246 / 382
1. NOVEMBER 1915
FØR OG NF
N
r
. 21
Kunstnerne til at se Skibet. — De Heste af Franskmændene havde
aldrig før set Havet og endnu mindre et Krigsskib og var der
for stærkt imponerede af de store Kanoner i Taarnene. Fransk-
mænd har overhovedet en svær Respekt for Søen.
Om Aftenen ved Bordet holdt Chefen. Admiral M a c D o u g a ll,
Talen for Frankrig og sammenlignede det med „Venus fra Melos“
„La France beile comme la statue, mais, hélas, mutilée comme elle !“
Og saa sendte „Helgoland“ sine Lyskasteres Straaler ind igen
nem Salens Glasvæg og fordunklede Lysekronernes Skin; — jub
lende blev Skaalen drukket for Frankrig.
Man sejlede hjem paa en af Øresundsdamperne, og skønt
den vippede lidt, dansede de franske Damer tappert paa Dæk
ket.
„Berlingske Tidende“ for 18. Maj 1888 skriver bl. a.:
Den franske Udstilling er som sagt meget omfattende, og det
vil være nødvendigt at besøge den mange Gange, før man kan
lære den at kende tilbunds. Det er ikke alt Guld, hvad den
videre og supplere vore Kundskaber i stor Maalestok. Vi ser her
saa godt som alle Frankrigs fremragende Billedhuggere repræsen
terede, for det meste i deres Hovedværker, deriblandt saa berømte
Arbejder som F a lg u ié r e s „Diana", „Tarcisius“ og „Ophelia“,
A u g u ste C a in s Hundekobbel i Bronce, D u b o is ' Rytterstatue af
Connetablen Anne de Montmorency, M e rc ié s Gloria victes, d’Ill-
za ck s Racoczymarchen o. m. a. Der er her paa et Sted samlet
on overvældende Rigdom af fortrinlig skøn Kunst, og mangen
Gang vil man i en beskeden lille Buste i Terrakotta eller i en
Broncefigur af ringe Dimensioner finde en Kunstværdi nedlagt,
der staar paa Hujde med de store Værkers. Der er overhovedet
i den franske Kunst — hvilket ogsaa gælder om Malerkunsten —
en egen Evne til at gøre Arbejdet „færdigt"; det er som af én
Støbning uden Lyde, og selv om man ikke kan sympatisere med
eller endog maa misbillige forskellige Strømninger i denne Kunst
med dens vidt drevne Realisme, dens Higen efter det nøgne under
intetsigende Paaskud, dens Hang til blodige eller melodramatiske
Scener dækkes denne Contrabande ikke sjældent under en for-
212
F ot. Juncker-,Tenaen.
Fra M arinens A fd elin g paa U d stillin g en i 1888.
rummer, men der findes udmærkede Ting som B a st ie n-Lep ages
Tigger, D u b o is ’, D e la u n a y s og C a ro lu s D u ra n s Portrætter,
berømte eller i hvert Fald i sin Tid meget omtalte Billeder som
Ger ve x: ...lurymedlemmerne ved den franske Kunstudstilling“
og hans just ikke tiltalende nøgne „Kvinde med Masken“, præg
tige Landskaber af Au ble t, P r ot ais, Japy, Couran t og mange
andre. Der mangler endnu enkelte Billeder, og Here ventes i en
nær Fremtid, saaledes at den franske Udstilling efter al Sand
synlighed vil blive the grea t a t tra c t io n for Kunstvenner i
Sommerens Lob. Den mangler vistnok endnu noget af det cen
trale, en Kærne, hvorom det hele kan samle sig, eller det, man
herhjemme kalder „Toppen paa Kransekagen“ for fuldt ud at til
fredsstille; kommer dette til, vil den lille antike Bygning imid
lertid blive Løven udenfor Udstillingens Territorium, som den
russiske Afdeling vistnok vil blive det i selve Udstillingspaladset.
Skulpturafdelingen frembyder utvivlsomt for Øjeblikket størst
Interesse; den viser ogsaa — som Sandhed er
at der hersker
et vidunderligt Liv i den franske Plastik, og at denne Nations
Sans for Linier, Form og legemlig Skønhed overgaar alle andres.
Takket vane det kostelige Glyptotek staar vi i det Hele ogsaa
mere forstaaende overfor den franske Skulptur; man tør nok
sige. at Dubois ligefrem er populær herhjemme; én sværmer
for Aizelins „Mignon“, en anden for Delaplanches „Musiken", ja,
enhver københavnsk Dreng kender Chapus „Jeanne d’Arc“ til
Punkt og Prikke og véd, at den tager sig bedre ud i Profil end
en face. Hvad Glyptoteket har opdraget paa os er værd at takke
for, og nu gives der os pludselig Lejlighed til at komme et Skridt
tinet og fuldkommen Tekniks Flag. Man føler sig altid tiltalt
af de fuldkomne .Midler, selv om de er bievne rettede mod et
uheldigt Maal; man tager Hatten af for Mesteren, naar han et
Mester, selv om man ikke synes om hans Værk. Det kan dog
ikke paa nogen Maade siges om den franske Kunst i det hele,
at den forveksler Midler og Maal; hos dens bedste Mænd staai
Mesterskabet, den fuldkomne Teknik eller den Evne at kunne
male ikke som noget, der højrøstet fordrer Anerkendelse; det sei
tvertimod ud, som om denne Dygtighed var selvfølgelig, noge >
der forud var givet. Med andre Ord: don kunstneriske Meddelelses^
form træder udenfor Impressionismen ikke udfordrende op og
siger: „Se paa mig, hvor mageløs jeg er; det er mig, der ska
beundres. Spørg ikke om hvad, men hvorledes!“
Den franske Udstilling vil sandsynligvis bidrage til at k al
adskillige Spørgsmaal, som netop i den sidste Tid er bievne rejs •
Den vil give rigeligt Stof til Studium og vistnok kunne aa,n
Øjnene for meget. Foreløbig staar det fast, at man i ^ra! F
endnu ikke har strøget Flaget for Impressionismen og paa j,aa
og Unaade overgivet sig til en tyrannisk moderne Form- eg *^,r'
givning, som. naar alt kommer til alt, neppe er mere en<
aandfuld Teori.
O b s e r v a n d o 1
... .
\ i har hidtil af forskellige Grunde ikke pagineret Tidsskri
men agter at gøre det fremtidigt. Der er siden 1. Januar -
1— 20) udkommen 200 Sider, hvorfor vi begynder dette Num
med Pagina 201.