15. OKTOBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 20
Ønske om, at det kæmpemæssige Foretagende maatte forløbe paa
den smukkeste Maade.
Under Udstillingen i 1872 havde Presseforholdene, i Sammen
ligning med dem i 1888, nærmest været idylliske. Nu var de po
litiske Kampe ofte af en meget bitter Natur, Parti stod skarpt
mod Paiti, og under disse Omstændigheder maatte det betragtes
som et stort Held, at Udstillingstanken blev hilst med Velvilje
fra alle Fraktioner, og at Udstillingen ansaas for en Sag, der
burde holdes fri af alt Partivæsen. Lige fra den første Begyn
delse søgte Komitéen at stille sig i det venskabeligste Forhold til
Pressen.
Man tilbød nogle Lokaler paa Udstillingen til Disposition for
Pressens Medlemmer og henvendte sig til Københavns .Journalist
forening for at faa alt Nødvendigt ordnet.
Journal ist foren ingen nedsatte derpaa et Udvalg, bestaaende af
dens Formand, Professor P. Hansen, Direktør Ritzau og cand.phil.
Mariager, og samtidig blev de Værelser, der var stillet til Brug
for Journalisterne paa Udstillingen, udstyrede med Møblement og
Bibliotek paa saa smuk og komfortabel en Maade, at det i høj
Grad paaskønnedes.
For at Presseudvalget — der kun repræsenterede Højre — ikke
Den 18. Maj 1888 aabnedes Udstillingen med en imponerende
Højtidelighed.
Indbydelserne lød paa Kl. 1.
Til al Lykke havde Sommeren, der hidtil ikke havde vist sis
villig til at vise sig, netop valgt Udstillingens Aabningsdag til at
holde sit Indtog over Danmark. For første Gang laa Udstillings
terrænet badet i varmt og stille Solskin.
Kl. lVs ankom de kongelige Herskaber, først Prins Valdemar
med Prinsesse Marie, derpaa Kronprins Frederik med Kronprin
sesse Louise samt Prinserne Christian og Carl, og endelig Kongen
og Dronningen i Følge med Prinserne Vilhelm og Hans.
Ledsagede af Udstillingens Præsidenter, Komitéen og de frem
mede Kommissærer gik den kongelige Cortège gennem Kongevæ
relserne til de anviste Pladser, hvorefter Kantaten straks tog sin
Begyndelse.
Baarne af Lange-Miillers Musik bruste Chr. Richardts skønne
Ord gennem det vældige Rum. Der var Højtidsfuldhed, en rig,
betagende Stemning over Handlingen. Foruden at frembyde et
pragtfuldt Skue med funklende Sollys over brogede Uniformer,
blinkende Ordner og straalende Dame-Toiletter, blev Aabnings-
fw*»v w
U d stillin g en s A rk itek t (N yrop) m ed A ssisten ter o g E n trep ren ø rer.
st a n e n d e , fra venstre: A rkitek t L. A ndersen, Tøm rerm estrene Teisen, H aarlev, J u l. N ielsen, M aag, V ald. N ielsen, A rkitek t Larsen, Tøm rerm estrene Oscar Kønler
og K lentz, A rkitek t A rne-Petersen, Tøm rerm ester H . P. N ielsen, A rkitekterne Kr. Larsen, ?, E rik Scliiødte.
l i g g e n d e fra venstre: A rkitekterne Tb. L ange, N . C. C. Sm itli, H ald, M artin N yrop, Tb. H irtli, G. Tvede, Tøm rerm ester Tesch.
I T r æ e t fra venstre: ? , A rkitekterne N . Jacobsen og Bagger.
skulde faa et for stærkt ensidigt Præg, supplerede det sig med Re
daktør Borchsenius og cand. phil. P. Nansen, og det saaledes
etablerede Femmands-Udvalg blev fremtidig Udstillingskomitéens
velvillige Medarbejdere.
Hvad de udenlandske Presseforhold angik, traadte Komitéen i
virksom Forbindelse med Rudolf Mosse i Berlin, og som dygtig
Mellemmand traadte her Forfatteren Herman Bang hjælpende til.
Nu var Tiden snart inde til, at man burde sysselsætte sig med
Tanken om, hvorledes Aabningsdagen burde festligholdes, og man
nedsatte da ogsaa her et Udvalg (Borgmester H. N. Hanseu, Etats-
raad Heiti. Hansen og Prof. Nyrop), som tog det i sin Haand at
ordne Alt, vedrørende denne vigtige Sag.
Udvalget henvendte sig til Digteren Chr. Richardt og Kompo
nisten Lange-Muller, der skulde skrive og komponere Udstillings
kantaten. til hvis Udførelse Musikforeningens, Koncertforeningens
og Cæcilieforeningens Damekor tilsagde deres Assistance. De sam
lede københavnske Sangforeninger afgav Mandssangerne, og Kam
mersanger Simonsen og Skuespiller Emil Poulsen paatog sig Solo
sangen og Recitativer.
Det vældige Apparat (Koret talte 420 Personer og Orkestret
80 Musici) gjorde det ved Aabningshøjtideligkeden umuligt at
skatfe fornoden Siddeplads. De eneste, for hvem der forbeholdtes
Stole, var, foruden de Kongelige, Ministrene, Tingenes Formænd,
Præsidenterne for Udstillingen 1872 og Medlemmerne af Corps
diplomatique. —
højtideligheden en gribende Fest, der aldrig vil kunne glemmes
af de Lykkelige, der var tilstede.
Indgangs-Koret begyndte:
Aandens og Haandens mangfoldige Frugt
rigt og broget og smukt
som Aladdins-Synerne blinke!
Paa Hellenernes Vis
vil vi kappes om Pris. —
Det er Fest, — se Kransene vinke!
Saa kom et Recitativ, hvoraf vi anfører følgende skønne Strofer-
Som en tresidet høj Pyramide
stabler sig op under Kuplens Top
— vider sin Fod til Telt og Bod —
tre Verdner i god Harmoni
Side om Side:
Agerbrug — Kunst — Industri!
Hver bærer sin Sten til Husets Lykke —
Hver gør sin Gavn eller bringer sit Smykke!
Efter et Kor tager Recitationen atter fat og taler om A ^
brugets rige Blomstring i de nye Tider og dets Forhold i
fremadskridende Industri. I et paafølgende Kor skildres i
g
Richardt ske Billeder, hvorledes Bjergenes, Havenes
og
01