12 / 382
1. JANUAR 1915
FØR OG NU
TILLÆG TIL N
r
. 1
fyldtes med Jord og i denne nedrammedes
hen ved 1000 Pæle, hvoraf nogle havde en
Længde af 24 Alen. Medens Piloteringen, der
varede godt og vel et Aar, stod paa, ned-
lagde Kong Christian VI højtidelig Grund
stenen den 24. April 1733. Det var en Kæmpe
karl paa 448 Pund, ophængt ved en Meka
nisme saaledes, at Kongen ved et let Tryk
kunde bringe den paa Plads. Stenen ligger
i det sydvestlige Hjørne af Slottet, hvor nu
Landstinget skal have Lokaler. Et Par Maa-
neder senere, den 4. Juli, lagde Kronprinsen
(Frederik V) Grundstenen til Taarnet. T eg
ningerne til Slottet stammer, ligesom til
Frederik IV ’s Slot, fra Italien, og General
bygmester Elias D. Hauser ledede Arbejdet.
Fra 1736 havde Laur. Thurah og Nic. Eigtved
Ledelsen af Slottets indvendige Udstyrelse. I
Modsætning til nu, da det tredie Christians
borg bygges efter en offen tlig Konkurrence
og hvor enhver kan faaAdgang til Byggeplad
sen, skete Opførelsen af det første Christians
borg under stor H emm elighedsfuldhed; der
vaagedes strengt over, at ingen uvedkom
mende fik Planer og Tegninger at se.
Bygningsarbejdet gik ikke saa glat som
det skulde. Der indtraf Standsninger bl. a.
paa Grund af Arbejdsnedlæggelse. P enge
mangel bidrog ligeled es til Forsinkelse.
Til Tider skal der have været hele 4000
Mand i Arbejde paa en Gang. 7Va Aar
efter Grundstensnedlæggelsen — den 26.
November 1740 — holdt Kongefam ilien sit
højtidelige Indtog i det nye Slot, og under
Kanonsalut blev Slottet døbt med sit frem
tidige Navn C h r is t ia n s b o r g . Et Gods
paa Lolland, der før havde samme Navn,
omdøbtes til „Christianssæde“. Dagen efter,
som var en Søndag, blev Slotskirken ind
viet af Biskop Hersleb.
S lottet var dog meget langt fra færdigt,
og en Del af det blev det aldrig. Ride
banen med de kongelige Stalde og Buegan
gene, Vognremisen, der senere blev til Thor-
valdsens Museum, blev først opført bagefter
af den før om talte, for sin Tid saa bekendte
Arkitekt N ikolai Eigtved.
Et arkitektonisk Storværk af Rang var
Christiansborg unægtelig blevet, en Pryd
for Landets Hovedstad. Prægtigt tog det
sig ud, naar man saa det fra Marmorbroen
imod Hovedfagaden, med Taarnet og Spiret
(der den Gang laa mod Vest, hvor der se
nere kom en Kolonade), og den store Slots
plads indrammet af de lavere Bygninger
med Buegangene.
Men én frygtelig Skavank var der ved
Slottet, det røg i alle dets 319 Værelser!
Man forsøgte den sædvanlige Udvej at for
længe Skorstenene, men hverken dette eller
andre Foranstaltninger hjalp. Saa greb man
til det skæbnesvangre Middel at anbringe
Trækkanaler i Gulve og Vægge. Røgplagen
afværgedes, men Røgkanalerne var Skyld i,
at hele Slottet senere nedbrændte. Det var
overdraget en Mand, „P lattenslager“ Jensen,
at holde Rørene rene for 600 Rdl. om Aaret,
og han havde skaffet sig et omhyggeligt
Kort over Ledningerne. Men da man fandt,
at denne Renholdelse var altfor dyr, gik
en Mand ved Navn Lind ind paa at gøre
Arbejdet for 99 Rdl., men han havde intet
Kort og kunde derfor ikke h itte ud af alle
Ledningernes Krogveje, og R esultatet blev,
at ikke alle Rørene blev rensede. Der op
stod flere Gange Skorstensild, som dog hver
Gang blev slukket, men den 26. Febr. 1794
skete Katastrofen. Efter at man i flere Dage
havde hørt Buldren og Bragen rundt om i
Slottet, uden at kunne forklare sig, hvorfra
det kom, slog Flammerne den nævnte Dag
Kl. 3 om Efterm iddagen ud i Arveprinsens
L ejlighed paa 2. Sal i Hjørnet mod H of
teatret. De, der kendte Forholdene, var
med det samme klar over, at Slottet var
redningsløst fo rta b t: Det var bogstavelig
talt som indrettet til at skulle nedbrænde
i en Fart. Paa Loftet havde man opmaga
sineret store Mængder af Tømmer, Brand
mure fandtes ikke, og da Taget styrtede
ned, fulgte hele det brændende Tømmer
lager med, saa at Ilden med det samme
forplantedes til alle Etager, og da hertil
kom, at Ilden gennem Trækkanalerne fik
den fornødne Luft, blev Resultatet, at alle
det prægtige Slots 4 Fløje samt Kirken og
den m ellem liggende Bygning inden Kl. 5
om Morgenen var forvandlede til en svær
tet Ruinhob. Omtrent 20 Mennesker til
satte Livet under Branden. Vinden var,
som da Slottet anden Gang brændte i 1884,
sydlig, derved reddedes ogsaa den Gang
H ofteatret og Staldene.
De Minder, der knytter sig til det første
Christiansborg, saa smukt som det var, er
ikke af dem, der opløfter et Folk. Man
tænker straks paa dets første arrogante
Herskerinde, Dronning Sophie Magdalene i
hvis Tid man ikke maatte passere Slots
pladsen uden med Hatten i Haanden, og af
de senere Begivenheder paa Slottet rager
Struensee-Tragedien op over alt andet.
Struensee og Caroline Mathilde er de to
Navne, der uløseligt er forbundne med Chri
stian VI’s Borg.
Dronning Caroline Ma
thilde var 15 Aar gammel blevet gift med
den degenererede, sindssyge Kong Christian
VIL Saa kom Struensee, den verdenserfarne
Læge, Manden med de franske og engelske
Frihedsideer, der blev det lille, skinhellige,
konservative Lands højeste Styrer, og kryd
sede hendes Vej. Som Dronningens højfor
ræderiske Elsker døde han paa Skafottet,
medens den lille fine Dronning endte sine
Dage som Fange i et fremmed Land, knap
24 Aar gammel. Medens det gamle Slot
gennem Tiderne har kastet Glans over Byen
ved store, glade Fester, møder Christian
VI’s Slot med Karnevallet Natten mellem
16. og 17. Januar 1772, hvor man fik den
sindssyge Konge til at underskrive Arrest
dekretet over Struensee og Brandt.
Sprøjteprøve foran Københavns Slot d. 14. August 1693.