15 / 382
N
r
. 1
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
Fot. Fr. Eiise.
Fr. Vlls Statues Afsløring paa Slotspladsen 6. Oktober 1873.
S l o t s h o l m e n .
(Fortsat.)
Det andet Christiansborg.
Der synes straks efter Katastrofen at
have været Enstemm ighed i Landet om,
at Slottet burde gen
opføres og, saavidt
muligt, i samme Skik
kelse som før. Der
begyndte hurtigt at
strømme frivillige B i
drag ind dertil fra
alle Lag i Samfundet.
Kongefam ilien tog øj
ensynlig Tabet med
større Sindsro, særlig
Kronprinsen, den se
nere Frederik VI, skal
nærmest have vist
Glæde over, at det
Slot forsvandt, der
havde været Skue
pladsen for saa mange
for Kongehuset pin
lige Tildragelser.
Im idlertid fik B e
folkningen snart an
det at tænke paa, da
Ulykkerne kort efter
Slag i Slag brød ind
over Landet. Aaret
efter
Slotsbranden
brændte Nikolaj Kir
ke og det om liggende
Kvarter, 1801 kom Sla
get paa Redén og 1807
Bombardementet,
hvorved bl. a. Frue Kirke sank i Grus. P enge
nød herskede, vi m istede Norge, mærkeligt
var det da ikke, at Stemningen sank, og
at dét Slot, man endelig besluttede sig til
at bygge, blev adskilligt ringere end det,
der havde staaet.
Bygmesteren blev Professor Chr. Fr.
Hansen, der som bekendt var en fanatisk
Tilhænger af den Idé, at E fterligning af
Antiken var det eneste, der duede i Byg
ningskunst. Raadhuset paa Nytorv, hvor
han byggede paa bar Bund, er det heldigste
Udslag af hans Kunst, men for Frue Kirkes
og Christiansborgs Vedkommende burde han
have vist større P ietet overfor sine For
gængere, og ikke hensynsløst brudt ned,
blot for at faa sine egne Ideer frem. Re
sultatet for Christiansborgs Vedkommende
blev en kedelig graa Bygning i Puds, der
Chr. Fr. Hansen,
født i København 1756, død 1845. Søn af en
Skomager og Læderhamller. Kom i Murerlære,
blev Elev af Akademiet, hvor Harsdorff var
hans Lærer, fik den store Guldmedaille og blev
senere Professor-
G. F. Hetsch (C. F. Hansens Svigersøn),
født 1788 i Stutgart, død 1864, Søn af en Hi
storiemaler. Uddannet til Arkitekt i Paris. Kom
til Danmark 1815 og blev Professor ved Akade
miet. H. havde stor dekorativPegavelse og virkede
i høj Grad til Gavn for dansk Kunstliaandværk.
alene virkede ved sine kolossale Murmasser.
Det bedste var Kolonnaden, som han an
bragte mod Ridebanen, hvor før Hoved
fløjen havde staaet. Den indvendige Ud
styrelse af Slottet blev bedre, men her var
han ogsaa bistaaet af flere fremragende
Kunstnere, deriblandt sin Svigersøn, Ar
kitekt G. F. Hetsch. I Riddersalen var an
bragt Bissens Frise: Ceres og Bacchustoget,
i et Værelse mod Ridebanen: Freunds Rag
narokfrise og i et Forværelse til Ridder
salen: Thorvaldsens Alexandertog. Desuden
var en Række Malere medvirkende.
Tegningerne til det nye Slot var allerede
paabegyndt 1808, men først i 1820 blev der
taget fat paa Bygningsarbejdet.
Kirken
indviedes 14. Maj 1825 ved Tusindaarsfesten
for Kristendommens Indførelse i Danmark,
og selve Slottet 1. Nov. 1828.
Slottet var opført
underEnevælden, men
i 1840 kom Grund
loven, og da der nu
skulde skaffes Loka
ler til Rigsdagen, var
der ingen anden bru
gelig Plads at faa,
end paa Christians
borg. Oldnordisk Mu
seum, der var instal
leret i Slottets Nord
fløj, blev allerede i
1841 flyttet til Prin
sens Palæ, hvor Høje
steret før havde haft
til Huse,
og efter
Kong Frederik VII’s
Død flyttede Højeste
ret ind i de tidligere
Museumslokaler paa
Christiansborg. Den
kongelige Malerisam
ling fik Plads i øver
ste Etage af Nord
fløjen.
Det andet ChristU
ansborg kan kaldes
Frederik VII’s, som
var den sidste Konge,
der havde fast Resi
dens her, og hvis Ryt-
"terstatue man senere opstillede foran Slottet.
For deældre af os staar det som Hjemmet
for dennegode, bramfrie, m eget joviale og
m eget tykke Konge med den store Mer
skumspibe og den tyrkiske Fez med Kvasten
— og for hans Gemalinde Grevinde Danner,
født Lovise Rasmussen. I muntert Drikke
lag, som han yndede, sad han her mellem
sine Venner og sagde sine ofte ret „saf
tig e “ Vittigheder. En af de bedste gen
giver N. Abrahams i sine „Erindringer“-: