden højtideligt
nedlagt Grundstenen d. 15. Novbr. 1907.
Opførelsen er nu saa vidt fremskredet, at
enhver kan gøre sig en Forestilling om,
hvordan det bliver. Alle vil sikkert være
enige om, at Bygningen bliver m eget smuk,
Landet i alle Maader værdig. Med Taarnet
og Spiret vil det i sin Helhed komme til at
minde om Christian VI’s Slot. En stor For
del er det, at det nye Slot overalt bliver
beklædt med Granit, medens det første var
beklædt med Sandsten, der hurtigt forvitrede,
og det andet havde det døde graa Kalkpuds,
som stadig skulde repareres. Der hang altid
Murstilladser et eller andet Sted paa dette
Slot.
Indretningen bliver noget lignende som
det sidste Slots. Hele den sydlige Fløj bli
ver Rigsdagens. Højesteret faar Lokaler paa
samme Sted som sidst: i Nordfløjens Stue
etage. Resten af Komplekset bliver Konge
bolig og Repræsentationslokaler.
Om c. 3 Aar ventes Slottet at kunne staa
færdigt, det vil da have kostet henved 10
Millioner Kr.
Som det er bygget, vil det ikke koste do
mange Penge i Reparationer som de to
foregaaende Slotte. Og en Trøst er det,
naar det endelig for tredje G anger genrejst,
saa vil det ikke mere kunne brænde. Selv
følgelig kan mindre Partier ødelægges af
Ild, men Bygningsmaterialet, Brandmure og
andre Foranstaltninger udelukker større
Katastrofer. Og nu kommer der ingen Kak
kelovne, men Bygningen faar Centralvarme.
Som bekendt agter Kong Christian X at
tage fast Bolig i det nye Slot.
Kong Frederik Vlls Rytterstatue.
Der var i Frederik VII’s Tid alm indelig
Stemning for at rejse denne Konge —
„Grundlovens Giver“ — Mindesmærker, og
O b s .
BladetudgaarfraNytaar19152
GangeomMaaneden, nemlig hver 14.
Dag.
—
Der kommer altsaa24Numre
aarlig og Abonnementsprisen er kun
K r . 2 , 4 0
for heleAaret, somopkræves
kvartalsvisforudmed60Øre.
T e g n s t r a x A b o n n e m e n t