11 / 382
TILLÆG TIL N
r
. 1
Christian i 1478 gjorde sin Søn Hans’ Bryl
lup med „Frøken“ Kirstine, Kurfyrst Ernst’s
Datter af Sachsen. „Hende fu lgte“, staar
der i Hvidtfeldts Krønike, „hendes Far
broder Hertug Albert med mange Grever,
Riddere og Svende, 700 Heste og 42 Vogne
foruden mange forgyldte Karme og Vogne
for Fruentimmeret“. Kongen og Brudgom
men stak ikke op, de red „Fruentimmeret“
i Møde med 1200 Heste.
Men til Festligheder af slige Dimensioner
skulde der jo Plads, og Kong Valdemars
Slot var altfor lille. Saa byggede Kong
Christian I og Sønnen Kong Hans en lang
T ilbygning mod Vest, hvori der bl. a. kom
en stor Riddersal. Til denne Sal førte fra
Slotsgaarden en Trappe, ved hvis Fod Kong
Hans (1503) anbragte to i Kalksten ud
huggede Billeder af Dronningen og sig selv.
Billedstøtterne flyttedes 1731 til Opgangen
til det kgl. Bibliotek, hvorfra de igen i
1884 blev flyttede til Porten i Prinsens Palæ,
hvor de nu er at se som Museumsgenstande.
Under de efterfølgende Konger, Christian
II og Frederik I skete der ingen nævne
værdige Forandringer ved Slottet, kun at
den sidste omgav Slottet med Volde og
Grave. De regerede begge ret kort, og
Kong Frederik, der havde m aattet tiltvinge
sig Besiddelsen af København med Magt,
holdt ikke af at være her, men boede for
det meste i Kiel. Af Fester i denne Periode
meldes kun om Kong Christian II’s Bryllup
med Prinsesse Elisabeth af Burgund, der
foregik sam tidig med Kongens Kroning 10.
August 1515 i Slottets Gemakker paa Grund
af Dronningens Sygdom. Den højtidelige
Handling har haft et overvejende gejstligt
Præg, den udførtes af Erkebispen fra Lund
assisteret af 8 Bisper fra Danmark og Norge.
Kong Christian III lod foretage store For
bedringer og Tilbygninger ved Slottet. Han
opførte (1553—54) en rundagtig Tilbygning
i gothisk Stil, som nu blev „Kongefløjen“,
og den tilstødende „Drabantfløj“. Det Parti,
der hed „Blaataarn“ (antagelig bygget af
Erik af Pommern) forskønnede han ved at
sæ tte et spidst Tag paa og der ovenpaa en
forgyldt Fortunafigur, staaende paa en
Kugle med et Flag i de opløftede Hænder.
Det sydlige Parti af Slottet, som indrette
des til Slotskirke, fik 2 smaa Taarne for
uden K irketaarnet. Herefter maatte det
siges, at det var et virkelig kongeligt Slot
efter Datidens Krav, Kcng Frederik II
modtog ved sin Regeringstiltrædelse, og i
hans Tid manglede det heller ikke paa Fest
ligheder, som der kunde gaa Ry af. Der var
først Kroningen i 1559 og hans Bryllup i 1572.
Ved Kroningen var blandt mange andre
Gæster Kurfyrst August af Sachsen, som
var gift med Kongens Søster, Prinsesse Anna.
Af en Rimbeskrivelse af Festen fremgaar
det, at Kongen vilde have den indledet med
et Rabalder, der kunde lyde af noget. Kar
tover skulde dundre og Fyrværkeri smelde
„saa Jorden hun bæved derved
og der faldt Vindver af Husene ned“.
Foruden naturligvis de delikateste Retter
meldes der fra Festen om store Mængder
af „Vin, Claret, Malmesi, Luterdrank og
kostelige Romani“. 3 Aftener i Træk var der
Bal og om Dagen Dystrenden paa Amagertorv.
Bryllupet — 20. Juli 1572 med Prinsesse
Sophia af Mecklenburg — var ikke mindre
prægtigt; ogsaa ved denne Lejlighed blev der
gjort stor Stads af Svogeren, Kurfyrst August.
Frederik II’s Søn, Christian IV’s Daab
gav Anledning til en tredje stor Fest i hans
Tid. Det hedder herom, at „nogle af de
Højlærde med deres Studenter lod se en
Comedie, som var dem befalet at agere,
og blev den Historie om Susannæ Uskyld
antagen og yndeligen ageret. En mærkelig
moriansk Daaredans blev ogsaa anstillet.
Siden frem stilledes den mærkelige Sejr,
som Kong David haver indlagt sig over den
mægtige Kæmpe og Philister Goliath. Der
efter ogsaa en mærkelig Pygmeers Krig
med Tranerne“.
Beskrivelsen af Slottet i Frederik II’s
Tid kan passende afsluttes med det histo
riske Vidnesbyrd, at det var Bolig for et
smukt og lykk eligt Kongepar. Fra Kong
Frederiks Ungdom har man Beretningerne
om hans Elskov til Anna Hardenberg. Da
han for Kronens Anseelses Skyld besluttede
sig til at ægte sin Kusine, Prinsesse Sophia,
var det ham magtpaaliggende først at faa
klaret Forholdet til Frøken Hardenberg,
for at hun ikke skulde blive ulykkelig.
Anna Hardenberg blev gift med en anden,
og trods Aldersforskellen levede Konge
parret et særdeles lykk eligt og harmonisk
Samliv. Frederik II om tales i Historien
som en af de faa Konger af det olden
borgske Hus, der ikke vides at have haft
illegitim e Hustruer.
„Christian den Fjerdes Slot“.
