Previous Page  15 / 382 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 382 Next Page
Page Background

N

r

. 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

Fot. Fr. Eiise.

Fr. Vlls Statues Afsløring paa Slotspladsen 6. Oktober 1873.

S l o t s h o l m e n .

(Fortsat.)

Det andet Christiansborg.

Der synes straks efter Katastrofen at

have været Enstemm ighed i Landet om,

at Slottet burde gen­

opføres og, saavidt

muligt, i samme Skik­

kelse som før. Der

begyndte hurtigt at

strømme frivillige B i­

drag ind dertil fra

alle Lag i Samfundet.

Kongefam ilien tog øj­

ensynlig Tabet med

større Sindsro, særlig

Kronprinsen, den se­

nere Frederik VI, skal

nærmest have vist

Glæde over, at det

Slot forsvandt, der

havde været Skue­

pladsen for saa mange

for Kongehuset pin­

lige Tildragelser.

Im idlertid fik B e­

folkningen snart an­

det at tænke paa, da

Ulykkerne kort efter

Slag i Slag brød ind

over Landet. Aaret

efter

Slotsbranden

brændte Nikolaj Kir­

ke og det om liggende

Kvarter, 1801 kom Sla­

get paa Redén og 1807

Bombardementet,

hvorved bl. a. Frue Kirke sank i Grus. P enge­

nød herskede, vi m istede Norge, mærkeligt

var det da ikke, at Stemningen sank, og

at dét Slot, man endelig besluttede sig til

at bygge, blev adskilligt ringere end det,

der havde staaet.

Bygmesteren blev Professor Chr. Fr.

Hansen, der som bekendt var en fanatisk

Tilhænger af den Idé, at E fterligning af

Antiken var det eneste, der duede i Byg­

ningskunst. Raadhuset paa Nytorv, hvor

han byggede paa bar Bund, er det heldigste

Udslag af hans Kunst, men for Frue Kirkes

og Christiansborgs Vedkommende burde han

have vist større P ietet overfor sine For­

gængere, og ikke hensynsløst brudt ned,

blot for at faa sine egne Ideer frem. Re­

sultatet for Christiansborgs Vedkommende

blev en kedelig graa Bygning i Puds, der

Chr. Fr. Hansen,

født i København 1756, død 1845. Søn af en

Skomager og Læderhamller. Kom i Murerlære,

blev Elev af Akademiet, hvor Harsdorff var

hans Lærer, fik den store Guldmedaille og blev

senere Professor-

G. F. Hetsch (C. F. Hansens Svigersøn),

født 1788 i Stutgart, død 1864, Søn af en Hi­

storiemaler. Uddannet til Arkitekt i Paris. Kom

til Danmark 1815 og blev Professor ved Akade­

miet. H. havde stor dekorativPegavelse og virkede

i høj Grad til Gavn for dansk Kunstliaandværk.

alene virkede ved sine kolossale Murmasser.

Det bedste var Kolonnaden, som han an­

bragte mod Ridebanen, hvor før Hoved­

fløjen havde staaet. Den indvendige Ud­

styrelse af Slottet blev bedre, men her var

han ogsaa bistaaet af flere fremragende

Kunstnere, deriblandt sin Svigersøn, Ar­

kitekt G. F. Hetsch. I Riddersalen var an­

bragt Bissens Frise: Ceres og Bacchustoget,

i et Værelse mod Ridebanen: Freunds Rag­

narokfrise og i et Forværelse til Ridder­

salen: Thorvaldsens Alexandertog. Desuden

var en Række Malere medvirkende.

Tegningerne til det nye Slot var allerede

paabegyndt 1808, men først i 1820 blev der

taget fat paa Bygningsarbejdet.

Kirken

indviedes 14. Maj 1825 ved Tusindaarsfesten

for Kristendommens Indførelse i Danmark,

og selve Slottet 1. Nov. 1828.

Slottet var opført

underEnevælden, men

i 1840 kom Grund­

loven, og da der nu

skulde skaffes Loka­

ler til Rigsdagen, var

der ingen anden bru­

gelig Plads at faa,

end paa Christians­

borg. Oldnordisk Mu­

seum, der var instal­

leret i Slottets Nord­

fløj, blev allerede i

1841 flyttet til Prin­

sens Palæ, hvor Høje­

steret før havde haft

til Huse,

og efter

Kong Frederik VII’s

Død flyttede Højeste­

ret ind i de tidligere

Museumslokaler paa

Christiansborg. Den

kongelige Malerisam­

ling fik Plads i øver­

ste Etage af Nord­

fløjen.

Det andet ChristU

ansborg kan kaldes

Frederik VII’s, som

var den sidste Konge,

der havde fast Resi­

dens her, og hvis Ryt-

"terstatue man senere opstillede foran Slottet.

For deældre af os staar det som Hjemmet

for dennegode, bramfrie, m eget joviale og

m eget tykke Konge med den store Mer­

skumspibe og den tyrkiske Fez med Kvasten

— og for hans Gemalinde Grevinde Danner,

født Lovise Rasmussen. I muntert Drikke­

lag, som han yndede, sad han her mellem

sine Venner og sagde sine ofte ret „saf­

tig e “ Vittigheder. En af de bedste gen­

giver N. Abrahams i sine „Erindringer“-: