7 / 382
TILLÆG TIL N
r
, 1
FØR OG NU
1. JANUAR 1915
Absalons Borg.
Den nuværende Slotsholm var tre m in
dre Holme, da Kong Valdemar I skænkede
sin trofaste Ven og Raadgiver Biskop Ab
salon Fiskerlejet Hafn samt Halvdelen af
det Herred, hvori dette og Holmene laa,
som Anerkendelse for hans Tjenester.
Paa den ene af Holmene, Tivsnæs, opførte
Bispen en Borg, som han kaldte
Ca
strum de H afn.
Om han nogensinde
har kaldt den „Axelhus“ eller „Stejle1
borg“, ved ingen, men andre har jo
givet den disse Navne. Man ved
heller ikke, hvordan den har set ud;
B illedet af en gammel Borg paa Sta
dens ældste Segl er næppe en Gen
givelse af den. Antagelig har den
bestaaet af et Beboelseshus og et
Kastel, omgivet af en Ringmur med
Taarne, og dens Beliggenhed har
været ved den nuværende Slotsbyg
nings Hovedfløj og under den indre
Slotsgaard, hvor man nu paaviser
„Absalons Brønd“.
Bisp Absalon har utvivlsom t fra
første Færd set, at der laa en Frem
tid i det lille Fiskerleje
H afn.
Ste
det afgav en fortrinlig, naturdan
net Havn, og der var den Gang et
umaadelig rigt Sildefiskeri i Sundet.
Efter Saxos Beretninger skal Silden
til Tider have været til Stede i saa
store Mængder, at man kun med
Besvær kunde faa Aarerne i Van
det. For en Sikkerheds Skyld er
hvervede Bispen derfor (1186) Pave
Urbans Konfirmation paa et T esta
mente, hvorved han skænkede Ter
ritoriet til Roskilde Domcapitel, og
sam tidig fik han Paven til at ud
Arvehyldningen 6. Juli 1648.
stede et Forbud imod at det maatte sælges
fra Capitlet. Hvad han anede, slog til,
men det varede rigtignok temm elig længe,
nem lig 200 Aar, inden Kongemagten fik
Øjnene op for Værdien af denne P let Jord,
og der gik 100 Aar til, inden den kom i
nogenlunde sikker Besiddelse af den.
Venderne var ude efter Øresunds Silde
rigdom og de danske Sømænd maatte finde
sig i mange Ydmygelser paa Grund af Lan
dets daarlige Forfatning og dets fuldstæn
dige Mangel paa Forsvarsmidler. — Da kom
Absalon som den rette Mand. Fra. sin
befæstede Borg ledede han Kampen imod
Venderne, saa at de danske kunde drive
deres Fangst nogenlunde uforstyrret.
Absalons Borg blev staaende i 100 Aar.
I 1248 kom Lybækkerne, indtog Borgen og
ødelagde Befæstningen.
Den blev
opført igen i den gam le Skikkelse,
atter ødelagt 1259 af Fyrst Jarimar
fra Rügen, endnu en Gang genop
ført og stod nu til Kong Valde
mar Atterdags Tid.
Den tjente
hovedsagelig som Fæstning og var
kun af og til beboet af Biskopper
nes Foged, der modtog indbyggernes
Skat og Jordskyld til Roskilde
Domcapitel.
Saa skete der i 1341 en Omvælt
ning af afgørende Betydning for
Byens og Borgens Fremtid.
Den første Kongeborg.
Valdemar Atterdag, der havde sat
sig til Opgave at genoprette det
opløste Rige, maatte til Gennem
førelsen heraf først have Bugt med
de overmodige Hansestaider, der
teede sig som Herrer i Landet.
Men skulde dette Maal naas, var
det nødvendigt at raade over det
forholdsvis godt befæstede Køben
havn. Bisperne, som regerede i
Byen paa Domcapitlets Vegne, kunde
intet udrette.
Heldigvis gik det lettere for ham
end da Kong Victor Emmanuel i
1870 tog Rom fra Pavestolen, for
saa vidt som han undgik Blodsud-
Lauritz de Thurah,
født 1706 i Aarhus, død i København 1759. Var først Landkadet,
blev senere Bygmester og tillige en flittig Arkitekturforfatter.
Endte som Hofbygmester og Generalmajor, efter i 1740 at være
bleven adlet.