Slottet, som det stod, da Christiansborg
blev bygget, kaldes alm indeligt for Chri
stian IV’s Slot, men nogen stor Part i det
havde han forøvrigt ikke. Holberg paastaar,
at han pønsede paa at rive ‘ det ned og
bygge et h elt nyt, men det blev ikke til
noget, lige saa lidt som de Planer, han en
Tid omgikkes med, at bygge en ny Konge
borg ved St. Anna Bro mellem det nuvæ
rende Amalienborg og Frederiks Hospital.
Hvad han foretog sig med det gam le Slot,
var, at gøre Blaataarn 6 Alen højere og
pryde det med et smukt gennembrudt Spir.
Derimod skænkede han Omgivelserne større
Opmærksomhed, idet han ved Udfyldning i
Kanalerne gjorde Pladsen friere, desuden
byggede han paa andre Udfyldninger Bør
sen, Proviantgaarden og Tøjhuset.
. Et meget pompøst og festligt Optog fandt
i Frederik III’s Tid Sted paa Slotspladsen,
nem lig Arvehyldningen d. 6. Juli 1648. Som
yngre Søn var Kongen ikke selvskreven til
Tronen efter Christian IV, og hans Over
tagelse af Regeringen stødte af andre
Grunde paa Modstand hos Adelen, men
omsider gik V alget igennem, bl. a. mod, at
han gav Adelen en stræng „Haandfæstning*.
Under Kong Frederik III blev opført to
Løngange over til Staldene, andet gjorde
han ikke ved Slottet, derimod byggede han
det kongelige Bibliotek mellem Tøjhuset
og Proviantgaarden samt et Ridehus. Til
Forskønnelse af Omgivelserne,blev det, at
han regulerede Grunden mod Vest og paa
begyndte den saakaldte Frederiksholms
Kanal, derimod ikke at han gav Lov til at
FØR OG NU
opføre nogle Købmandsgaarde paa Slots
holmens Nordside, hvor Slotskirken nu
ligger. Større Forandringer ved Slottet
foretog Christian V, ved at tilføje nogle
Udbygninger og lade Porthuset ombygge 1675.
Som Slottet stod ved Aar 1700 var det
omgivet af en c. 35 Alen bred om trent cir
kelrund Slotsgrav inden for den nuværende
Slotsholmskanal. Over Slotsgraven førte en
paa murede Piller hvilende Bro, tidligere en
Vindebro, og paa Broen knejsede et Bin
dingsværksporthus, som stod, hvor nu Fre
derik VII’s Rytterstatue staar.
Frederik den Fjerdes Slot.
Kong Christian V’s Efterfølger, Frederik
IV, ombyggede Slottet radikalt, idet han
rev det hele ned og kun lod Blaataarn blive
staaende , for som han sagde, „at beholde
noget af den gamle Rede, hvori han og
hans Forfædre var opklækkede“. Det var
ikke alene Eksemplet fra de andre Lande,
der sm ittede — Ludvig IV havde i Slutnin
gen af det 17. Aarhundrede bygget Slottet
i Versailles og i alle Lande efterlignede
Fyrsterne ham —, der var i Aarenes Løb
blevet uudholdeligt paa det gamle Slot. Byg
ningerne var brøstfældige, Rummene ube
kvemme, og Slotsgraven med sit stillestaa-
ende Vand udbredte en ulidelig Stank, der
ikke var til at afhjælpe trods alle Op-
mudringsforsøg. Opførelsen af det ny Slot
skete efter Tegninger af dén italienske Ar
kitekt Marcantonio Pelli under Ledelse af vor
egen „Generalbygmester“ Joh. Conrad Ernst.
Den uforbederligt stinkende Slotsgrav blev
sam tidig fyldt med Kampesten. Den 29. Novbr.
.1727 indviedes Slottet og Dagen efter, Kron
prinsens (Chr. VI’s) Fødselsdag, indviedes Kir
ken af kongelig KonfessionariusSøren Lintrup.
Slottet havde beholdt den gamle fem-
kantede Form, og var 6 Etager højt, men
fladt og kedeligt som en tarvelig Bebool-
seskaserne i vore Dage. Det stod da ogsaa
kun i 4 Aar. Saa var Kong Christian
VI
kommet paa Tronen, og han, eller vel mest
hans stolte, pragtlystne Dronning, den kulrn-
bach-beireuthske Prinsesse Sophie Magda-
lene, ønskede sig en Borg, der helst skulde
overstraale alle andre paa Jorden. Dron
ningen havde forøvrigt ogsaa det Motiv
til at gøre en Forandring, at hun ikke
vilde tage noget i Arv efter sin Forgænger
inde, Frederik IV’s Hustru til venstre Haand
og senere Dronning, den af hende lige saa
forhadte som af Kong Frederik elskede
Anna Sophie Reventlow.
Det første Christiansborg.
Den 10. September 1731 flyttede Konge
fam ilien ud af Frederik IV’s Slot, og dets
Nedbrydelse blev derefter straks sat i Va;rk.
Soldater blev beordrede til at borttage alt,
hvad der havde Værdi og kunde komme til
N ytte — Træværk, Gulvfliser, Dørlaase og
desl. — og dette blev opmagasineret i
„Marchalsgaarden“ (den nuva;rende Post-
gaard paa Købmagergade. Nedbrydelsen
voldte paa flere Steder store Vanskeligheder
og allerbesvamligst var det at faa de Kampe
sten fisket op igen af Stadsgraven, som Frede
rik IV havde fyldt den med, men det sidste
var nødvendigt, for at man kunde faa Plads
til Fundamentet for det nye Slot. Graven
1. JANUAR 1915